Annonce
Indland

Forkert Vestager-spørgsmål udgår af indfødsretsprøven

Philip Davali/Ritzau Scanpix
Indfødsretsprøven, der er afgørende for at få statsborgerskab, havde fejl i spørgsmål 40, oplyser ministerium.

Et fejlagtigt spørgsmål udgår af indfødsretsprøven i år.

Det meddeler Udlændinge- og Integrationsministeriet i en pressemeddelelse fredag, efter at DR har påpeget fejl i prøven.

Alle prøvetagere får derfor noteret et korrekt svar i spørgsmål 40, der lyder:

- Hvilken dansk politiker er i september 2019 blevet genudnævnt som kommissær i EU?

Det korrekte svar er Margrethe Vestager, der får ansvar for et digitalt Europa og konkurrence samt bliver ledende næstformand. Men tidsangivelsen september er ikke korrekt, erkender ministeriet.

- Artiklen på dr.dk påpeger, at Margrethe Vestager rettelig blev godkendt af parlamentet 8. oktober, og EU-Kommissionen som helhed blev godkendt 27. november.

- Der er således en forkert tidsangivelse i spørgsmål 40, skriver ministeriet i meddelelsen.

DR også peget på to andre fejl i testen.

Styrelsen erkender, at begge spørgsmål ikke var fyldestgørende. Men det får dog ingen konsekvenser, da prøvetagerne har kunnet læse svarene i lærematerialet.

35 af spørgsmålene er udarbejdet på baggrund af læremateriale, der stilles gratis til rådighed.

De sidste fem spørgsmål er om aktuelle emner inden for eksempelvis politik eller kulturelle begivenheder. Spørgsmålet om Vestager hører til sidstnævnte kategori.

Indfødsretsprøven er afgørende for at få dansk statsborgerskab.

Indholdet af den blev offentliggjort onsdag eftermiddag, efter at prøven havde været afholdt rundt i landet.

I alt var 4278 ansøgere tilmeldt prøven.

Ansøgerne havde 45 minutter uden hjælpemidler til at besvare de 40 spørgsmål.

De seneste år har lidt flere end halvdelen af ansøgerne bestået indfødsretsprøven. Til den seneste prøve i juni bestod 52,77 procent.

Det forventes, at den samlede beståelsesprocent vil blive offentliggjort den 18. december.

Indfødsretsprøven er blevet indført efter en bred politisk aftale fra 2015.

/ritzau/

Link til DR-artikel
Link til Udlændinge- og Integrationsministeriets meddelelse
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Esbjerg

Esbjerg står sammen: Stor donation af beskyttelsesudstyr til Sydvestjysk Sygehus

Leder For abonnenter

Åbne kirker var tåbelig ide

Bevares. Vi kan nok alle trænge til et trøstende ord i denne krisetid med udsigt til både sygdom og økonomisk nedtur. Her er det kristne budskab om tro, håb og kærlighed så relevant som nogensinde. Men vi behøver ikke at være fysisk sammen om den oplevelse. Den moderne teknologi byder på rigelig mulighed for at forrette gudstjenester på utraditionel, men sikker vis. Derfor må man undre sig over, at Kirkeministeriet i første omgang besluttede at åbne kirkerne til påske. Naturligvis er påsken en af kirkeårets største helligdage. Men enestående forhold kræver også enestående løsninger. Den nuværende epidemi er absolut en af de undtagelser, der berettiger til for en gangs skyld at aflyse den fysiske kirkegang – selv i påsken. Statsminister Mette Frederiksen har stillet danskerne i udsigt, at vores samfund langsomt kan åbne op igen efter påsken. Betingelsen er, at smittekurven fortsætter med at flade ud. Det sker imidlertid kun, hvis vi viser agtpågivenhed og undgår letsindig adfærd. I praksis vil det formentlig i de fleste kirker være muligt at gennemføre en påskegudstjeneste med god afstand mellem deltagerne. Ikke desto mindre er netop en gudstjeneste netop et eksempel på, at flere mennesker unødigt forsamles. Derfor er det godt, at beslutningen nu er trukket tilbage. Blandt andre sognepræst Dennis Voss Stensgaard fra Vester Nebel havde på forhånd afviset at holde gudstjeneste. I hans tilfælde kunne det ske med god samvittighed. Han er sygemeldt, fordi han formentlig selv er smittet med coronavirus. Ikke desto mindre gav han i utvetydige vendinger udtryk for sin frustration over kirkeministeriets udmeldinger. I hans øjne var det blandt andet en hån mod de unge, der netop på grund af den aktuelle epidemi har fået udskudt deres konfirmationer til august og september. Koldings borgmester, Jørn Pedersen var enig og opfordrede andre præster til at følge Dennis Voss Stensgaards eksempel. Lykkeligvis bredte den sunde fornuft sig til sidst også til ministeriet.

Annonce