Annonce
forside

Forløsningens øjeblik

FC Sydvest-anfører Marten Ittersum og holdkammeraterne på 2. divisionsholdet har haft et vanskeligt forår. Men det sluttede godt med årets første sejr i forårets sidste hjemmekamp. Arkivfoto: André Thorup

FC Sydvest 05 Tønder brød lørdag eftermiddag forbandelsen, som har huseret tungt over klubben i hele forårssæsonen. Det lokale fodbold mandskab besejrede nemlig Skovshoved på BankParken i Tønder.

Fodbold, oprykningsspil til 1. division: FC Sydvest - Skovshoved 3-2 (2-1).

Tønder: Forud for lørdagens opgør lagde cheftræner Kim Munch stor vægt på, at han for alt i verden ønskede det første mål i kampen. Det lykkedes dog for mandskabet i lørdagens kamp, hvor Nils Neess Priisholm bragte hjemmebaneholdet foran efter 18 minutters spil. Blot fem minutter senere bragte Marco Hansen FC Sydvest yderligere foran til 2-0. To minutter før pause scorede Skovshoved til halvlegsresultatet 2-1.

- Vi kom bedst ud til kampen. Spillere var tændte, og de to tidlige scoringer gav os en tro på tingene. Deres reducering var en kold dukkert for os, men vi gik til halvleg med en føring, som var utrolig vigtig for os, siger cheftræner Kim Munch.I anden halvleg kom Skovshoved bedst fra start. Det afspejlede sig også i det 59. minut, hvor udebaneholdet udlignede til 2-2. Der gik dog kun syv minutter yderligere før, at Christian Roost bragte FC Sydvest foran til slutresultatet 3-2.

- De lagde et hårdt pres, men vores forsvar var gode til at ride stormen fra. I de få tilfælde hvor det ikke lykkedes, afværgede Kasper Tidemann på stregen. Da Skovshoved udlignede, tænkte jeg, at den var gal igen, men vi kom hurtigt igen. I og med at vi spillede 4-4-2, så var Skovshoved hele tiden i overtal på den centrale midtbane, så det krævede meget af os. Jeg synes vi stod godt i kæderne og i forsvaret, så det var godt af gutterne, beretter cheftræner Kim Munch.

Annonce

- Vi kom bedst ud til kampen. Spillere var tændte, og de to tidlige scoringer gav os en tro på tingene.

Kim Munch, træner FC Sydvest

Første sejr

Som bekendt var det FC Sydvests første sejr i forårssæsonen.

- Det var utrolig dejligt. Vi lykkedes med stort set det hele, og vi udnyttede vores chancer. Det giver et løft til spillerne. Samtidig var det lækkert at prøve for dem, for det med ikke at vinde fodboldkampe kan være hårdt for moralen. Drengene er utrolig lettet, og det er jeg også selv, afslutter cheftræner Kim Munch.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Sådan undgår du at få coronavirus: Tag bare til Norditalien, men kram ikke en italiener

Læserbrev

Det handler om et ordentligt arbejdsmiljø

Når jeg som medlem af økonomiudvalget har valgt offentligt at gå i rette med Mogens Rerups adfærd, er det for at beskytte vores medarbejdere mod psykisk dårligt arbejdsmiljø og for at tydeliggøre over for medarbejdere, at de har retten til at sige fra over for enhver adfærd, der kritiserer og krænker. Denne sag handler om at sikre et ordentligt arbejdsmiljø bag det arbejde, der sker i forvaltningerne. HK og Dansk Socialrådgiverforening har henvendt sig til Haderslev Kommune og er medunderskriver af brevet, idet begge fagforeninger har udtrykt bekymring for deres medlemmers ve og vel. Desværre har konflikterne stået på i årevis og er kørt i hårdknude, og der er tale om et langvarigt pres på en personalegruppe og af medarbejdere og ledere, der fortsat kan se, at de bliver hængt ud med navns nævnelse til social udskamning på sociale medier. Partsrepræsentanters rolle er at føre sag på borgeres vegne og at varetage borgerens interesser. Det kræver et samarbejde for at få et ofte kompliceret sagsforhold til at gå op, som de fleste har en gensidig interesse i. Kommunen kan afvise en person som partsrepræsentant, hvilket sker i så sjældne tilfælde, at jeg ikke i andre situationer har hørt om dette i Haderslev Kommune. Det sker kun, hvis partsrepræsentanten tilsidesætter borgerens egne interesser i sagen, eller hvis vedkommende optræder truende eller voldeligt over for myndighedspersoner. Brevet til de kommunalt ansatte er det politiske budskab om, at vi tager arbejdsmiljøet seriøst. I brevet er der samtidig en opfordring om at styrke dialogen på arbejdspladsen, så ingen medarbejder skal føle sig alene i konfliktfulde situationer.

Annonce