Annonce
Esbjerg

Forlader Ribe til fordel for Lolland: Kunstmuseum leverer direktør til Fuglsang Kunstmuseum

Museumsinspektør Anna Schram Vejlby forlader Ribe Kunstmuseum til fordel for en stilling som direktør på Fuglsang Kunstmuseum på Lolland. Foto: Annett Bruhn
Efter at have været ansat på Ribe Kunstmuseum siden februar skifter museumsinspektør Anna Schram Vejlby til stillingen som direktør for Fuglsang Kunstmuseum.

Ribe: Efter blot at have været ansat på Ribe Kunstmuseum siden 1. februar mister Ribe Kunstmuseum fra årsskiftet museumsinspektør Anna Schram Vejlby.

Men selv om direktør på Ribe Kunstmuseum, Dagmar Warming, er ked af at miste den senest ankomne inspektør, så er det også med en vis stolthed, at hun sender Anna Schram Vejlby videre i den danske museumsverden.

Anna Schram Vejlby skifter nemlig inspektørstillingen i Ribe ud med direktørstillingen på Fuglsang Kunstmuseum på Lolland. Et museum, som Ribe Kunstmuseum i dag har et omfattende samarbejde med.

Annonce

- Jeg havde set frem til gode år sammen med Anna Schram Vejlby på museet, men glæder mig nu over, at jeg netop med hende på direktørposten på Fuglsang Kunstmuseum kan fortsætte og videreudvikle vores givende samarbejde med kollegerne derovre, siger Dagmar Warming, mens Anna Schram Vejlby selv har været meget glad for tiden i Ribe.

- Min korte tid på Ribe Kunstmuseum har været både lærerig og personligt meget berigende. Jeg har haft det store privilegium at arbejde med Dagmar Warming og et team af fantastisk dygtige kolleger. Samtlige medarbejdere lever og ånder for kvalitet, og jeg ser frem til at samarbejde med dem i fremtiden, siger Anna Schram Vejlby, der trods flytningen ikke har tænkt sig at slippe byen helt.

Flyttede til Ribe

Anna Schram Vejlby er gift med kritiker på Berlingske og lektor på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium i København, Søren Schauser, og parret nåede at købe hus i Ribe, inden turen fra årsskiftet nu altså går mod Lolland.

- Ribe Kunstmuseum og Fuglsang Kunstmuseum har tradition for et stærkt parløb og vil forhåbentlig også have glæde af hinanden i fremtiden. Begge museer har fornemme samlinger af dansk kunst og medarbejdere med stor iderigdom, så mulighederne for fælles fodslag fremover er talrige, siger hun.

På trods af Anna Schram Vejlbys korte tid i Ribe, der også har været præget af coronanedlukningen i forårsmånederne, bidraget væsentligt til museets faglige arbejde. Den aktuelle udstilling Stilhed før Storm. Vadehavets kunst er blandt andet hendes store fortjeneste.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Kolding For abonnenter

Steen havde job, kone, børn og hus - men røg på flasken: Nu bor han på forsorgshjem og forsøger at komme ud af sit misbrug

Sydjylland

Region Syddanmark i top: Markant færre corona-patienter i respirator døde end i resten af landet

Annonce