Annonce
Danmark

Forlag sletter 'Lille negerdukke' og andre rim fra Halfdan Rasmussen-bog: - Min far var alt andet end racist

Iben Nagel Rasmussen, der er skuespiller ved Odin Teatret og datter af digteren Halfdan Rasmussen, har den seneste tid - forgæves - forsøgt at få Gyldendal til at inkludere alle hendes fars rim i en ny udgivelse. Arkivfoto: Morten Stricker.
Iben Nagel Rasmussen, hvis far var Halfdan Rasmussen, har kæmpet mod ny udgivelse af hendes fars arbejde, fordi forlaget har slettet otte rim med ord som "hottentot" og "neger".

Ryde: Havde Iben Nagel Rasmussen andre planer for sin onsdag, så måtte hun lave dem om. Radio, TV og aviser har kimet hende ned dagen lang.

- Jeg har slet ikke forestillet mig, at denne sag kunne give så megen opstandelse, men jeg synes, det er godt, at det dermed bliver italesat - og på den måde får det den modsatte effekt af det, forlaget oprindeligt ønskede, siger hun.

Gyldendal vil i to nye udgivelser præsentere samtlige Halfdan Rasmussens rim - den første udgivelse hedder "Abrakadabra og andre børnerim" - men otte rim, der indeholder ord såsom "negerdukke" er bevidst udeladt.

- Det, at man går ind og bortredigerer dele af min fars digte, er ikke i orden, siger Iben Nagel Rasmussen, der er datter af Halfdan Rasmussen og i dag bor ved Ryde ved Holstebro.

Sammen med sin bror Tom samt Lasse og Martin Spang Olsen, der er efterkommere af Ib Spang Olsen, som har lavet udgivelsens tegninger, har de længe forsøgt at omstøde Gyldendals beslutning.

"Vi har udeladt otte rim, som i dag, mere end 60 år efter de udkom første gang, vil kunne opfattes som racistisk nedsættende, hvilket er meget langt fra Halfdan Rasmussens og Ib Spang Olsens intentioner," skriver Gyldendal i et forord, som er blevet kompromiset mellem de stridende parter.

Annonce

De "forbudte" rim

Følgende otte rim er ikke med i udgivelsen:

"To små negerdukker", "Hittehatte hætte-huer", "Rikke", "Nogle øjne er så smukke", "Alle bilerne fra landet", "Negerdukken lille Sam", "Sikken et hus" - og "Lille negerdukke", hvor ordlyd ser herunder...

Lille negerdukke
sover i min seng
sammen med en dejlig
gul kineserdreng.

Jeg har sunget mine
kære børn til ro,
klappet dem på kinden,
kysset begge to.

Vi er een familje.
Børn af samme jord.
Sov, min sorte søster
Sov, min gule bror!

Spørgsmålstegnet

Men selvom bogen er ude, og familierne sagde god for den, så ærgrer de sig stadig over beslutningen.

- Det er meget, meget langt fra sandheden, at min far skulle have brugt de ord racistisk. Både han og Spang Olsen var humanistiske mennesker, som hele livet kæmpede for de undertryktes rettigheder i alle lande, hvad enten de var gule, sorte eller blå. Men i det øjeblik, at forlaget vælger at fjerne rimene, så sættes der først rigtigt et spørgsmålstegn: Var han nu racist? Det sker i stedet for at lade ordene stå, så forældrene kan forklare, at sådan sagde man dengang. Det var ikke racistisk ment. Der var ikke andre ord, siger Iben Nagel Rasmussen.

Børnerimene skulle i stedet give mulighed for en rig snak om en anden tid mellem forældre og børn, mener Iben Nagel Rasmussen:

- Læser man rimene og se på tegningerne, så skal man virkelig have fantasi for at se, at det har noget med racisme at gøre. Jeg synes, det er langt ude. Dermed mener jeg ikke, at man skal begynde at gå ud og sige "neger" til folk på gaden. Men man skal heller ikke frisere fortiden og historien.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

JV mener: Bander har kun fortjent foragt

Det er en politisk dom, der fredag faldt ved byretten i København, mener Loyal to Familia. Det er selvfølgelig noget vrøvl. Men det kan egentlig ikke undre, at bandemedlemmerne med deres systematiske lovovertrædelser ikke har respekt for, at vi lever i en retsstat. Her er det heldigvis sådan, at det er uafhængige domstole, der frikender eller dømmer de tiltalte. Fredag var dommen, at et midlertidigt politiforbud mod Loyal to Familia blev gjort permanent, og at banden blev opløst som forening. Og som det er i en retsstat, kan dommen ankes, hvilket Loyal to Familia har gjort. Så sagen fortsætter i Landsretten 1. september, og det er sandsynligt, at den tabende part i den sag vil forsøge at få en endelig afgørelse i Højesteret. Men uanset det videre forløb er det en meget opsigtsvækkende dom, da det er første gang, at en domstol opløser en forening. At danne en forening er en grundlæggende frihedsrettighed i Grundloven. Men Grundloven siger også, at foreninger, der virker ved vold eller søger at nå deres mål med vold, kan opløses ved dom. Det er heldigvis meget svært at få forbudt og opløst en forening i Danmark. Og når det gælder rockergrupper og bander, er det kompliceret for anklagemyndigheden at bevise, at de er foreninger i Grundlovens forstand. Derfor er det ikke domme som den, der fredag faldt mod Loyal to Familia, som kommer til at løse problemet med den den organiserede kriminalitet. Det kræver en konstant kamp fra myndighedernes side, og at vi som samfund ikke falder for fristelsen til at forherlige bander. De har kun fortjent fordømmelse og foragt. Forhåbentlig vil dommen dog øge trygheden for landets øvrige borgere. Det er der brug for. Kriminelle bander skaber masser af ulykke og utryghed med deres tyranniske adfærd i form af trusler, vold og afpresning. At omfanget af ugerningerne er stort, viser det skræmmende store antal medlemmer af bander og rockergrupper, som lige nu er varetægtsfængslet eller afsoner en dom: 372.

JV Podcast

JV Podcast: Danfoss-fyringer, rekord-opkøb og en enkelt københavner-chef huserer på Als

Annonce