Annonce
Sydjylland

Forlagsmand måtte føre sparekniven på avis

Forlæggeren og direktøren Joachim S. Malling fylder 70 år den 1. juli. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix/Ritzau Scanpix
Fra klassisk filologi kom Joachim S. Malling til bogverdenen, inden han blev direktør for det hele i Pilestræde, hvor han måtte skære dybt. Den 1. juli runder han 70.

Joachim Stoltze Malling er en ordets mand. Han læste oprindelig klassisk filologi, men gjorde ikke studiet færdigt, inden han i 1968 fik job på Forlaget Rhodos.

Herfra gik det slag i slag i bøgernes verden: Forlaget Fremad, medstifter af Mallings Forlag i 1975 og derefter administrerende direktør på Hans Reitzels Forlag og Munksgaard.

I 1999 blev Joachim Malling, som mandag den 1. juli fylder 70 år, så administrerende direktør og koncerndirektør i Det Berlingske Officin (i dag Berlingske Media).

Sporskiftet fra bøger til aviser blev dramatisk. Malling havde dårligt sat sig i stolen, før storaktionærerne A.P. Møller-Mærsk og Danske Bank i 2000 solgte alle deres aktier i Officinet i protest mod en kritisk artikelserie i avisen om skibsreder A.P. Møllers ageren under Anden Verdenskrig.

Sønnen, Mærsk Mc-Kinney Møller, ville ikke finde sig i, at det ellers solidt borgerlige talerør i Pilestræde rejste tvivl om faderens nationale sindelag under verdenskrigen.

Krisen bragte den norske Orkla-koncern på banen som ny ejer. Kort efter gik bunden helt ud af annoncemarkedet, og Joachim Malling skulle håndtere et underskud på en kvart milliard kroner. Avismastodonten skrantede faretruende, og Malling måtte i sine otte år som chef gennemføre besparelser på 600-700 millioner kroner. Det kostede 700-800 ansatte jobbet og var et forvarsel om den hestekur, der ventede andre trængte dagblade.

I et interview ved sin fratræden erklærede Malling sig chokeret over den virksomhedskultur, han havde mødt i Pilestræde.

- Hvis der var en mulighed for at få noget, der var dyrere, så tog man det. Billedligt talt kørte man i BMW, selv om den samme opgave kunne løses i en VW, sagde han til Berlingske.

Annonce

Landejendom på Møn

Han gennemførte også salg af Officinets hovedsæde i det indre København. Det forede pengekassen med 400 millioner, men Joachim Malling måtte inden sin fratræden i 2006 nok en gang give nøglerne til en udenlandsk ejer, nu den britiske kapitalfond Mecom, hvilket vakte stor uro hos medarbejderne. Senere, i 2014, blev Berlingske Media af Mecom solgt til den belgiske koncern De Persgroep, og en vis ro indfandt sig i Pilestræde.

Det samme gjaldt muligvis Malling selv. Han flyttede til Møn efter sit farvel til den turbulente dagbladsbranche og gav sig ifølge Jyllands-Posten i lag med at renovere en nedlagt landejendom.

Joachim Malling har haft flere tillidsposter i bogbranchen, blandt andet i Den Danske Forlæggerforening. Han har efter sin fratræden arbejdet på en nyoversættelse af Cæsars "Gallerkrigene" fra latin.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Det ligegyldige alternativ

De entrede dansk politik med kærlighed, dans og et dybfølt ønske om en anderledes måde at drive landet på. Alternativet stormede ind i Folketinget ved valget i 2015 og fik fem procent af stemmerne uden nogen anden dominerende slagplan end at gøre tingene på en alternativ måde. Leder Uffe Elbæk fandt det hele ganske "crazy", og på Nørrebro, hvor partiet fik næsten 18 procent af stemmerne og blev større end Socialdemokratiet, løftede man taget i ekstase og drømte om en ny verdensorden. I dag er festen slut. Et elendigt resultat til folketingsvalget i 2019 sendte partiet ned på tre procent af stemmerne, og man må konstatere, at partiet ingen varige aftryk har sat på dansk politik. Til trods for, at folketingsvalget i juni netop handlede om klima, der jo ellers er et af Alternativets mærkesager. Men dagsordenen er global og har ikke en snus med Alternativets indsats at gøre. Skulle man være i tvivl, kan man konsultere det såkaldte forståelsespapir, der er skrevet af regeringen Mette Frederiksen (S) og dens støttepartier Det Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten. Her er sat de mest ambitiøse - og måske også uopnåelige - klimamål i historien, men altså uden, at Alternativet har været involveret. Partiet, der om nogen snakkede klima og en ny samfundsindretning, har ikke sat det mindste fingeraftryk på den mest ambitiøse klimadagsorden nogensinde - stærkere bevis for parlamentarisk ligegyldighed findes næppe, og det er sigende, at man ikke har hørt et kvæk fra Alternativet, siden vælgerlussingen i juni. Partiet har i dets korte historie budt på utallige farverige indslag så som en ganske alternativ festkultur, alternativ medarbejderpleje, alternativ ansættelsespolitik i partiet, men alt sammen artigheder fra gemakkerne og ikke fra den politiske scene. Jovist, Alternativet har fået fjernet transseksuelle fra listen over psykisk syge og andre fornuftige ting, men det varige aftryk på dansk politik er det ikke blevet til, og bliver det heller næppe.

Tønder

Over 100 får måtte reddes fra vandmasser på mark

Annonce