Annonce
Danmark

Forlangte baby væk og fire andre kontroverser med Folketingets formand

Pia Kjærsgaard bragte sig som formand i søgelyset i foråret. Foto: Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix
Der har tidligere været postyr omkring formandsposten i Folketinget. Her er fem nedslag med nogle af de større sager.

1. Lodtrækning om formandspost

Birte Weiss (S) var i 1998 udpeget af den daværende statsminister Poul Nyrup Rasmussen til at overtage formandsposten, efter at Socialdemokratiet havde genvundet folketingsvalget med hjælp af mandater fra Grønland og Færøerne. Det færøske folketingsmedlem, Jóannes Eidesgaard, fra det socialdemokratiske parti Javnadarflokkurin ville dog ikke stemme for, og dermed var der lige mange, der pegede på henholdsvis Birte Weiss og modkandidaten Ivar Hansen (V). Under den efterfølgende lodtrækning blev Ivar Hansen valgt.

Annonce
Duellen om formandsposten i 1998 blev dramatisk, efter at Birte Weiss (S) og Ivar Hansen (V) stod lige med støtteerklæringer. Afgørelsen foregik med en vase, hvor Ivar Hansen trak sit eget navn op og blev formand. Foto: Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix

2, Afviste ramadanfest på Christiansborg

Folketingets formand Thor Pedersen (V) afviste i august 2011, at danske muslimer skulle have mulighed for at afholde en festmiddag på Christiansborg, som afslutning på ramadan. Det var det socialdemokratiske og midlertidige folketingsmedlem, Hüseyin Arac, som havde sendt ansøgningen om at bruge lokaler på Christiansborg til arrangementet, hvilket Dansk Folkeparti klagede over. Afvisningen blev efterfølgende omstødt af Folketinget og afholdt senere på måneden.

3. Partipolitisk ifølge oppositionen

Mogens Lykketoft fik i efteråret 2013 kritik af oppositionspartierne Venstre, De Konservative og Liberal Alliance for at fremstår mere som partipolitisk for Socialdemokratiet end som Folketingets formand. Blandt kritikken mente Inger Støjberg (V), at Lykketoft sorterede i spørgsmålene under debatterne for at skåne S-R-SF-regeringen. Mogens Lykketoft afviste dengang anklagerne over for Berlingske som ”direkte usandt”.

4. Ville have Pia Kjærsgaard afsat som formand

Zenia Stampe (RV) gik 23. februar i år imod Folketingets formand, Pia Kjærsgaard (DF), med at lave en kampagne på de sociale medier, der krævede formandens afgang. Det skete, efter at Pia Kjærsgaard under en folketingsdebat havde frabedt Pelle Dragsted (EL) om at kalde Kenneth Kristensen Berths (DF) udtalelser for racistiske. Kort efter irettesatte Pia Kjærsgaard over for Pelle Dragsteds protest, at ”man diskuterer ikke med formanden, overhovedet”.

5. Ønskede baby fjernet i folketingssalen

Blot få uger efter Pia Kjærsgaards episode med Pelle Dragsted, kom hun igen søgelyset både blandt politikere og i internationale medier. 19. marts forlangte formanden, at Mette Abildgaard (K) skulle forlade folketingssalen sammen med sin baby. Pia Kjærsgaard forklarede på sin facebookprofil, at politikernes børn ikke hører hjemme i folketingssalen, hvilket også Folketingets Præsidium efterfølgende har vedtaget. Johanne Schmidt-Nielsen (EL) rettede efterfølgende kritik og mente, at Pia Kjærsgaard ikke var værdig som formand.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aabenraa

Advarsel: Motorveje lukker

Læserbrev

Atomkraft, ja tak

Læserbrev: Har man set mage til narreri. Vores energiminister og co. står der i tv med stort smil og proklamerer, at jyderne vil blive ovenud glade for en erstatning på 5.000 kr pr. år skattefrit' for at få deres livsdrøm ødelagt. Sig mig engang tror den børnehave til Christianborgs politikere selv på, at alle andre som dem selv er dumme? jeg har da aldrig set noget mere naragtigt. Jeg synes, man skal se lidt syd for grænsen fra Medelby til Husum, her kan man ikke finde en kvadratkilometer hvor der ikke står en vindmølle, og hvor hustage er overplastret med solceller til el, Og hvad værre er så betaler den tyske stat for øjeblikket omkring 26 mio. euro til vindmølle- og solcelleejerne, fordi man ikke kan forbruge alt det strøm som produceres. Hvad med at bruge spekulatoren i stedet for at i panik prøve på at indfri valgløfter. Politikerne har også travlt med at ødelægge folks liv på vestkysten i almenvellets navn, nemlig at få lavet en 400 kw ledning, så elværkerne kan sælge strøm til England på de Danske forbrugers bekostning. Hvor længe skal vi finde os i denne form for legaliseret diktatur og løgnehistorier. Er det ikke snart på tide at vi slår bremserne i og ser på konsekvenserne af den hovedløse klimapolitik der føres? Alle de der i børnehaven (Christianborg) taler om børnenes tarv, en floskel som man er ved at være træt af. Den største miljøsynder er jo nok mobiltelefonen, og pc'er, og dem kommer der mange flere af. En teenager i dag kan vel ikke gå mere som 10 meter på en sms og kan åbenbart ikke gå uden at være på hele tiden. Hvad med at lære dem at omgås miljøet på en anstændig måde. Strøm skal vi altid bruge, og helt sikker er, at forbruget vil mindst blive fordoblet i fremtiden, men spørgsmålet er nok mere hvordan den skal fremstilles, og om vi er dygtige nok til at se de rigtige løsninger. Hvorfor forsker man ikke i atomkraft, som jo er den absolut reneste form for udvikling af både strøm og varme, hvad med at se det positive i atomkraft og få det udviklet, så det kan bruges uden at se bomber og krig alle steder. Krige er der nok af og de har altid været der, og hvis politikerne er så naive, at de tror de kan rede hele verden, så kan man kun være målløs, når man ser historisk på det har de danske politikere altid prøvet at behage de store lande, hvad med at stå på egne ben.

Annonce