Annonce
Indland

Forligspartier er klar til at diskutere kortere skoledag

Socialdemokratiet deltager gerne i forhandlinger om skoledagens længde og færre vikarer, siger Matthias Tesfaye (S), efter at regeringen har foreslået en stribe ændringer af den fire år gamle folkeskolereform. OGså Danske FOlkeparti er klar til forhandlinger.

Det er kun mindre justeringer, regeringen foreslår tirsdag, vurderer S, der er klar til at forhandle.

Skoleelever skal kunne læse, skrive og regne, når de forlader skolen. Og for at nå det, er trivsel afgørende.

Med det udgangspunkt møder Socialdemokratiet gerne op til forhandlinger med regeringen, der tirsdag har foreslået en stribe ændringer af den fire år gamle folkeskolereform.

Det oplyser Mattias Tesfaye (S), der udtaler sig på partiets vegne, fordi undervisningsordfører Annette Lind (S) er bortrejst.

- Vi har ikke noget religiøst forhold til, præcis hvor lang skoledagen skal være, siger Tesfaye.

- Vi vil være optaget af, om vi kan styrke fagligheden uden at sænke trivslen og samtidig se på, hvor lang skoledagen er.

Undervisningsminister Merete Riisager (LA) siger selv, at der ikke er tale om et opgør med den fire år gamle skolereform. Hun betegner sine forslag til ændringer som justeringer, og den udlægning er Tesfaye enig i.

- De foreslår, at skoledage bliver 20 minutter kortere og har nogle idéer til, hvordan man kan reducere brugen af vikarer. Det deltager vi meget gerne i en diskussion af, siger han.

Også Dansk Folkeparti er klar til at forhandle. Undervisningsordfører Alex Ahrentzen har ikke kommentarer til det konkrete indhold i regeringens udspil.

Men han siger til TV2 News, at Dansk Folkeparti overordnet set er parate til at diskutere en justering af folkeskolereformen.

Ifølge DF-ordføreren har der været gennemført så mange evalueringer af reformen, at man ikke behøver at vente med at ændre på folkeskolereformen.

SF er også med på at se på skoledagens længde. Men partiet er uenig i, at de sparede ressourcer skal gå til flere naturfagstimer, sådan som regeringen foreslår.

- De timer, man sparer, bør bruges på at sikre, at der er flere timer med to voksne i klasserne, siger undervisningsordfører Jacob Mark i en skriftlig kommentar.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Sydjylland

134 klager på fem måneder: Tolkefirma har spændt ben for politiet i Syd- og Sønderjylland

Leder For abonnenter

Danmark skal hænge sammen

Kan man forestille sig en situation, hvor det offentlige dropper investeringen i vejnettet i dele af landet, så borgerne selv må i gang med asfalteringen? Nej selvsagt ikke. Men faktisk er det nogenlunde en parallel beslutning, vores regering har truffet ved at ikke at afsætte midler til bredbåndspuljen i sit udspil til finanslov. Danmark er på vej til at blive næsten 100 procent digitaliseret. Det rummer mange fordele. Både i dialogen med myndighederne og i privatlivet kan det meste hurtigt og bekvemt ordnes via nettet, der samtidig giver adgang til et uendeligt univers af information og underholdning. Forudsætningen for at være en del af det moderne Danmark er hurtigt, stabilt internet. Imidlertid er det fortsat steder i landet, hvor borgerne ikke har denne mulighed. Hermed er de berørte koblet af en central del af infrastrukturen. Konsekvenserne er logiske. Unge familier vælger landet fra, hvis der ikke er net af tilstrækkelig kvalitet. Man skubber således yderligere på den affolkning, der allerede er sat ind af andre årsager. Kreditinstitutternes uvilje til at yde lån til boligkøb i den knap så tæt befolkede del af landet er i forvejen et problem. Men er der heller ikke netforbindelser af en antagelig kvalitet kan boliger på landet blive usælgelige. Samtidig er det svært at drive virksomhed uden bredbånd. Både det lille mekanikerværksted i landsbyen og den moderne landmand er afhængig af computeren. Ansvaret for netforbindelser kan man ligeså lidt som byggeri af veje eller broer pålægge den enkelte. Et eksempel fra Fyn viser således, at det kan koste privatpersoner op til godt 270.000 kroner at få etableret en individuel forbindelse med fibernet. Naturligvis skal staten være sparsommelig. Men en pulje på 100 millioner kroner er ingen kæmpepost på statens samlede udgifter, der i 2018 var på næsten 700 milliarder kroner. For borgerne kan hurtig adgang til nettet til gengæld gøre en verden til forskel. Danmark skal hænge sammen.

Annonce