Annonce
Udland

Parlamentsformand siger nej til debat og afstemning om brexit

Ho/Ritzau Scanpix
Parlamentsformand siger, at forslag i substans er det samme, som én gang tidligere er fremlagt i parlamentet.

Det britiske underhus formand, John Bercow, afviser, at den konservative regering kan få sin brexit-aftale med EU til debat og afstemning mandag.

Han konstaterer, at forslaget "i substans er det samme", som det, der var fremlagt under en samling i parlamentet lørdag.

Ifølge Bercow er det ikke i overensstemmelse med parlamentets regler.

- Min afgørelse er derfor, at forslaget ikke vil blive debatteret i dag, eftersom det ville være en gentagelse og en uordentlig måde at gøre det på, siger han under højlydt mumlen og enkelte tilråb fra parlamentets medlemmer.

Bercow konstaterer derfor, at premierminister Boris Johnson og hans regering må fremlægge hele den lovpakke til vedtagelse, som er nødvendigt for, at Storbritannien kan forlade EU.

Johnson har gentagne gange svoret, at han senest ved deadline 31. oktober, torsdag i næste uge, vil trække Storbritannien ud af EU.

Efter parlamentsformandens afvisning af mandagens debat og afstemning om brexit-aftalen forekommer det meget lidt sandsynligt.

Det har oppositionen allerede taget højde for. Første gang med den såkaldte Benn-lov fra starten af september og senest med Letwin-afgørelsen lørdag. De pålægger regeringen endnu en gang at søge udsættelse for den britiske udtræden af EU.

Man anmoder om en forlængelse til 31. januar.

Johnson sendte sent lørdag et brev med det indhold til EU om en forlængelse. Men for at demonstrere sin modvilje undlod han at underskrive brevet.

Det, som nu venter Johnson, er højst sandsynligt, at der i oppositionen vil blive gjort et forsøg på at samle et flertal om at føje nye elementer til brexit-aftalen.

Labour har luftet et ønske om, at Storbritannien skal forblive i EU's toldunion. Andre dele af oppositionen ønsker at presse på for, at der bliver et tættere samarbejde om handel med EU, end der lige nu lægges op til.

Johnson indgik en revideret aftale med EU under topmødet i Bruxelles i sidste uge. Her blev der indgået en aftale om Nordirland, som betyder, at provinsen forbliver i EU's indre marked.

Nordirland forbliver i en årrække i både EU's toldunion, men også som en del af det britiske toldområde.

På andre områder ligner aftalen den, som den tidligere konservative premierminister Theresa May indgik i 2018 med EU. Men den kunne ikke få flertal i det britiske parlament, og en deadline for brexit i slutningen af marts måtte hun søge udsættelse for.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Nye tegn på jødehad er skændige

I disse dage er det 81 år siden den uhæmmede ondskab blev sluppet løs, da nazisterne og deres medløbere angreb jødiske synagoger, forretninger og hjem. Cirka 600 værgeløse mennesker blev myrdet i perioden mellem den 7. og den 13. november, mens omkring 30.000 blev sendt i koncentrationslejre som optakt til en forfølgelse, der senere blev uendelig meget værre med seks millioner myrdede jøder i den tysk kontrollerede del af Europa. Men en af de sørgeligste og mest tåbelige fordomme, nemlig antisemitismen, lever stadig – også her i Danmark. Således kan Randers Amtsavis berette, hvordan flere end 80 gravsteder på byens jødiske begravelsesplads natten til søndag blev skændet med maling og klistermærker i form af gule davidsstjerner med påskriften ”Jude”. Denne stjerne blev forfølgelsens symbol for ofrene, der var tvunget til at bære tegnet på deres religiøse tilhørsforhold fra 1941 og indtil deres død eller for de få heldiges vedkommende frem til krigens afslutning. Samme afskyelige klistermærke er også blevet placeret på postkassen foran en jødisk families bopæl i Silkeborg. Blandt antisemitismens mange fædre er uvidenhed, fordomme og banal trang til at gøre andre mennesker ondt. For rationelt tænkende mennesker er fænomenet derfor uforståeligt. I Danmark har der levet jøder i hvert fald siden 1600-tallet og måske endnu længere tilbage. Siden 1814 har jøderne haft nøjagtig de samme rettigheder som alle deres øvrige danske landsmænd og er en fuldt integreret del af vores fælles fædreland. Naturligvis har jødiske danskere ydet enorme bidrag til dansk kultur, videnskab og økonomi. Men reelt er der ingen grund til specielt at fremhæve den dansk-jødiske histories stjerner. Vores indbyggere med jødisk baggrund bidrager uanset deres position til vores samfund ganske som alle andre danskere. Og uanset religiøs baggrund har alle danskere ret til et liv i frihed og tryghed. Disse fornyede tegn på jødehad er ganske enkelt skændige.

Annonce