Annonce
Haderslev

Formand er overrasket: Udgifter til specialundervisning er eksploderet siden 2014

Louiseskolen skal i de kommende år aflevere midler til de almindelige folkeskoler. Men udgifterne til specialtilbud er til gengæld vokset voldsomt siden 2014. Arkivfoto

I 2014 begyndte kurven for udgifter til specialundervisning at stige voldsomt i Haderslev. Alle andre steder faldt og falder den stadig.

HADERSLEV: Haderslev bruger langt flere penge til specialskoler end sammenlignelige kommuner. Faktisk brugte kommunen i 2017 godt 3500 kroner mere per barn end kommunerne i Region Syddanmark.

Det viser tal fra VIVE - det nationale forsknings- og analysecenter for velfærd.

Annonce

Det var noget af det første, jeg hørte, da jeg kom i politik for fem år siden: At der var en skævvridning.

Henrik Rønnow (S)

Penge skal flyttes

Mens Haderslev Kommune i 2017 anvendte 9844 kroner per seks- til 16-årig på kommunale specialskoler og regionale tilbud, brugte sammenlignelige kommuner 6309. I hele landet var udgiften på 7168 kroner.

Tallene blev for nylig fremlagt på et fællesrådsmøde, som politikere og ansatte indenfor pasnings- og undervisningsområdet holder med mellemrum. Udgifterne til specialundervisning er centrale i den debat, der er opstået i kølvandet på beslutningen om at overføre midler fra Louiseskolen og Moltrup Skole til almenområdet for at dæmme op for trafikken af børn, der henvises til specialtilbud - og i stedet bruge pengene på en tidlig indsats dér.

Skævvridning

- Det var noget af det første, jeg hørte, da jeg kom i politik for fem år siden: At der var en skævvridning. Haderslev bruger samme beløb som sammenlignelige kommuner på børn og unge mellem seks og 16 år. Der ligger vi fint, men der en skævridning på, om det er indenfor normal- eller specialområdet, siger formanden for udvalget for børn- og familier, Henrik Rønnow(S).

Ifølge VIVE's tal var de samlede udgifter for de seks til 16-årige 69.294 kroner, mens det hos de sammenlignelige kommuner var på 69.539 kroner.

Hvad der har overrasket Henrik Rønnow mest er udviklingen fra 2014. Fra 2012 til 2014 falder nettoudgifterne til specialtilbud i samme tempo som andre steder, men fra 2014 begynder en voldsom stigning, mens faldet i udgifterne fortsatte i resten af landet:

- Vi er faktisk den kommune, der ekskluderer flest, men det har vi politisk været enige om. Vi ville ikke have en målsætning om, at vi ville have så og så mange procent indenfor almenområdet og så og så mange procent indenfor specialområdet.

Beslutningen om at overføre midler til almenområdet skal bruges til en tidligere indsats, hvilket, forventningen er, også er billigere.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Drop skattemur for virksomheder

Skatteminister Morten Bødskov (S) pønser på at indføre en skat på, at virksomhedsejere overdrager aktierne i deres selskaber til en erhvervsdrivende fond - ofte i stedet for et traditionelt generationsskifte. Og det kan med det samme slås fast, at det er en ualmindelig dårlig idé. I Danmark har vi en mangeårig tradition for netop at drive selskaber i disse fondskonstruktioner, hvor aktierne fra ejerens holdingselskab skattefrit overdrages til en nystiftet erhvervsdrivende fond, og selskaber som Danfoss, A.P. Møller-Mærsk, Novo Nordisk, Lundbeck, Carlsberg og Grundfos drives netop efter denne model. Det er aldeles uvist, hvad der foregår i skatteministeriet, for forslaget er en del af udspil, der netop skulle lokke flere virksomhedsejere til at overdrage deres livsværk til erhvervsdrivende fonde, og det skorter heller ikke på eksperter, der slår fast, at vedtages Bødskovs forslag, bliver der ikke oprettet flere af den slags ejerkonstruktioner. Til Børsen siger indehaveren af Linak Bent Jensen, at han i en tid har overvejet at overdrage sine aktier til netop en erhvervsdrivende fond, men vedtages dette forslag, sker det helt sikkert ikke. De erhvervsdrivende fonde har vist sig anvendelige i Danmark, hvor mange selskaber konkurrerer globalt. Drives virksomheden gennem en erhvervsdrivende fond, sikrer man sig eksempelvis mod at blive købt af kapitalfonde og andre kortsigtede interesser. Man kan også sikre, at hovedsæder og dermed arbejdspladser bliver i Danmark, og det har mange virksomhedsejere interesser i. Så store, at de donerer hele eller dele af deres familieformuer uden at få en krone for det. Således har eksempelvis stifteren af Blue Water Shipping i Esbjerg, Kurt Skov, for ikke så lang tid siden givet 75 procent af aktierne i sit livsværk til en erhvervsdrivende fond, hvilket sikrer, at virksomhedens hovedsæde skal ligge i Esbjerg samt at virksomheden ikke kan blive opkøbt. Vi må håbe, at et erhvervsvenligt flertal i Folketinget får retvist skatteministeren.

Danmark

Anden brøler fra myndighederne: Derfor må udskældt omskæringlæge fortsætte

Annonce