Annonce
Varde

Formand for Fællesvirke: Riv forsamlingshuset ned

I stedet for et forsamlingshus foreslår Jens Dicksen Jensen fra Nordenskov Fællesvirke, at der skal opføres boliger på den centralt beliggende grund. Foto: Henrik Reintoft

Nordenskov Forsamlings- og Kulturhus har svære tider. Byen kan næppe bære både en kro og et forsamlingshus.

NORDENSKOV: Et kys, den første flirt, den første øretæve og mange ægteskaber. Det har forsamlingshuset på samvittigheden. I 1950'erne var der cirka 1.800 forsamlingshuse, men i dag er der 1.100 tilbage. Og et af dem står i Nordenskov under navnet Nordenskov Forsamlings- og Kulturhus. Efter nogle år på private hænder er forsamlingshuset nu igen foreningsejet ifølge formand Frode Flyvbjerg Kristensen. I dag har 24 af hjertet købt et andelsbevis på 2.500 kroner.

- Der er ikke så mange fester mere. Det er ikke til at samle folk i området, siger Frode Flyvbjerg Kristensen.

Med stor glæde ser han tilbage på opblomstringen i forsamlingshuset, da der for seks-syv år siden blev holdt en lang række nye arrangementer som fødevarefestival, koncerter og foredrag med ret så kendte personer som eksempelvis tv-lægen, Peter Qvortrup Geisling.

Nu er forsamlingshuset et nøglehus, hvor man selv søger for mad og drikke og rengøring.

- Når der ikke er de store indtægter, så er der ikke til vedligehold, siger Frode Flyvbjerg Kristensen.

Annonce

Forsamlingshuset

Nordenskov Forsamlings- og Kulturhus er opført i 1895. I 1995 blev forsamlingshuset moderniseret og står i dag som dengang.Samtidig blev der i 1955 bygget en værtsbolig, hvoraf stueetagen i dag er en del af forsamlingshuset.

I dag er forsamlingshuset ejet af en andelsforening. Der kan købes andelsbeviser af 2.500 kroner. Det er også muligt at støtte forsamlingshuset med 150 kroner om året som passiv medlem.

Forsamlinghuset ligger meget centralt, hvorfor Jens Dickens Jensen selv foreslår, at det rives ned og omdannes til byggegrunde. Foto: Henrik Reintoft

Byggegrunde

Og forsamlingshuset ser da også en smule træt ud og er ved at være der, hvor en endelig beslutning skal træffes.

- Vi har spekuleret på at sælge det. Vi mangler opbakning til kulturhuset, og der skal flere kræfter til. Fællesvirke og borgerforeningen må komme ud af busken, siger Frode Flyvbjerg Kristensen.

Formanden for Nordenskov Fællesvirke Jens Dicksen Jensen har øje for situationen med forsamlingshuset. Og han kigger ned.

­- Det er gammelt og har ikke nogen gang på jorden. Men grunden er flot og kunne bruges til byggegrunde. Vi skal have kontakt til Frode, så vi får det løst, siger Jens Dicksen Jensen.

Så for ham er den bedste løsning en nedrivning af forsamlingshuset. Også med tanke på, hvad der kan stå på egne ben i en by som Nordenskov.

- Vi tror ikke, at der er en fremtid for både en kro og et forsamlingshus, siger Jens Dicksen Jensen.

Forsamlingshuset er senest moderniseret i 1955, hvor også værtsboligen til venstre blev opført. Foto: Henrik Reintoft
På billedet ses det oprindelige forsamlingshus fra 1895 og et hus, der trænger til en kærlig hånd. Foto: Henrik Reintoft
Foto: Henrik Reintoft
Foto: Henrik Reintoft
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Merkel holder drømmen om Europa i live

For en uges tid siden gik en sød historie sin sejrsgang i tyske medier og på sociale platforme. Landets kansler, Angela Merkel blev fotograferet i en kø i en dagligvarebutik med sin indkøbsvogn. To ruller toiletpapir og fire flasker hvidvin. ”Eine wie uns” som det hed sig i masser af opslag på nettet efterfølgende. Ingen hamstring. Fornuftig prioritering. Og kansleren betalte endda med kreditkort og ikke kontanter, som man ellers ofte gør hos vores naboer. Lederskab i det små. Merkel viser også lederskab i det store. Hvor lande i hele Europa, inklusive Danmark, har dukket sig, mens et coronahærget Italien har bedt om hjælp, trådte Merkel straks til. Tyskland henter syge italienere til tyske hospitaler. Tyskland henter også syge franskmænd. Fordi man har overskuddet. Fordi man kan. At man samtidig opbygger viden i det tyske sundhedsvæsen, der senere kan komme tyske patienter til gavn, er en kærkommen sidegevinst. Tyskland sender også respiratorer til Spanien. Deler ud af sit overskud. Tyskland viser sig også i coronakrisen fra sin bedste side, som vi har set det i række krisestunder i nyere europæisk historie. Wir schaffen dass, er budskabet fra Merkel igen og igen, og hun sætter sig selv og sit land forrest. Det bør vi alle være taknemmelige for. Uden Tyskland, intet Europa fristes man til at konkludere. Den danske stat har handlet hurtigt og konsekvent på coronakrisen. Der er grund til at håbe, at vi derfor kan komme relativt let igennem den set i sundhedsfagligt perspektiv. Måske også økonomisk. Det er dog værd at holde fast i, at Corona er grænseoverskridende, og vejen tilbage på den anden side løses ved at tænke og handle grænseoverskridende. Det ville derfor klæde os at stå side om side med Tyskland i både ord og handling. Også mens det er svært. Der er en udløbsdato på Angela Merkel. Tiden som kansler rinder ud i 2021. For Europas skyld er der grund til at håbe på, at også hendes efterfølger tager et ansvar, der rækker ud over Tysklands grænser. For uden tysk lederskab, smuldrer Europa.

Kolding

Plejehjem har nu haft ni smittetilfælde med corona: To plejehjemsbeboere er indlagt

Sydjylland

Påskefrokoster aflyses på stribe: Facebook og Skype redder det sociale samvær

Annonce