Annonce
Kolding

Formand for Koldings mindste skole frygter lukning: Embedsmænd foreslår at lægge årgange sammen

Arkivfoto: Ulrik Petersen
Skolebestyrelsesformanden på Ødis Skole ser med nervøsitet på det spareforslag, der betyder sammenlægning af klasser på forskellige årgange på skoler med få elever i klasse. Også skolelederformand er kritisk overfor spareforslaget.

Ødis: Når skolebestyrelsen på Koldings mindste folkeskole, Ødis Skole, mødes i denne uge, bliver én sag det helt store samtaleemne.

Nemlig det spareforslag fra børne- og uddannelsesforvaltningen, som, hvis det vedtages, betyder, at skoler med få elever i klasserne skal slå klasser sammen på tværs af årgange, hvis der er under 28 elever i alt i de to klasser. Ifølge forslaget bliver 0. klasserne holdt udenfor forslaget.

Forslaget vil i høj grad komme til at berøre Koldings mindste folkeskole, Ødis Skole, hvor der går 77 elever, og hvor der på flere klassetrin er så få elever, at man til næste skoleår vil blive tvunget til at slå klasser sammen på tværs af årgange, hvis spareforslaget bliver en realitet.

Sammenlægningen af klasser vil særligt ramme de mindre skoler og vil spare kommunen for 900.000 kroner næste år og 2,1 millioner kroner årligt fra 2021 og frem. Det vil betyde, at 4,2 fuldtidsjob nedlægges.

Annonce

Sammenlægning af klasser

  • Ifølge spareforslaget skal to på hinanden følgende årgange, der til sammen har under 28 elever, med undtagelse af 0. klasse, kun have tildelt penge til én klasse. Spareforslaget er beregnet på baggrund af tre samlæste klasser på to mindre skoler.
  • Vedtages forslaget kan der spares 4,2 fuldtidsstillinger væk, hvilket svarer til 2,1 millioner kroner, når det får effekt et helt år.
  • Ødis Skole har 77 elever, Eltang Skole har 108 elever, og Sjølund-Hejls Skole har 145 elever.

Er det holdbart?

På Ødis Skole, der har til og med 6. klasse, har man i dag allerede slået 3. og 4. klasse sammen. En af årsagerne var, at der i den ene klasse kun var én pige - og derudover kun meget få drenge.

Vedtages det aktuelle spareforslag, skal man ifølge skolebestyrelsesformand Kira Nielsen næste år slå 1. og 2. klasse, 3. og 4. klasse og 5. og 6. klasse sammen.

- Så kan man spørge sig selv, om det er holdbart for en skole at have tre klasser. Jeg er meget bekymret for konsekvenserne af dette spareforslag, fordi skolen er så lille. Vores ansatte har i forvejen mange kasketter på og løber hurtigt, fordi de er så få. Når man slår klasser sammen, skal vi også af med ansatte, og så vil der være endnu færre hænder til at løse de opgaver, der nu engang skal løses, siger Kira Nielsen, der selv har to børn på Ødis Skole.

Frygter flugt

Hun forklarer, at hun er nervøs for, at en sammenlægning af klasser og en deraf følgende nedlæggelse af en eller flere stillinger kan betyde, at forældre fravælger skolen, at lærere finder andre job, og at skolens ledelse også leder efter andre græsgange. Og om lærerkræfterne overhovedet vil slå til, kan der drages tvivl om, mener hun.

- De siger, at de ikke vil lukke skolen, men er det egentlig det, man vil. Man kan jo gøre tingene så uholdbare for forældre, lærere og ledelse, at der kommer til at ske en flugt. Men vi vil kæmpe alt, hvad vi kan for at bevare skolen og diskutere, hvordan vi griber det her an, siger Kira Nielsen.

Hun bakkes op af formanden for skolelederforeningen i Kolding, Henrik Larsen, der er kritisk overfor, at man bruger sammenlægning af klasser på tværs af årgange som et redskab til at finde besparelser.

- Jeg kan ikke lade være med at få den tanke, om det er et skridt på vej til at gøre noget mere drastisk ved en lille skole. Det bliver jo svært for lærerne at dække timerne ind, siger Henrik Larsen.

Kira Nielsen oplyser, at man på skolen i forvejen arbejder med holddeling i nogle lektioner. Holdene inddeles af og til efter elevernes faglige niveau, og holddelingen sker også for at styrke elevernes sociale relationer på den lille skole.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Affaldshåndtering som i DDR-tiden

Lokaldebat: I den bebyggelse i Egernsund, hvor min kone og jeg bor, oplever vi til stadighed, at vore affaldscontainere ikke bliver tømt. Bebyggelsen består af 12 ejerlejligheder og otte boligforeningslejligheder. Problemet er, at Sønderborg Kommune entrerer med et system omkring bortskaffelse af affald, som ingen normalt begavede mennesker forstår. Et årskursus til borgerne i affaldshåndtering ville sikkert gøre underværker, men det vil kommunen næppe finansiere. Det system, skraldemændene (jo, det ord eksisterer skam endnu i det danske sprog) arbejder efter, bevirker, at hvis en lille ren plasticpose havner i den forkerte container, bliver den ikke tømt. Jeg luftede forleden min irritation på en særlig Egernsund-side på Facebook - og straks var der adskillige eksempler på, at rene bagateller er skyld i, at containerne bliver stående. Man må godt smide pap-emballagen fra en ramme cola i den dertil indrettede container - men så skal plasticomslaget pilles af. Ellers? Nul tømning. En mikroskopisk rest af marmelade i et glas - selvom man har brugt flere liter varmt vand på at gøre glasset rent - nul tømning. Kære byrådsmedlemmer - i har jo skabt et "system", der kunne være hentet i DDR i 1965. Folk er ikke ligeglade, men at lave en ordning for fjernelse af affald, som kun borgere med stærke læsebriller kan navigere rundt i (humor kan forekomme), er en ommer. Gad vidst, om det kun er i Egernsund, vi synes, at nu er målet sgu fuldt. Er der en modig byrådspolitiker, der kunne have lyst til at kommentere mit indlæg, skulle han/hun være velkommen. Trist, at der er længe til næste kommunalvalg, ellers skulle I nok komme på banen.

Annonce