Annonce
Haderslev

Formand for Vennekredsen i 25 år: - Jeg har så mange vilde ideer

Her i oktober er det 25 år siden, at Jens Peter Rasmussen blev valgt som formand for Vennekredsen i Vojens. Han var også med til at starte foreningen i 1987. Formålet har alle dage været at forsøde tilværelsen for beboerne på plejecentret i Vojens. Foto: Stine Hygum
Det er 25 år siden, at Jens Peter Rasmussen blev valgt som formand for Vennekredsen i Vojens. Han er den tredje formand foreningens historie. Foreningens formål er at forsøde tilværelsen for beboerne på Bregnbjerglunden.
Annonce

Vojens: I sådan cirka 1/3 af Jens Peter Rasmussens liv har han været formand for Vennekredsen i Vojens. Og på den seneste generalforsamling er han blevet genvalgt som formand for den forening, som han var med til at starte i 1987.

Ideen til at starte Vennekredsen fik Jens Peter Rasmussen, da han var pedel på plejecentret i Vojens. Her faldt han i snak med en af sygeplejerskerne:

- Hun sagde, at vi skulle have de gamle ud og køre i bus, siger Jens Peter Rasmussen og fortsætter:

- Det blev den spæde start på Vennekredsen, der blev oprettet i oktober 1987.

Jens Peter Rasmussen

Er gift med Birthe.

Han har to døtre og Birthe har tre.

Tilsammen har de ti børnebørn.

Opvokset i Sommersted. Bor i Vojens.

Fylder 76 til nytår.

De første år var aktiviteterne beskedne, men formålet var at samle ind til en handicapbus, så plejecentrets beboere kunne komme på udflugter.

- Vi startede med lidt lottospil, siger Jens Peter Rasmussen, der har været formand siden 1995.

Siden starten der sket meget. Nu laver Vennekredsen ikke længere lottospil for at samle ind. I mange år har lopperne været på spil.

- Vi startede med at holde nogle store loppemarkeder på Cirkuspladsen her i Vojens. Det var noget værre bøvl at slæbe tingene frem fra vores lagre - og tage alt det med tilbage, som vi ikke fik solgt, siger Jens Peter Rasmussen.


- Man skal ikke glemme, at hvis man ikke har gode hjælpere, så har man intet.

Jens Peter Rasmussen, formand for Vennekredsen


Først havde Vennekredsen forskellige lagre med deres ting. Og så flyttede de ind på en gård på Vismarlundvej, hvor de både kunne have deres lopper opmagasineret og holde deres månedlige loppemarkeder.

- Det er derfor, at det hedder Loppegården, siger han.

I dag har Loppegården til huse på Tingvejen og foreningen har i årenes løb samlet 12-15 millioner kroner ind, hvoraf nogle er brugt til drift, men størstedelen er gået til at indkøbe busser, som beboerne kan komme på udflugt i, invitere dem ud og spise, afholde cirkusforestillinger og koncerter.

- I de seneste ti år har vi også været på Hotel Nyborg Strand tre dage hvert år, siger Jens Peter Rasmussen.
Derudover får beboerne også julegaver, påskeæg og så er der selvfølgelig også Valdemarsdag, hvor beboerne altid får nye kartofler.

I coronatiden har beboerne flere gange fået takeaway fra Agerskov Kro - og det skal de have igen i slutningen af november, hvor afdelingerne skal holde julefrokost.

Annonce

Den tredje formand

Jens Peter Rasmussen er den tredje formand i foreningens historie.

Han er lidt af en blæksprutte og er dagligt et smut forbi Loppegården på Tingvejen.

- Det er en livsstil. Ved at gøre så lidt, så får man så meget igen, siger han.

Jens Peter Rasmussen beskriver sig selv som igangsætter, gøgler og idémand.

Han husker tydeligt, at den afgående formand Anni Kristoffersen og den daværende kasserer var lidt betænkelig ved, at han skulle overtage formandsposten:

- Jeg har så mange vilde ideer - gode ideer, siger han og husker tilbage på de mange gange, hvor han har sagt til dem: "Kan I huske, hvad I sagde."

For det er gået meget godt - med 12-15 indsamlede millioner inklusiv arvede midler - men Jens Peter Rasmussen ved også, at det ikke kun er hans fortjeneste. Succesen skylder særligt de mange frivillige, der er en del af Vennekredsen. Lige nu er der 35 frivillige.

- Man skal ikke glemme, at hvis man ikke har gode hjælpere, så har man intet, slår Jens Peter Rasmussen fast.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Sønderborg For abonnenter

Kommentar: Giv dispensation til Sønderborgs hårde ghetto

Trekantområdet

Finlandsparken er ikke længere en ghetto: Men corona sætter en stopper for festen

Annonce