Annonce
Esbjerg

Formand holder døren på klem for Sædding Bibliotek

Sædding Bibliotek har mange brugere til mange forskellige aktiviteter. Nu er biblioteket udset til lukning eller nedgradering i det materiale, der lige nu er i høring. Arkivfoto: Jesper Orry
Udvalgsformand Peder Tørnqvist opfordrer borgere i Sædding-området til at klappe hesten. Sædding Bibliotek er ikke lukket, og han har svært ved at se borgerne alene blive betjent af et biblioteksspot.

Esbjerg Kommune: Han vil ikke udstede garantier eller love guld og grønne skove, men den konstituerede formand for Esbjerg Kommunes Kultur- & Fritidsudvalg Peder Tørnqvist (K) holder en dør mere end på klem for Sædding Bibliotek.

Biblioteket er sammen med Kvaglund og Tjæreborg de tre nuværende bydelsbiblioteker, der i det udsendte høringsmateriale er udset til enten at lukke og blive betjent af et biblioteksspot, eller blive lavet om til såkaldte minibiblioteker. Det vil sige, at biblioteket skal integreres på en skole, en institution eller et andet sted, at udvalget af bøger bliver meget begrænset, og at der bliver meget lidt eller slet ingen betjent åbningstid med faguddannet personale.

Peder Tørnqvist erkender, at ingen af de to løsninger virker optimale for Sædding Bibliotek.

- Jeg har ved selvsyn konstateret, at biblioteket i Sædding har rigtig mange brugere, og at det bliver brugt til mange forskellige formål. Jeg kan ikke se for mig, at vi kan betjene så mange brugere med et spot, hvor man kan afhente materiale, siger Peder Tørnqvist.

Annonce

Struktur

Kultur- & Fritidsudvalget i Esbjerg Kommune har den 18. december udsendt høringsmateriale om ny biblioteksstruktur.

I materialet er der to modeller.

Den ene model betyder lukning af de tre bydelsbiblioteker i Kvaglund, Sædding og Tjæreborg, mens de i den anden model omdannes til såkaldte minibiblioteker.

Den 1. april opsættes 15 selvbetjente biblioteksspots rundt om i kommunen som afløsere for bogbussen, der bliver kørt i garagen.

Fristen for at indgive høringssvar er sat til den 5. februar.

Særstatus

Heller ikke en nedgradering til et minibibliotek virker umiddelbart som en god løsning.

- Hvis vi skal omstrukturere, skal det være til det bedre, og med de mange aktiviteter og brugere, der er i Sædding, vil jeg godt gå så vidt som til at sige, at det i min optik har lidt en særstatus. Sædding Bibliotek er ikke lukket, men vi skal have fundet en langtidsholdbar løsning. Hvad sker der for eksempel den dag, man måske beslutter at jævne Sædding Centret med jorden på grund af for lidt aktivitet og udlejning? Vi skal have fundet en løsning, der rækker mere end to år frem i tiden, så vi ikke står med den samme diskussion og problemstilling igen og igen, siger Peder Tørnqvist.

Sædding Bibliotek er placeret i Sædding Centret, som har mange ledige lejemål.

Høringsfrist

Sædding Fovrfeld Lokalråd har anmodet udvalgsformanden om en udsættelse af fristen for at komme med høringssvar om den nye biblioteksstruktur.

Fristen er sat til den 5. februar, men det er for kort tid, mener lokalrådet. Blandt andet med baggrund i, at høringsmaterialet er udsendt lige før jul, så det på grund af helligdage og ferie reelt har været umuligt at indhente supplerende oplysninger fra kommunen, og fordi der ikke er angivet placering af de 15 planlagte biblioteksspots, hvilket ifølge lokalrådet gør det umuligt at komme med et brugbart høringssvar.

- Umiddelbart kan man godt udskyde fristen på en høringsperiode, hvis det ikke i den anden ende kolliderer med andre ting. Jeg har først lige modtaget henvendelsen fra lokalrådet, og nu vil jeg have det læst grundigt igennem og spørge i forvaltningen. Er der ikke noget til hinder for det, kan vi tage en eventuel udsættelse på som et punkt på det næste udvalgsmøde. Det er i hvert fald helt sikkert, at vi vil være meget lydhøre i denne sag, og at der sikkert er andre muligheder for Sædding Bibliotek end de to modeller i høringsmaterialet. Alt er stadig muligt, vil jeg mene, siger Peder Tørnqvist.

Udvalgsformand Peder Tørnqvist maner til besindighed og forudser andre mulige løsninger for Sædding Bibliotek end de to, der er i høring netop nu. Arkivfoto: Chresten Bergh
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kommentar For abonnenter

Grebet i luften: Dum, dummere. . .

På nettet faldt jeg forleden over overskriften ”Dumhed er godt for karrieren”. Det viser, at formålsløs surfen rundt ikke er af det onde endsige spild af tid og ikke nødvendigvis fører ud i blindgyder som katte-videoer eller hjemmesider, der lover hviderussisk kæreste, hvis man taster sine bankoplysninger ind. For sådan en overskrift må pirre enhver. Både dem, der vil tænke: Jamen, det forklarer da en del. Hvorefter de i tankerne gennemgår alle de dummernikker, de kender, og som har overhalet dem her i livet – blandt andet takket være en hurtigere og dyrere bil. Og så må overskriften også røre noget i alle dem, der rammes af det mentale meteornedslag: Hvad har jeg gjort forkert? Jeg hører til den sidste gruppe. (Okay, også lidt til den første. Jeg synes, også det forklarer en del. Jeg vil bare ikke nævne navne. Det vil være dumt.) Men altså: I den gruppe har vi svært ved at forstå, hvad der gik galt undervejs. Jeg mener, jeg har da dummet mig rigeligt, og det har givet en hel masse: Et ar på hagen, gæld, en Citroën C3, og biblioteksbøder. Men karriere? Overskriften om den karrierefremmende dumhed stammede fra DJØF-bladet, og så bør man være opmærksom og læse teksten grundigt. De er nemlig ikke dumme. Artiklen handlede om to forskere, der havde fat i begrebet ”funktionel dumhed”, som de holdt op imod ”traditionel dumhed”. Det sidste er sådan noget som at slå græs i stormvejr i badebukser eller råbe ”bøsserøve” efter en flok HA’ere. Funktionel dumhed hænger snævert sammen med, at vi i vores del af verden i mange år har haft det mantra, at vi skal konkurrere, ja overleve, på vores kloge løsninger. Vores hjernevindinger. Vores viden. Så kunne kineserne lave de dippedutter og producere de cup noodles, kloge hoveder skal bruge for at holde vidensmaskineriet kørende. Den dagsorden var kineserne i parentes bemærket ikke helt med på, og det var måske den første dumhed – sådan en helt traditionel en af slagsen. Alle de videnstunge virksomheder og organisationer kræver medarbejdere med videnstunge CV’er, og dem er man så omhyggelig med at ansætte en masse af. Hvorefter disse altså booster deres karriere ved at gøre en masse dumme ting, og det er ikke fordi, de er ansat til det. Altså, et stillingsopslag med ordlyden: Er funktionel dumhed en af dine kompetencer så læs videre. Nej vel? Nej, det sker helt automatisk. Funktionel dumhed, sagde de to forskere, kræver nemlig begavelse, så man kan opfylde omgivelsernes forventninger om ”at levere enkle løsninger og optimistiske udsagn”. Gerne på to PowerPoints-præsentationer så vi dumme også kan være med. Forskerne brugte finanskrisen som eksempel: Bankerne tjente i flere år styrtende med penge ved at handle med spekulative, finansielle produkter, de ikke selv kunne gennemskue risikoen af, og så brasede det hele sammen. Ret dumt kunne man sige, men også funktionelt, for bankerne klarede det jo meget godt, fordi andre kom og ryddede op, og en masse mennesker tjente en masse penge. Til gengæld tabte endnu flere mennesker også penge, de mistede deres jobs og måske også deres hjem. Og det er nok dem, der sidder tilbage med en følelse af at være de dumme. Sådan helt traditionelt dumme.

Esbjerg

Klar til kamp om ballon-forbud: Esbjerg-politikere bokser endnu en runde

Esbjerg

Esbjerg Kommune: Slut med balloner til børn efter kritik af kommunalt arrangement

Annonce