Annonce
Tønder

Formand står med smadret klubhus: Hvor er respekten for andres ting?

Formanden for Tønder BMX Klub, Nanna Schack Haagensen, (t.v.) og kasserer, Kirstine Wisbeck, er godt trætte af de gentagne hærværk og nu også et indbrud, som klubben er udsat for. Foto: Uwe Iwersen
Formanden for Tønder BMX Klub, Nanna Haagensen, er godt træt af gentagne hærværk og nu også indbrudstyveri. - Vi er en lille klub, der ikke har råd til dyrt overvågningsudstyr, siger hun.

TØNDER: Det var et hæsligt syn, der mødte de medlemmer af Tønder BMX Klub, der torsdag eftermiddag skulle samles til en omgang fællestræning på banen ved Holmevej. To af klubhusets to store termoruder var smadret, og indenfor lå ting og sager hulter til bulter på gulvet.

- Det hele er rodet rundt, og tre af vore unge medlemmer har fået stjålet deres cykler. Hvor er respekten for andres ting, lyder det frustreret fra klubbens formand, Nanna Haagensen.


Annonce

- Vi er en lille klub med omkring 20 medlemmer. Hvis vi skal holde vores kontingent på et niveau, så alle kan være med, så har vi ikke råd til at installere store alarmsystemer. Det bliver simpelthen for dyrt.

Nanna Schack Haagensen, formand, Tønder BMX Klub


Ifølge hende er det nemlig langt fra første gang, at BMX-klubben i udkanten af byen har været udsat for ubehagelige oplevelser.

- Vi oplever gang på gang hærværk på vores anlæg. Folk kører med løbehjul og mountainbikes på vores bane, vore havemøbler er blev smadret, der er også smidt affald på banen, og der har været mærker efter brand i vores startgate, siger Nanna Haagensen.

Overvågning

Tønder BMX-anlæg ligger forholdsvis isoleret, og en effektiv stopper for ugerningerne kunne være effektiv overvågningsudstyr. Men det ligger ifølge formanden uden for klubbens økonomiske muligheder.

- Vi vil så gerne investere i noget nyt og forbedre vores anlæg. Men det har vi ikke råd til, fordi vi hele tiden skal bruge tid og penge på at rydde op efter hærværk, lyder det fra klubbens kasserer, Kirstine Wisbeck.

Både hun og formanden er mødre til børn, der har fået stjålet deres BMX-cykler. Med udstyr løber værdien af en sådan specialcykel hurtigt op i nærheden af 7000 kroner.

- Vi undrer os, for sådan en cykel kan jo ikke bruges ude på gaden. Den er kun til BMX, og i de kredse kender alle jo alle, lyder det fra Kirstine Wisbeck.

Det var dette syn, der mødte forældre og deres unge BMX-kørere, da det mødtes til træning torsdag eftermidag på banen ved Holmevej i Tønder. Privatfoto

Nanna Schack Haagensen er mindst lige så træt af situationen som kassereren.

- Vi er en lille klub med omkring 20 medlemmer. Hvis vi skal holde vores kontingent på et niveau, så alle kan være med, så har vi ikke råd til at installere store alarmsystemer. Det bliver simpelthen for dyrt, siger hun, og fortsætter:

- Vi arbejder alle frivilligt for at give vores børn og unge nogle fede timer på banen. Forældre knokler med at holde udeområdet, men når vi gang på gang møder ind til hærværk,  så må vi bruge tiden på at rydde op og ordne skader først.

Annonce

Låst væk

For ikke at invitere eller friste indbrudstyve opbevares medlemmernes BMX-cykler normalt i en aflåst container, der ikke er så let at bryde op. Men efter tirsdagens træning blev tre cykler altså låst inde i klubhuset. De er de cykler, der nu er forsvundet, og gerningsmændene tilsyneladende er gået helt bevidst efter.

- Det ser ikke ud til, at der mangler hjelme og andet udstyr. Men det ved vi endnu ikke med sikkerhed, lyder det fra formanden.

Indbruddet er anmeldt til politiet, og samtidig er billeder af det hærgede klubhus lagt ud på  Facebook. Det har resulteret i flere reaktioner.

Indenfor var hele klubhuset gennemrodet. Men gerningsmændene var tilsyneladende kun gået efter de tre dyre cykler. Privatfoto
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Kolding For abonnenter

Steen havde job, kone, børn og hus - men røg på flasken: Nu bor han på forsorgshjem og forsøger at komme ud af sit misbrug

Annonce