Annonce
Aabenraa

Formand stopper: Ny præst splitter menighedsråd

Der kommer snart en ny præst til Holbøl Kirke og præstegården samme sted, men der skal også findes en ny formand for menighedsrådet, fordi Bente Thygesen Poulsen har trukket sig. Foto: Claus Thorsted
Der kan formentlig snart indsættes en ny præst i Bov-Holbøl Pastorat, men der har været uenighed menighedsrådene imellem om prioriteringen af kandidaterne. Holbøl-formand trækker sig, fordi hun har mistet tilliden til kollegerne fra Bov Sogn.

Aabenraa: Et menighedsrådsmedlem frem for en præst.

Der skal findes en ny sognepræst med bopæl i præsteboligen i Holbøl, men der holder den absolutte enighed så også op. De to menighedsråd i Holbøl og Bov - der sidste sommer blev samlet i ét fælles pastorat - er nemlig ikke enige om prioriteringen af ansøgerne.

Mens der blot er seks medlemmer af menighedsrådet i Holbøl, tæller Bov Sogns ditto 11 medlemmer, og det skulle efter JydskeVestkystens oplysninger være blevet en udfordring, da der skulle stemmes om prioriteringen af kandidaterne til jobbet, som var slået op for tredje gang.

Grundet tavshedspligt vil Bente Thygesen Poulsen ikke fortælle, hvad der skete på indstillingsmødet, men hun oplyser, at hun nu er forhenværende formand for Holbøl Sogns menighedsråd.

- Jeg er trådt tilbage som formand for Holbøl Sogns menighedsråd, og det har noget at gøre med pastoratsammenlægningen. Det har vist sig at være langt mere udfordrende end jeg havde forventet. Det er kommet til et punkt, hvor tilliden til Bov Sogn er brudt, siger Bente Thygesen Poulsen.

Annonce

Sådan ansættes en ny præst

  • Først slås embedet op. For Bov-Holbøl Pastorats vedkommende er det tredje gang i denne omgang, at embedet har været slået op.
  • Derefter holdes et orienteringsmøde, hvor biskoppen redegør for sin teologiske og øvrige viden om ansøgerne. På denne baggrund udvælges kandidater til en prøveprædiken, hvilket tre har været i Bov-Holbøl Pastorat.
  • Efterfølgende holdes et indstillingsmøde ledet af provsten med deltagelse af menighedsrådet - i dette tilfælde af begge menighedsråd - hvor der efter helt bestemte regler foretages en afstemning. Oftest som prøveafstemning og så derefter bindende afstemning. I Bov-Holbøl Pastorat var det sådan, det foregik.

Optimisme i Bov

Tidsmæssigt falder formandens farvel sammen med ansættelsen af en ny præst med bopæl i Bov, men sagen stikker dybere end det, forklarer hun. Det handler om et mislykket samarbejde med kollegerne i Bov Sogn.

- Det, jeg har forsøgt at gøre som formand i Holbøl det sidste halve år, var at sikre, at vi kunne gå ind i et ligeværdigt samarbejde. Det har vist sig vanskeligere og vanskeligere. Da tilliden nu er blevet brudt, kan jeg ikke stå på mål for det, og så er jeg ikke den rigtige til at føre Holbøl Sogn videre i et fortsat samarbejde med Bov Sogn, siger Bente Thygesen Poulsen.

- Jeg er ked af det, og jeg synes også, vi havde fundet ud af, hvad det gik ud på i Holbøl, men når man ikke kan stole på sine samarbejdspartnere - og det er så vigtig en del af det - så kan jeg ikke mere, fastslår hun

Helt så dystert ser man dog ikke på situationen i Bov Sogns menighedsråd.

- Jeg er optimistisk med hensyn til, at samarbejdet om præsterne med Holbøls menighedsråd nok skal komme til at fungere, siger Marius Nørgaard, der er vikarierende menighedsrådsformand, men tidligere har været formand i 13 år.

- Jeg har for ikke så længe siden været sammen med den nye præst, de skal have i Holbøl, og hun glæder sig virkelig til at komme i gang med arbejdet. Med den udstråling, som hun har, skal hun nok få tingene til at køre, mener Marius Nørgaard.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Live: Nu er 187 døde med coronavirus i Danmark

Annonce