Annonce
Danmark

Formand til minister: Lærere ønsker fokus på forberedelse

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Anders Bondo Christensen er glad for, at undervisningsministeren siger, at hun vil genopbygge tilliden.

Mandag åbnede folkeskoler landet over, og lærerne fik samtidig en udstrakt hånd fra undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S), der i et brev til lærerne erklærer sig klar til at folde lyttelapperne ud og få genskabt tilliden.

Og brevet er et godt signal, mener formand for Danmarks Lærerforening, Anders Bondo Christensen.

- Det er et rigtigt godt signal fra vores nye minister. Jeg hæfter mig ved, at Rosenkrantz-Theil i samme anledning understreger, at tillid genopbygger man ikke gennem ord, men gennem handling, siger han.

Undervisningsministeren fortæller, at forløbet med lærerkonflikten i 2013 var "uskønt", og der derfor er en stor opgave med at genopbygge tilliden.

I foråret 2013 lå skolerne øde hen i 25 dage, da lærerne ikke kunne nå til enighed med Kommunernes Landsforening om en ny overenskomst.

Til sidst endte det med, at regeringen greb ind i konflikten med et lovindgreb.

Det betød blandt andet, at lærernes arbejdstidsregler blev afskaffet, så de ikke længere selv kan råde over deres forberedelsestid, men nu skal være på skolen hele arbejdstiden.

Lovindgrebet blev fremsat af Mette Frederiksen (S), der dengang var beskæftigelsesminister.

Anders Bondo Christensen mener, at det er vigtigt, at tilliden efter konflikten genopbygges gennem handling - og ikke bare ord fra ministeren.

- Ét er, at man følte, at det var helt urimeligt, det der skete i 2013. Men det, der især frustrerer lærerne, er, at de i dag arbejder under nogle rammer, der gør, at de har svært ved at lykkes med at give eleverne den gode undervisning.

- Hvis vi lægger fokus der og ser, hvordan vi kan samarbejde om at skabe nogle rammer, så lærerne i langt højere grad oplever, at de kan sprudle og være engagerede med eleverne inde i klasselokalet, så tror jeg også, at man er parat til at slå en streg over det, der skete i 2013, siger formanden.

Han peger på, at lærerne ønsker bedre mulighed for forberedelse.

- De føler ikke, at de er ordentligt forberedt, når de går ind i klasselokalet til de 25 elever. Det er der, hovedfokus skal være, siger Bondo.

Pernille Rosenkrantz-Theil fortæller også, at hun er klar til at lytte.

- Vi skal lytte til, hvad der skal være i stedet for at få et løft af den danske folkeskole. Det tror jeg ikke, at vi politikere har det bedste bud på, hvis ikke vi lytter til lærere, ledere, børn og forældre, siger hun.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Danmark For abonnenter

Liste med banditter i habitter vokser til nye højder: - Flere handler groft uforsvarligt, end nogen havde forestillet sig

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kolding For abonnenter

Formand bebuder sværm af politianmeldelser om støjgener og musiklarm ved populær badebro

Kommentar For abonnenter

Kommentar: Knald eller fald for Preben Friis-Hauges lokale ambitioner

På onsdag står slaget om at blive den næste folketingskandidat for Venstre i Vardekredsen og dermed noget af en skæbnedag for Preben Friis-Hauge med sine 22 år i lokalpolitik mod den 24-årige Morten Møller Sørensen, der af gode grunde har et mindre politisk CV. Venstres lokale medlemmer skal på onsdag pege på den, de tror på. De skal pege på ham, der kan sikre sig en af de 179 pladser i Folketinget. Der kan komme en tredje, fjerde og femte kandidat i dagene op til opstillingsmødet, men lige nu er der intet, der peger på, at det skulle blive tilfældet. Opstillingsfasen indtil nu har da også allerede haft det drama, den skulle have. Det er nemt at være bagklog, for havde der stået fem unge kandidater og kæmpet om pladsen, var der nok få, der havde efterlyst vidtåbne arme for alle aldersgrupper fra kredsbestyrelsens side. Tilfældet kunne også have været, at Preben Friis-Hauge og andre kandidater i 50'erne havde brugt deres gode ret til at stille op, uanset kredsbestyrelsens ønskealder for kandidater. Sådan gik det ikke. Kritikken lød, da der kun stod én 24-årig mand og ønskede at blive folketingskandidat for Venstre i Vardekredsen. Så gik den interne maskine i gang, og både under og efter presset på kredsbestyrelsens Jørgen Nielbæk fik Preben Friis-Hauge god opmærksomhed.

Annonce
var adsmtag = adsmtag || {}; adsmtag.cmd = adsmtag.cmd || [];