Annonce
Aabenraa

Formand var selv utæt: Vandværker har fundet lækagen

Kasserer Thomas Petersen (t.v.) og formand Peter Sørensen har begge arbejdet på at finde ud af, hvor der er lækager i Bylderup-Bov Vandværks ledningsnet. De er nu fundet. Én af dem var hos formanden selv. Arkivfoto: Claus Thorsted
Annonce

Tinglev/Bylderup-Bov: Formands-Peter er glad. Privat-Peter er knap så glad. Bylderup-Bov Vandværk kunne tidligere på ugen melde om et ekstraordinært højt vandforbrug. Efter en tid med hård nattefrost og efterfølgende tøvejr. Det samme kunne Tinglev Vandværk.

I Bylderup-Bov viste det sig at være en stribe mindre frostskader på vandinstallationer hos lodsejerne, som dermed skal udbedre skaderne. Altså ikke vandværket.

- Vi troede, vi havde et stort brud. Det havde vi slet ikke, forklarer Peter Sørensen, der er formand for Bylderup-Bov Vandværk.

- Vi skulle bare finde bruddene. Det ene havde jeg sgu ved mig selv, ler han.

Peter Sørensen troede, han havde tjekket for en mulig lækage på hjemmebane, men altså ikke grundigt nok.

I Tinglev har man også fundet årsagen til det store forbrug og fået det minimeret. Det kunne driftslederen fredag melde ud på Facebook.

- Der er to steder, hvor der har været brud, som til sammen har betydet et merbrug på 500 kubikmeter vand, fortæller Thomas Muntzeck.

Også i Tinglev er der tale om brud med baggrund i frostsprængninger hos lodsejere.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce