Annonce
Kolding

Formand vil rulle udskældt besparelse tilbage: - Ældre skal bevare muligheden for at spise sammen

Nye tal viser, at seniorområdets regnskab for 2019 giver et overskud på omkring 900.000 kroner. Seniorudvalgsformand Søren Rasmussen (DF) foreslår at bruge en tredjedel af beløbet på at genindføre ydelsen følgeskab, der blev sparet væk fra nytår. Det vil betyde, at hjemmehjælpen igen må følge ældre, der ikke selv kan klare turen, ned at spise og møde andre ældre i kommunale cafeteriaer. Arkivfoto: Jacob Schultz
Nye tal viser, at seniorområdet får et overskud på regnskabet for 2019 på cirka 900.000 kroner. Udvalgsformand Søren Rasmussen (DF) foreslår nu at bruge en del af pengene på at rulle en besparelse tilbage, så hjemmehjælpen igen må følge ældre ned i de kommunale cafeteriaer for at spise og være sammen med andre.

Kolding: De berørte ældre blev med egne ord frygtelig kede af, at et flertal i byrådet vedtog at spare ydelsen følgeskab væk. Det betyder, at hjemmehjælpen ikke længere må følge ældre, der ikke kan klare turen på egen hånd, hen i de kommunale cafeteriaer eller til aktiviteter. Forringelsen indbar, at ældre skulle sidde alene hjemme og spise og var beregnet til at give en besparelse på 300.000 kroner i år.

- Nu viser de nyeste tal, at seniorområdet kommer ud af 2019 med et overskud på cirka 900.000 kroner, og jeg foreslår at bruge en tredjedel af det beløb på at droppe besparelsen, så ingen ældre skal miste deres følgeskab. Jeg foreslår også, at der skal laves et udvidelsesforslag til efterårets budgetforhandliger, så ordningen igen gøres permanent, siger seniorudvalgsformand Søren Rasmussen (DF).

Forslagene skal behandles på mødet i seniorudvalget på tirsdag.

- Jeg har ikke nået at tale med mine udvalgskolleger, men jeg har svært ved at forestille mig, at de ikke bakker op. Med besparelsen satte vi de berørte ældre i en kedelig situation. Og de 300.000 kroner, vi bruger, er en del af overskuddet fra sidste år, så pengene går ikke fra andre. Når udvalget får et overskud, så må vi selv disponere over det. Havde vi haft underskud, så skulle vi også selv udrede det, forklarer han.

Følgeskab

Følgeskab er muligheden for, at en hjemmehjælper følger en borger til og fra spisning i et kommunalt cafeteria som det i Aktivitetscenter Paletten eller til og fra en aktivitet. I alt 26 borgere, der ikke magter turen på egen hånd, benytter ordningen.

Kommunens økonomi er under pres, og som en del af det budgetforlig, der blev indgået sidste år, besluttede et flertal i byrådet, at den indsats bortfalder.

At fjerne ydelsen følgeskab skulle i år give en besparelse på 300.000 kroner.

Allerede da besparelsen blev vedtaget, gjorde forvaltningen politikerne opmærksomme på, at der er risiko for, at de 26 borgere, der benytter ordningen, ikke får mulighed for at spise i selskab med andre eller deltage i aktiviteter, og at det kan bevirke, at den enkelte borgers helbredstilstand forværres.

Nu foreslår seniorudvalgsformand Søren Rasmussen (DF) at bruge et overskud fra sidste års regnskab på at rulle besparelsen tilbage. Sagen skal behandles på seniorudvalgets møde tirsdag.

Ros til Paletten

Følger seniorudvalget formandens forslag, så skal ordningen fortsætte uændret, og de ældre, der allerede har mistet hjælpen, vil få den tilbage igen uden at behøve at foretage sig noget.

- At afskaffe følgeskab var en af de besparelser, jeg som formand var mest ked af. I udvalget var vi opmærksomme på, at besparelsen ville ramme ældre. Og det er mig, der har fundet på ordningen, så jeg var godt klar over, at den havde betydning blandt andet i forhold til at forebygge ensomhed, siger han.

Både ældrerådet og berørte på Aktivitetscenter Paletten har protesteret mod besparelsen.

- Allerede da følgeskab blev sparet væk, havde jeg som mål, at tilbuddet skulle genindføres. Og jeg synes, at Aktivitetscenter Paletten fortjener ros. Der har frivillige og ældre samlet underskrifter, og de har været vigtige i debatten, når de har gjort opmærksom på, hvor meget ordningen betyder for de mennesker, der bruger den, mener Søren Rasmussen.

Annonce
Esbjerg

Tag kandidattesten her

Kolding For abonnenter

Ejer af ødelagt strandeng: - Vi vidste ikke, vi gjorde noget forkert

Danmark

Søndagens coronatal: 1349 positive svar ud af 67.000 testede

Sydjylland

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Annonce
Annonce
Annonce
Sydjylland

Fulde, frysende festgæster frustreres over forsinkede taxaer: Klagebunken vokser i jagten på mindst 100 nye chauffører

Navne For abonnenter

Han så farlig ud, var stærk som en okse og blid som et lam: Nu er stærkmanden George Olesen død

Varde

Peter vil ikke plastre vandkanten til med sommerhuse: - Vil de rige ikke gå for at komme til vandet, må de blive hjemme

Sydjylland

Region Syddanmark ignorerede indvending fra forskningsleder i Grindsted-sag

Haderslev

Politiker vil rive sit bevaringsværdige hus ned: Politisk modstander sender sag i byråd

Sønderjylland For abonnenter

Arkitektpar bag svævende shelter vil bygge med natur

Sport For abonnenter

De brølende 70'ere: VB tabte to kampe og så var mesterskabet i hus, mens spillerne var ombord på storebæltsfærgen

Sydjylland

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Sønderjyske Fodbold For abonnenter

Slået i 95. minut: Forløsning blev til forbandelse for SønderjyskE

KANDIDATTEST

Ved du hvem, du vil stemme på? Tag kandidattesten her

Esbjerg For abonnenter

Mette Frederiksens brutale højre hånd fra Esbjerg i fokus for vilde sms’er

Varde For abonnenter

Naboer til monstermøller: Vi føler os lidt klemte og kan ikke plante os væk fra 180 meter møller

Sønderborg

Husker du Skjerns Magasin i Matador: Nordborg får en snert af Korsbæk

Annonce