Annonce
Haderslev

Formanden for forsvarsudvalget: Tåbeligt at ville nedlægge Slesvigske Musikkorps

Formanden for Folketingets forsvarsudvalg, den konservative Rasmus Jarlov, vil ikke nedlægge nogle af de tre militærorkstre, der findes i Danmark. Heller ikke SMUK, der har 3000 medlemmer i støtteforeningen. Privatfoto

Rasmus Jarlov mener ikke, det er besparelsen værd at nedlægge et af de tre eksisterende militærorkestre. Han kalder det tåbeligt.

Mens spekulationer om fremtiden for kasernens og Slesvigske Musikkorps raser i Haderslev, kommer formanden for Folketingets forsvarsudvalg, Rasmus Jarlov (K), nu Slesvigske Musikkorps til hjælp. Han ønsker ikke at nedlægge nogen af de tre eksiterende militærorkestre i Danmark.

- På Christiansborg er vi for nylig blevet anbefalet at nedlægge et af de tre eksisterende militærorkestre som en del af den kommende forsvarsaftale. Det ville i mine øjne være en hel tåbelig besparelse, hvor vi værdimæssigt ville tabe mere, end vi økonomisk ville vinde. Den Kgl. Livgarde, Prinsens Musikkorps og Slesvigske Musikkorps er alle tre vigtige korps i det danske Forsvar. De værner alle om vores historie, vores traditioner og giver musik til både Forsvaret og den danske befolkning. Uden Forsvarets tre musikkorps ville Forsvaret fremstå historieløst, og vi ville mangle et vigtigt bindeled mellem Forsvaret og civilsamfundet, lyder det fra Rasmus Jarlov forud for præsentationen af regeringens udspil for et forsvarsforlig onsdag mig.

Jeg er imod, at vi politikere nedlægger noget så velfungerende som vores militærorkestre. De godt 60 musikere i de tre forskellige musikkorps yder en kæmpe indsats for vores samfund, og det ville være mærkeligt, hvis der pludselig ikke var musik til de militære parader, tafler og statsbesøg længere.

Den konservative mener ikke, at det er besparelsen værd at nedlægge et af de tre musikkorps.

- I det danske Forsvar er historien vigtig. Sang og musik er en del af vores kulturarv - og det har bundet os sammen som nation, når det hele har set sort ud. For eksempel spillede danske sange og musik en stor rolle under 2. verdenskrig, hvor fire regiment-orkestre blev oprettet og samlede danskerne mod fjenden. I dag rejser musikkorpsene rundt i landet og spiller musik både til militære opgaver og civile koncerter. Korpsene er militærets musikalske ambassadører. De spiller nytårskoncerter og slotskoncerter for befolkningen, alt i mens de passer de vigtige militære opgaver, såsom at ære vores soldater og veteraner med musik ved forskellige begivenheder. Opbakningen til musikkorpsene er ligeledes stor. Slesvigske Musikkorps har en støtteforening med mere end 3000 medlemmer, Prinsens Musikkorps og Den Kongelige livgarde har også støtteforeninger - og så kan Den Kongelige Livgarde bryste sig af at være verdens ældste harmoniorkester på 359 år. Skulle vi politikere spare den kultur, historie og vigtige indsats væk? - Det mener jeg ikke, lyder det fra Rasmus Jarlov.

Statsministeren og forsvarsministeren præsenterer ved middagstid regeringens udspil til et forsvarsforlig i Spejlsalen i Statsministeriet.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce