Annonce
Læserbrev

Formanden for udviklingsrådet Varde by undrer sig

Læserbrev: I JydskeVestkysten kan man læse, at landsbyerne får deres egen hjemmeside i bestræbelserne på at lokke tilflyttere til. Der nævnes: Agerbæk, Outrup, Nørre Nebel eller Ølgod. Placebranding kalder man det.

Hjemmesiderne skal skræddersyes til hver enkelt landsby med fokus på hverdagen, skolen og lokal historie. Velkomstambassadører nævnes.

Ideen er god, for det giver en mulighed for at fremhæve netop hver enkelt bys værdier.

Det undrer mig bare, at Varde by ikke er en del af tiltaget.

Vi har i Varde by hele tiden for øje at arbejde for bosætning og gøre vores 575 år gamle købstad interessant for tilflyttere. Vi viser også gerne frem – både skoler og børnehaver og ikke mindst købstaden selv med Torvet, de brostensbelagte, nyrenoverede gader, den gamle bymidte og også den kultur, der rører sig til stadighed i byen.

Tilflytning er ligeså essentielt for Varde by som for oplandets landsbyer. Vi har også brug for placebranding. Ikke mindst for at bevare Varde som en handelsby.

Vi beder ikke om særbehandling, men om ligebehandling. Det er vel ikke at forlange for meget?

Eller er det en almindelig antagelse, at Varde by er og har nok i sig selv og automatisk vækster? Det kunne ikke være mere forkert. Tilflyttere skal have lige mulighed for at bosætte sig i byen som i oplandet.

Der er rigtig mange frivillige, der arbejder på at gøre Varde by attraktiv. De tager en tørn i forbindelse med forskønnelse og forbedring af byens områder. Tager beredvilligt godt imod tilflyttere og får dem til at føle sig godt tilpas i købstaden.

Annonce
Jens Nielsen. Arkivfoto
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

55 til 80 ejendomme risikerer at skulle lade livet ved ny Hærvejsmotorvej

Læserbrev

Mens regeringen tøver, holder danskerne i kø

Læserbrev: Omtrent fire måneder er der gået, siden den socialdemokratiske transportminister, Benny Engelbrecht, proklamerede i JydskeVestkysten, at han for længst er trukket i arbejdstøjet, og at der fra regeringens side bliver arbejdet hårdt på en ny infrastrukturplan. Noget vi i Venstre selvsagt var glade for at høre. Nu er der som sagt gået over fire måneder, og på kalenderen står der 2020. Mere end et halvt år er gået, siden Socialdemokratiet flyttede ind i regeringskontorerne, og danskerne er endnu ikke stillet en infrastrukturplan i udsigt. Mens trafikken på de danske veje snegler sig afsted, og borgere og virksomheder bruger mere tid på kø og trængsel, kan transportministeren end ikke sætte et årstal på en ny infrastrukturplan. Alle os sydjyder må således gå rundt i uvished – vi ved ikke, om vi er købt eller solgt. Og uvisheden skaber selvfølgelig bekymring. For hvad skal der ske med Ny Midtjyske Motorvej? E45/E20 ved Kolding? Rute 11 fra Korskro til Varde? Eller for den sags skyld opgraderingen af Rute 11 til Tønder? Ingen ved det. Sidste år kom vi i Venstre i mål med en aftale om at investere mere end 110 milliarder kronet i vores infrastruktur frem mod 2030. Investeringer, som ville sikre vækst og bosætning over alt i Danmark. Derfor er det mildest talt bekymrende, at vi i Sydjylland ikke kan vide os sikre på, om de investeringer, som vi i Venstre var med til at aftale, overhovedet bliver til noget. I Venstre vil vi arbejde for, at vi hurtigst muligt bliver indkaldt til forhandlinger om en infrastrukturaftale. Vi kan ikke vente længere. For når borgere og virksomheder holder i kø koster det samfundet 20 milliarder kroner om året. Derfor er en god og sammenhængende infrastruktur helt grundlæggende for fortsat vækst og udvikling. Noget som er altafgørende, hvis vi skal investere i velfærd og grønne løsninger. Så alt imens regeringen har skudt endnu et løfte til hjørne, må vækst og udvikling sættes på pause.

Annonce