Annonce
Indland

Formodede pirater fængslet i 13 dage - sigtet for drabsforsøg

Fregatten Esbern Snare var onsdag i ildkamp med formodede pirater. De danske soldater skød og dræbte fire, mens fire andre ved grundlovsforhør i Københavns Byret er blevet varetægtsfængslet i 13 dage. De var dog ikke selv til stede i byretten. Foto: Str/Ritzau Scanpix
Dommer har vurderet, at der er grundlag for at fængsle fire formodede pirater for angreb på danske soldater.

Fire formodede pirater er torsdag blevet varetægtsfængslet i 13 dage ved et grundlovsforhør i Københavns Byret.

De fire var ikke selv til stede, da deres foreløbige skæbne skulle afgøres ved et retsmøde.

De er om bord på fregatten "Esbern Snare" i Guineabugten.

Annonce

Her er de tilbageholdt, efter at de ifølge anklagemyndighedens sigtelse angreb danske soldater, som var om bord på en mindre båd.

Angrebet fik de danske styrker til at åbne ild. Fire formodede pirater blev dræbt, mens fire andre blev tilbageholdt. En af de tilbageholdte er alvorligt såret.

Kendelsen om fængsling kan bruges af myndighederne i processen med at få bragt de sigtede til retsforfølgning i Danmark. Hvis det da er planen. Aldrig tidligere har man gjort noget tilsvarende.

De tre af mændene er 33 år, 21 år og 38 år. Den fjerde mand er ikke nærmere identificeret.

En redegørelse fra hændelsesforløbet blev læst op af specialanklager Karen Moestrup Jensen fra Bagmandspolitiet (Søik), og her viste det sig, at de formodede pirater havde kurs mod flere handelsskibe, herunder et hollandsk skib.

En dansk militærhelikopter lokaliserede piraterne, og derefter sejlede de en båd med fem soldater fra Frømandskorpset i retning mod piraterne.

I forbindelse med at soldaterne forsøgte at komme på skudhold for at skyde motoren i sænk, skød piraterne mod Frømandskorpsets båd. De danske soldater besvarede derefter beskydningen.

Der var i alt otte pirater på båden - fire blev skudt og dræbt af Frømandskorpset.

Efter at de danske soldater havde sikret de overlevende, kunne de konstatere, at der om bord på båden var flere automatrifler af mærket AK-47 og strips samt en boltsaks, oplyste specialanklageren.

Derudover blev der observeret skudhuller på Frømandskorpsets båd.

Anklageren begærede dørene lukket af hensyn til efterforskningen. Det protesterede de fire formodede piraters forsvarsadvokat, Irene Zehngraff, mod. Det samme gjorde flere journalister. Dommer Jens Stausbøll afviste anklagerens ønske.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Erhverv

Grundlægger af stort transportfirma med 300 ansatte er død

Kolding For abonnenter

Anettes far tabte guldtand ud af munden kort inden han døde: I dag er den endt som hendes højtelskede smykke

Esbjerg

Troede invitation var spam: Nu er lille køkkenfirma blevet gazellevirksomhed

Tønder

27-årig varetægtsfængslet for vanvidsbilisme og grov vold

Medie: Vaccineskeptikere opsøger coronasmitte

Sydjylland For abonnenter

Frygtet svinesygdom rykker nærmere og nærmere Danmark: Rigtig mange bønder er her ikke i morgen, hvis den krydser grænsen

Indland

Kør tidligt, kør forsigtigt eller hold bilen hjemme: Det bliver en rigtig, rigtig våd onsdag

Esbjerg

Corona-status i Esbjerg: Smitten stiger i to nye bydele og mistanke om frygtet variant hos en person

Katrine er erfaren sygeplejerske og alenemor til tre: - I et eksternt vikarbureau tjener man det dobbelte i timen

Kultur

Kronprinsessen kommer til børnenes hovedstad: Sådan kan du være med

Sønderborg For abonnenter

Aldi vil investere millioner i to byer: Her vil kæden bygge nye butikker

Sønderborg

Blev det mørkt i stuen i aftes?- Strømsvigt slukkede lyset hos 16.000 husstande

Annonce