Annonce
Indland

Formodet bagmand i dronesag beskrives som farlig terrorist

Scanpix
Tidligere amerikansk embedsmand vidner via Skype i sag om medvirken til terror i København.

En tidligere embedsmand i det amerikanske udenrigsministerium vidner tirsdag i en dansk straffesag om indkøb af droner, kameraer og andet udstyr til Islamisk Stat.

Han udtaler sig om den mand, som ifølge anklagemyndigheden var en slags bagmand i sagen, og som på et tidspunkt blev opført på USA's liste over terrorister.

- Basil Hassan forekommer mig at være en af de farligste personer, som vi udpegede, siger Jason Blazakis. I Københavns Byret afhøres han via en Skype-forbindelse til udlandet.

Som leder af et anti-terrorkontor i Udenrigsministeriet blev der i hans ti år opført måske over 200 personer og grupper på listen. Basil Hassan kom på i november 2016.

Den tidligere embedsmand siger, at Basil Hassan, der blev uddannet på DTU i Danmark, og som er eftersøgt for drabsforsøget på forfatter og journalist Lars Hedegaard i 2013, havde en nøglerolle i et droneprogram hos Islamisk Stat.

- Han var involveret på flere måder. Han var involveret i afprøvning og i operationer med brug af droner i Syrien, forklarer Jason Blazakis.

- Han havde adgang til teknologi, som gjorde det muligt at udvikle droneprogrammet, uddyber han.

Droner blev brugt blandt andet til overvågning. Men han bekræfter på et spørgsmål fra senioranklager Sidsel Klixbüll, at danskeren også havde med armerede droner at gøre.

En af forsvarerne, advokat Gert Dyrn, undrer sig over, at der i den officielle meddelelse fra november 2016 intet står om droner.

- På det tidspunkt kunne vi ikke tale åbent om hans involvering i droneprogrammet, svarer Jason Blazakis.

På flere tidspunkter under afhøringen tager han forbehold og siger, at han ikke husker sagens detaljer. Andre gange er det hans tavshedspligt, som gør, at han ikke kan svare præcist.

Basil Hassan er flere gange meldt dræbt, men ikke officielt. Hans beskikkede forsvarer er til stede i retssalen.

Tre mænd, der alle er 30 år, er tiltalt for at have skaffet blandt andet propeller, motorer og mange andre dele til droner, som skulle leveres til Islamisk Stat. Det var Basil Hassan, der ifølge anklagemyndigheden satte dem i gang.

Mændene nægter sig skyldige. To af dem er også tiltalt for at have leveret kameraer, som blev brugt i et konkret angreb på en syrisk base.

Sagen begyndte mandag. Dommen ventes til november.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

JV mener: Groteske udsættelser af sigtelser skal stoppe

Bandekonflikter, grænsekontrol og forebyggelse af terror har de seneste år gjort det meget svært for politiet på tilfredsstillende vis at løse alle sine resterende opgaver. Flere betjente til det hårdt pressede korps er på vej, men det tager tid at få dem uddannet, så både politikere og politiledelse står fortsat med en vigtig prioriteringsopgave. I denne uge er det kommet frem, at man ifølge Politiforbundets formand, Claus Oxfeldt, i alle politikredse i nogle tilfælde venter med at sigte mulige gerningsmænd. Det sker på grund af mandskabsmangel for at kunne leve op til politisk bestemte tidsfrister. I sager om vold og våben må der højest gå 30 dage fra, der er rejst en sigtelse, til der er en tiltale, og i voldtægtssager er fristen typisk 60 dage. Berlingske har talt med en anklager, der på møder har hørt ledere fortælle om, at der i Københavns Politi løbende ligger 500-1000 sager, hvor der på grund af tidsfristerne ikke er rejst sigtelser, selv om politiet kender til de mulige gerningsmænd. Det er en hån mod både ofrene og mod befolkningen, der skal have tillid til, at efterforskningen er så effektiv som muligt. Det er fornuftigt, at der er krav om, at sager om grov kriminalitet bliver afsluttet hurtigt. Men ressourcerne skal også følge med. Derfor må politikerne erkende, at politiet står i en svær situation, hvor rigide krav om tidsfrister kan virke mod hensigten. I stedet må kravet være, at politiet får prioriteret kræfterne bedst muligt og ikke lader sig styre af tidsfrister og deraf følgende målkrav, som lederne måles på. Hvis politiet har en konkret mistanke, skal der selvfølgelig rejses en sigtelse med det samme. Også selv om der er risiko for, at der går flere end for eksempel 30 dage, før der er rejst en tiltale. Det er afgørende, at efterforskningen sker hurtigst muligt. Det må politikere og politiets ledelse sørge for, så de groteske udsættelser af sigtelser kan stoppe.

Annonce