Annonce
Sønderborg

Fornem korkoncert med "Kærlighed i valsetakt"

DR Vokalensembles 18 sangere gav koncert i riddersalen. Privatfoto
Annonce

Sønderborg: DR Vokalensembles 18 sangere med dirigenten i hælene kom ind under forventningsfuldt bifald fra den fulde sal. Og endnu inden bifaldet var døet ud, satte dirigenten koret ind. Det kan man da ikke! Jo, når man synger Happy Birthday to You til en værdig fødselar. Og så var der allerede velfortjent bifald! En herlig start.

Sønderborg Musikforening fejrer i år sit 100 års jubilæum. Hvordan gør man så det? Jo, man viser hele bredden, samtidig med at man holder sig på det allerhøjeste niveau.

Den første koncert var med Sønderjyllands Symfoniorkester i stærkeste opstilling. Den anden var så i lørdags med DR Vokalensemble, 18 professionelle sangere ansat til at honorere nationens ambitioner på korområdet. Næste koncert er med bare to musikere originalt forankret i jazzen. Så Den Danske Strygekvartet, en af verdens bedste unge strygekvartetter, så tre af vores dygtige lokale musikere og til sidst den verdensberømte violinist Isabelle van Keulen med sit uortodokse ensemble – og så siger vi ikke mere. Men der er noget at komme efter.

Annonce

Musik med poler

Lørdagens korkoncert blev annonceret med titlen "Kærlighed i valsetakt". Det blev heldigvis meget bredere. Ikke bare valsetakt, men også morgen- og aftenstemninger og andre afstikkere. Tidsmæssigt strakte repertoiret sig fra Peter Cornelius’ cyklus Liebe fra 1872 til Ligetis Nat, Morgen fra 1953. Herimellem Johannes Brahms og Zoltán Kodály. Men først og fremmest en stor bredde i stilarter, som viste meget af korets formåen.

Cornelius (1824-1874) og Brahms (1833-1897) op ad hinanden er spændende. I 1800-tallet var der rigtig og forkert musik. Det, der var forkert for de rigtige, var rigtigt for de forkerte. Peter Cornelius tilhørte den nytyske skole omkring Liszt og Wagner. Dens modpol var den mere stilkonservative omkring Brahms - omkring - for det var tilhængerne snarere end hovedpersonerne, der udkæmpede fejden. Så polariseret ser vi slet ikke på musik mere, men glæder os over romantikkens rige produktion og kan nyde åndsforskellen mellem Cornelius’ cyklus og Brahms’ Abendlied opus 92 fra 1884. Den første søger grænserne for at presse dem ud i nyt land. Et værk af Brahms kender sine grænser på forhånd og fylder derefter rummet helt ud, så intet kunne have været anderledes.

Annonce

En flot koncert

Det var en meget flot koncert, og musikforeningen kan glæde sig over det vistnok største publikum nogensinde i riddersalen. Så må man tage med, at salens akustik, der som udgangspunkt er ideel for kormusik, ændres, så den slet ikke bidrager med klangforskønning og -udglatning. Stemmerne stod helt bart, men de kunne tåle det. Helt uafhængigt af akustikken er det at høre en fuldstændig ren og velafbalanceret harmoni for menneskestemmer af denne kvalitet en grænseløs nydelse. Men også en nydelse var det at være helt nær, når de enkelte stemmer fremførte lange fraser alene. Betagende for eksempel at følge de fire tenorer alene gennemføre hele den næstsidste af Brahms’ programsatte Liebeslieder Walzer.

Værkerne af Brahms havde klaverledsagelse. Og da nu også dirigenten selv er en fremragende pianist, så kunne man lige gøre koncerten yderligere afvekslende med et par stykker for firehændig klaver. Det var så to af Brahms' temperamentsfulde ungarske danse.

Koncerten blev optaget af DR med henblik på udsendelse på P2 onsdag 6. november kl. 19.20.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce