Annonce
Varde

Butiksblodbad delvist afværget: Ni ud af 22 konkursramte tøjforretninger overlever

Lotte Jessen var butiksleder i Varde. Solo-butikken står, som da hun afleverede den i marts. Der er nu kommet en ny ejer. Foto: Morten Nielsen
Der bliver alligevel ikke et ar efter en lukket tøjbutik i en række danske byer. Der er også håb om, at moderselskabet, Solo Company med hovedkvarter i Tistrup ved Varde, genopstår i en eller anden form efter konkurs.

Tistrup: 22 butikker med navnet Solo Concept eller Cha Cha lukkede pludseligt den sidste fredag i marts. Det skete efter moderkæden, Solo Company i Tistrup mellem Varde og Ølgod, gik konkurs midt i marts. Butiksledere fik torsdag den 28. marts efter lukketid en trist mail om, at det var slut. Der var ikke penge til løn.

Men det står nu klart, at det butiksblodbad, der tegnede sig denne fredag, ikke bliver så slemt alligevel.

Håb for endnu flere butikker

  • Der er også gode chancer for overlevelse for mange af de butikker, som er lukket. Flere end de ni kan sælges, vurderer kurator i boet, advokat Søren Christensen Volder.
  • Det gælder dog ikke butikkerne i Viborg og i Rosengårdcentret i Odense. Her er lejemålene nemlig ophørt.

Ni butikker er solgt

Kurator i boet, advokat Søren Christensen Volder fra advokatselskabet Bech-Bruun, oplyser, at der før påske var solgt ni af disse lukkede butikker.

Det drejer sig om butikkerne i Holbæk, Svendborg, Varde, Blåvand, Aabenraa, Sorø, Ribe, Grindsted og Skjern.

Der var 26 butikker under Solo Company, men butikkerne i Haderslev, Skagen, Skive og Aalborg var solgt, inden de øvrige 22 butikker lukkede samme fredag. De fire butikker var således ikke omfattet af den pludselige lukning.

Konstruktionen var den, at butikkerne var ejet af datterselskaber under moderselskabet Solo Company i Tistrup. Derfor kan det lade sig gøre at sælge butikkerne stykvis. De er formelt ikke omfattet af moderselskabets konkurs.

Annonce

Begrundet håb om at moderselskab fortsætter

Moderselskabet Solo Company har en del aktiver i Tistrup. Det drejer sig om varelager, varemærker, Facebook-sider og anden goodwill.

- Der er lavet en købsaftale, siger Søren Christensen Volder om disse aktiver.

Inventaret i hovedafdelingen i Tistrup er også omfattet af denne aftale. Det endelige salg af disse aktiver forventes at ske umiddelbart efter påske, det er altså ikke gennemført endnu. Der var 12 ansatte i hovedkontoret i Tistrup frem til konkursen.

Noget tyder altså på, at firmaet i Tistrup har virkelig gode chancer for at genopstå efter konkursen - omend i en mindre udgave.

Noget lignende skete i 2014. Da gik Solo-kæden også konkurs, men det lykkedes at fortsætte under et nyt ejerskab.

Annonce
Varde For abonnenter

Åh nej - pengekassen er tom: Årtiers laksesucces i de danske vandløb er truet

Danmark

Onsdagens coronatal:overblikket over epidemiens udvikling

Annonce
Annonce
Annonce
Haderslev

Tyskerne er tossede med sønderjysk liebhaveri: Ejendomsmægler oplever stigning på 350 procent

Aabenraa For abonnenter

Byen kommer tættere på: Faxe Kalk er bekymret for udviklingen på havnen

Navne For abonnenter

Lars Koch Hertel var læge i Christiansfeld i mere end 30 år: Nu er han død 71 år gammel

Esbjerg For abonnenter

Vognmand får bøde på 20.000 kroner for glemt adresseændring: Nu er han parat til at gå i retten

Kommuner til atomaffald efterlyses: Hvem melder sig frivilligt?

Kolding For abonnenter

Beboere i landsby er bekymrede og retter kritik af botilbud efter brand: De tager ikke vores klager alvorligt

Varde For abonnenter

Han lægger historier på Facebook flere gange om dagen – men åbenheden dækker over en stor lukkethed

Thomas kørte i sin fars hjulspor: Boede i lastbil i to og et halvt år

Haderslev

Hesteavler frifundet i forældet straffesag: Snød banken for 700.000 kroner i hestehandel

Storfisker er træt af hetz og sælger mange fiskekvoter

Kolding

Ulovligt fiskeri opdaget i Kolding Fjord: Syv åleruser fundet tæt på havn - ejer står til bøde

Erhverv For abonnenter

Vognmand kæmpede for at holde lastbiler på vejen: Nu har mangel på chauffører tvunget ham til at sælge 15 lastbiler

Sønderborg

Venstre vil tage statsministeren på ordet: - Vi skal turde frigøre folkeskolerne i Sønderborg

Annonce