Annonce
Læserbrev

Forsamling. Venstre overvinder Corona... eller?

Læserbrev: Brørup-Lindknud Venstre har afholdt generalforsamling og konstitueret sig, kan man læse i JV den 18. marts.

Det sker samtidig med, at byrådet har fået udstukket retningslinjer for at undgå smittespredning, aflyst udvalgsmøder, arrangementer osv.

I samme avis kan læses, at UdviklingVejen udsætter årsmødet, Hovborg Kro sender næsten alle ansatte hjem, Vejen Garden aflyser årsfest, og byens handelsliv ligger underdrejet osv. osv.

Regeringen har udmeldt skrappe initiativer og vores kære dronning har aflyst fejring af sin 80 års-fødselsdag, og sagde i sin tale til folket i går om de, der trodser advarslerne... “det kan de ikke være bekendt”.

Derfor - tilbage til Brørup-Lindknud Venstres generalforsamling, hvor borgmester Egon Fræhr og Folketingsmedlem Anni Mathiesen ufortrødent medvirkede, såvidt vides.... og et undrende spørgsmål om, hvad det hele så nytter, når hovedpersoner og rollemodeller ser stort på alle advarsler og tilsyneladende tillægger Venstres lokalforenings generalforsamling større betydning end et helt lands, Europas og verdens samlede indsats for at begrænse corona-smittespredning - og samtidig reklamerer med det?

Med forbehold for ikke at kende datoen for den omtalte generalforsamling, er der noget, der tyder på, at Venstre lokalt har hævet sig over enhver advarsel, mens rollemodellerne træder uelegant hen over alle de mange aflysninger, mistede indtægter og bristede virksomhedsdrømme i Vejen Kommune.

Det er et beskæmmende signal til Vejen Kommunes mange berørte.

Hvad blev der af alvoren?” Kan det mon være rigtigt?

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Esbjerg

Studerende føler sig tvunget i praktik på trods af coronafrygt: Takker man nej, må man tage orlov

Danmark

Live: Svenske coronadødstal kan være dobbelt så høje som hidtil antaget

Annonce