Forsamlingsforbuddet er over weekenden fortsat på 50 personer. Fra mandag sænkes det til ti personer.
Fra på mandag bliver det ulovligt at afholde og deltage i arrangementer, hvor der er flere end ti personer til stede.
Her sænkes forsamlingsforbuddet til ti personer, siger statsminister Mette Frederiksen (S) på et pressemøde fredag.
Det gælder i først omgang fire uger frem.
- Corona er ikke overstået. Tværtimod. Den er tilbage med fuld styrke.
- Det vi hver især gør som mennesker nu, kommer til at afgøre, hvordan hele Danmark kommer igennem efteråret og vinteren, siger statsministeren.
Forsamlingsforbuddet er i øjeblikket på 50 personer. Det gælder i weekenden, inden at det mandag sænkes.
/ritzau/