Annonce
Aabenraa

Forsamlingshus skabte overskud trods forsamlingsforbud

Sådan bliver det forhåbentlig snart igen - masser af mennesker i Nr. Hostrup Forsamlingshus. Arkivfoto: Timo Battefeld
Bestyrelsen for Nr. Hostrup Forsamlingshus tænkte kreativt og fik lavet overskud i et år, hvor de fleste af husets aktiviteter blev aflyst.

Nr. Hostrup: Nr. Hostrup Forsamlingshus har fået afviklet årets generalforsamling. Det måtte foregå virtuelt, men formand Anne Grethe Jepsen kunne glæde sig over, at der alligevel var stor interesse for at deltage.

De kunne høre hende fortælle, at det trods et år med corona og deraf følgende forsamlingsforbud var lykkedes forsamlingshuset at komme ud af 2020 med et overskud på 52.000 kroner. Utallige private fester var aflyst, og det ramte også forsamlingshusets egen høstfest og gåsespil, som ellers plejer at være et par indbringende aftner.

- I bestyrelsen besluttede vi at arrangere gåsespil på en alternativ facon. Vi tog turen rundt i hele lokalsamfundet og solgte lodder til amerikansk lottospil, samlede gevinster og solgte andelsbeviser, som dermed gav en stor indtjening, fortalte formanden, der også fremhævede de to aftner med fællesspisning hver for sig, der blev arrangeret.

- Det blev bare som takeaway. Over 250 kuverter blev leveret ud af døren og gav dermed også en fin indtjening. Succesen gentages 13. april, hvor der igen er nem aftensmad, som man kan sidde og hygge sig med derhjemme, sagde Anne Grethe Jepsen.

I løbet af 2020 blev der med tilskud fra Aabenraa Kommunes materialepulje lagt nyt tag på den ældste bygning i forsamlingshuset, og der er også penge fra puljen til, at gulvet i den store sal snart bliver slebet og lakeret.

I sin beretning roste formanden den frivillige pedelordning, som er tilknyttet forsamlingshuset. Fem pedeller kigger på skift efter forsamlingshuset og sørger for, at det er luget for ukrudt og pænt fejet omkring huset.

Generalforsamlingen gav genvalg til Rasmus Iversen, Bodil Nissen og Morten Steinbeck. Som suppleant fortsætter Anne Lise Andersen og Johny Toftkær.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Erhverv For abonnenter

Esbjergs sidste kvotekonge skovler penge: Har tjent mere end en kvart milliard kroner de sidste ti år, men nu truer Brexit

Erhverv

Montører overfuses af vrede kunder på hjemmekontoret: Nu får de hjælp til at nedtrappe konflikterne

Sydjylland

Få overblikket over de nye rejseregler her: Hvornår må vi grænsehandle og rejse på ferie?

Sønderborg For abonnenter

Modstander undrer sig over byggeri af biogasanlæg: - Det er grove løjer

Annonce