Annonce
Udland

Forsanger i The Cars er fundet død i sin lejlighed

Aaron Josefczyk/Reuters
Ric Ocasek blev landskendt med sit rockband, The Cars, da albummet "The Cars" udkom i 1978.

Forsangeren i rockbandet The Cars, Ric Ocasek, er død, 75 år gammel.

Det skriver det amerikanske medie New York Post.

Ocasek blev fundet i sin lejlighed på Manhattan i New York af sin tidligere kone søndag eftermiddag, oplyser politikilder til mediet. Politiet mener, at han døde af naturlige årsager.

Forsangeren blev landskendt med sit band, The Cars, da albummet "The Cars" udkom i 1978 med hits som "My Best Friend's Girl" og "Just What I Need".

Albummet blev solgt i over seks millioner eksemplarer.

Ric Ocasek blev født i Baltimore i 1944 under navnet Richard Otcasek.

Bandet blev dannet i 1976 af sanger og guitarist Ric Ocasek, sanger og bassist Benjamin Orr, guitarist Elliot Easton, Greg Hawkes på keyboard og David Robinson på trommer.

The Cars udsprang fra New Wave-bølgen i slutningen af 1970'erne.

I 2001 havde The Cars solgt over 23 millioner plader.

Bandet blev opløst i 1988, men blev forenet igen i 2011 for at indspille albummet "Move Like This".

Fra 1978 til 1987 nåede bandet at indspille seks albummer.

I 2018 blev The Cars optaget i Rock and Roll Hall of Fame, hvor bandet blev forenet igen for en kort stund i en optræden.

- Det er en skøn følelse at blive accepteret af kolleger, og man får en positiv fornemmelse, når man ser de personer, der ellers er blevet optaget i Hall of Fame, sagde Ocasek til det amerikanske musikmagasin The Rolling Stone i forbindelse med optagelsen, skriver New York Post.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce