Annonce
Danmark

Forskellen på et godt og et rigtig godt valg hedder Søren Gade

Thomas Funding Foto: Michael Nørgaard
Venstre festede hele natten efter søndagens valgsejr til Europa-Parlamentet. Sejren kan ikke tilskrives en mand alene, men Søren Gades kandidatur var med til at løfte partiet og gjorde en reel forskel.

Søndag nat tikkede der en besked ind på min telefon. En venstrekilde fra det jyske var i den anden ende.

- Sørens stemmetal i Vestjylland er ekstremt. Han sprænger alt, skrev kilden der havde talt med flere af Venstres stemmetællere på de lokale valgsteder.

Og det viste sig at holde stik. 201.626 danskere – heraf mange vestjyder – satte kryds ud for Søren Gades navn søndag og gjorde ham derved til et af valgets absolutte topscorere. Uden disse stemmer havde Venstre "kun" kunnet fejre et godt valg. I stedet blev det et historisk godt valg.

Gades personlige valg sprængte Venstres liste. Egentlig var den tidligere forsvarsminister kun opstillet som nummer fire, men han endte med at blive valgt som nummer to. Kun lige overgået af partiets spidskandidat, Morten Løkkegaard.

Konkurrencen mellem Løkkegaard og Gade har været interessant at følge, fordi de repræsenterer to forskellige tilgange til europapolitikken.

Hvor Morten Løkkegaard gik til valg på, at Venstre skulle være det mest pro-europæiske parti i Danmark, var Søren Gade noget mere afmålt i sin begejstring for unionen.

Den 56-årige midtjyde gik så langt, at han her i avisen kritiserede partiets spidskandidat for en ”lidt lalleglad tilgang til EU”.

Mange i Venstre frygtede, at valgkampen kunne udvikle sig til en regulær krig mellem Løkkegaard og Gade, men uenighederne blev kontrolleret, og Venstre endte med at drage nytte af mangfoldigheden.

Løkkegaard kunne således gå efter de meget EU-begejstrede stemmer, og Gade kunne koncentrere sig om at samle de mange EU-skeptiske vælgere op i de jyske landområder. Mange af sidstnævnte stemte ved det seneste valg på Dansk Folkepartis Morten Messerschmidt, men da han ikke genopstillede, var hans rekordmange personlige stemmer i spil.

I Venstre er glæden over valgresultatet selvsagt stor, og partimedlemmerne virker genopladede. De trængte i den grad til noget at glæde sig over. Drømmen er, at partiet nu kan ride videre på bølgen til Folketingsvalget om otte dage, men det er et tveægget sværd.

EU-valget viste, at Venstre har et potentiale på i hvert fald 23,5 procent af vælgerne. Noget over de 17 til 18 procent partiet ligger til i meningsmålingerne til folketingsvalget lige nu. Man må derfor spørge sig selv, hvorfor partiet ikke ligger bedre? Hvorfor ser Venstre ikke ud til at indfri potentialet?

Her peger pilen ifølge flere venstrekilder på formanden Lars Løkke Rasmussen. Mange ser stadig statsministeren som den væsentligste årsag til, at partiet ikke er vokset siden sidste folketingsvalg. Sagerne om 1.-klasses rejser og partibetalt undertøj er ikke glemt.

Men lige nu er humøret altså godt. Men folk er ikke jubelidioter. De håber, at Venstre kan gå frem ved det kommende folketingsvalg, men der er ikke mange, der tror på, at det grundlæggende kommer til at ændre noget for blå blok.

Det kan således godt være, at Venstre går frem, men Dansk Folkeparti virker til gengæld til at være ude i en regulær nedsmeltning. Hvad Løkke vinder på gyngerne, taber han på karrusellerne.

Det mest sandsynlige scenarie er således stadig, at blå blok taber valget, og at Mette Frederiksen bliver statsminister. I det tilfælde er Lars Løkke Rasmussen efter alt at dømme færdig.

Søren Gades gode personlige valg har derfor også fået spekulationerne til at køre i Venstre. Kan det bringe den tidligere forsvarsminister tilbage i kampen om, hvem der skal være formand for Venstre efter Lars Løkke Rasmussen?

Det er nok tvivlsomt. Gade har været ude af det spil i noget tid nu, og han ligner ikke en, der prøver at bringe sig i spil. Det vil i den sammenhæng også være meget svært at forestille sig, at Venstre skulle vælge en formand, der ikke sidder i Folketinget.

Men én ting er sikkert. Søren Gade taler med fornyet styrke i partiet efter EU-valget. Han var i farezonen for internt i Venstre at blive stemplet som en bitter sur mand, fordi han ad flere omgange har undsagt partilinjen. Med 200.000 stemmer i ryggen kan han ikke ignoreres.

Det bliver med andre ord ikke ligegyldigt, hvem han vælger at pege på som Løkkes efterfølger, hvornår den tid så end måtte komme.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

JV mener: Uvenlig behandling af tyskere skal stoppe

Det er en gevinst for den danske del af grænselandet, når tyskere og andre EU-borgere beslutter sig for at købe et hus i Sønderjylland. Sidste år solgte EDC i Rødekro og Nybolig i Padborg i alt 55 huse til udenlandske EU-borgere, hvoraf langt de fleste var tyskere. Det er med til at skabe udvikling i en landsdel, der ellers i mange områder kæmper med faldende befolkningstal. Derfor er det meget bekymrende, at både advokater og ejendomsmæglere i Sønderjylland oplever, at servicen over for de udenlandske huskøbere er blevet forringet i en grad, så det kan risikere at få mulige tilflyttere til at opgive deres forehavende. Den oplevede forringelse er sket i forbindelse med, at den statslige Styrelse for International Rekruttering og Integration siden 1. april har overtaget opgaven med at udstede EU-opholdsbevis til de udlændinge, som vil flytte til Danmark, fordi de er ved at købe et hus i Danmark. Forinden var det Statsforvaltningen, der stod for opgaven. Dengang var oplevelsen hos advokater og mæglere, at udlændingene fra andre EU-lande, inden de flyttede hertil, kunne få det opholdsbevis, der er betingelsen for at kunne gennemføre huskøbet. Men det er ulovligt at gøre det på den måde, mener den statslige styrelse. Den kræver, at udlændingene har bopæl her i landet først, og dermed skal de leje en bolig, før de kan købe én. Udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) bør i en fart finde ud af, om det virkelig kan passe, at det pludselig skal være så besværligt for en EU-borger at købe et dansk hus. Selv om hans styrelse benægter, at der er lavet om på praksis, er der en række kilder, som har fortalt JydskeVestkysten, at behandlingen af sagerne foregik meget smidigere, da det var Statsforvaltningens opgave. Det må kunne lade sig gøre at genskabe den situation, så Danmark igen kan blive opfattet som et venligt værtsland for EU-medborgere, som kan forsørge sig selv og som har lyst til at købe et hus i vores land.

Nordtyskland

Turistbranche har fremgang

Annonce