Annonce
Danmark

Forskellen på et godt og et rigtig godt valg hedder Søren Gade

Thomas Funding Foto: Michael Nørgaard
Venstre festede hele natten efter søndagens valgsejr til Europa-Parlamentet. Sejren kan ikke tilskrives en mand alene, men Søren Gades kandidatur var med til at løfte partiet og gjorde en reel forskel.

Søndag nat tikkede der en besked ind på min telefon. En venstrekilde fra det jyske var i den anden ende.

- Sørens stemmetal i Vestjylland er ekstremt. Han sprænger alt, skrev kilden der havde talt med flere af Venstres stemmetællere på de lokale valgsteder.

Og det viste sig at holde stik. 201.626 danskere – heraf mange vestjyder – satte kryds ud for Søren Gades navn søndag og gjorde ham derved til et af valgets absolutte topscorere. Uden disse stemmer havde Venstre "kun" kunnet fejre et godt valg. I stedet blev det et historisk godt valg.

Gades personlige valg sprængte Venstres liste. Egentlig var den tidligere forsvarsminister kun opstillet som nummer fire, men han endte med at blive valgt som nummer to. Kun lige overgået af partiets spidskandidat, Morten Løkkegaard.

Konkurrencen mellem Løkkegaard og Gade har været interessant at følge, fordi de repræsenterer to forskellige tilgange til europapolitikken.

Hvor Morten Løkkegaard gik til valg på, at Venstre skulle være det mest pro-europæiske parti i Danmark, var Søren Gade noget mere afmålt i sin begejstring for unionen.

Den 56-årige midtjyde gik så langt, at han her i avisen kritiserede partiets spidskandidat for en ”lidt lalleglad tilgang til EU”.

Mange i Venstre frygtede, at valgkampen kunne udvikle sig til en regulær krig mellem Løkkegaard og Gade, men uenighederne blev kontrolleret, og Venstre endte med at drage nytte af mangfoldigheden.

Løkkegaard kunne således gå efter de meget EU-begejstrede stemmer, og Gade kunne koncentrere sig om at samle de mange EU-skeptiske vælgere op i de jyske landområder. Mange af sidstnævnte stemte ved det seneste valg på Dansk Folkepartis Morten Messerschmidt, men da han ikke genopstillede, var hans rekordmange personlige stemmer i spil.

I Venstre er glæden over valgresultatet selvsagt stor, og partimedlemmerne virker genopladede. De trængte i den grad til noget at glæde sig over. Drømmen er, at partiet nu kan ride videre på bølgen til Folketingsvalget om otte dage, men det er et tveægget sværd.

EU-valget viste, at Venstre har et potentiale på i hvert fald 23,5 procent af vælgerne. Noget over de 17 til 18 procent partiet ligger til i meningsmålingerne til folketingsvalget lige nu. Man må derfor spørge sig selv, hvorfor partiet ikke ligger bedre? Hvorfor ser Venstre ikke ud til at indfri potentialet?

Her peger pilen ifølge flere venstrekilder på formanden Lars Løkke Rasmussen. Mange ser stadig statsministeren som den væsentligste årsag til, at partiet ikke er vokset siden sidste folketingsvalg. Sagerne om 1.-klasses rejser og partibetalt undertøj er ikke glemt.

Men lige nu er humøret altså godt. Men folk er ikke jubelidioter. De håber, at Venstre kan gå frem ved det kommende folketingsvalg, men der er ikke mange, der tror på, at det grundlæggende kommer til at ændre noget for blå blok.

Det kan således godt være, at Venstre går frem, men Dansk Folkeparti virker til gengæld til at være ude i en regulær nedsmeltning. Hvad Løkke vinder på gyngerne, taber han på karrusellerne.

Det mest sandsynlige scenarie er således stadig, at blå blok taber valget, og at Mette Frederiksen bliver statsminister. I det tilfælde er Lars Løkke Rasmussen efter alt at dømme færdig.

Søren Gades gode personlige valg har derfor også fået spekulationerne til at køre i Venstre. Kan det bringe den tidligere forsvarsminister tilbage i kampen om, hvem der skal være formand for Venstre efter Lars Løkke Rasmussen?

Det er nok tvivlsomt. Gade har været ude af det spil i noget tid nu, og han ligner ikke en, der prøver at bringe sig i spil. Det vil i den sammenhæng også være meget svært at forestille sig, at Venstre skulle vælge en formand, der ikke sidder i Folketinget.

Men én ting er sikkert. Søren Gade taler med fornyet styrke i partiet efter EU-valget. Han var i farezonen for internt i Venstre at blive stemplet som en bitter sur mand, fordi han ad flere omgange har undsagt partilinjen. Med 200.000 stemmer i ryggen kan han ikke ignoreres.

Det bliver med andre ord ikke ligegyldigt, hvem han vælger at pege på som Løkkes efterfølger, hvornår den tid så end måtte komme.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Digte fra voldsmanden: Stor kunst eller ubehjælpsomt ævl?

JEG SAGDE SMUT/MEN HAN FORFULGTE MIG I HALVANDET MINUT/OG ENDTE MED AT BLIVE SKUDT/DET HAR JEG IKKE FORTRUDT/SELV OM DET ER FORBUDT/AT PRUTTE MED KRUDT. Stor kunst eller ubehjælpsomt ævl fra Yahya Hassan, der fra sin tidsubestemte psykiatriske anbringelse sender "Yahya Hassan 2" på gaden? Anmelderne på dagbladsredaktionerne i København er ikke i tvivl. Stjernerne vælter ned over lyrikeren. "En overrumplende karakterfuld og kanongod bog", mener eksempelvis anmelderen i Weekendavisen, der brugte hele sin forside på et interview med digteren, som chefredaktør Martin Krasnik i sagens anledning personligt udførte. Andre uden for den kulturelle indercirkel er uenige i, at den dømte voldsforbryder er en befriende stemme fra den kulturelt så berigende ghetto. Den tidligere krimireporter på Ekstra-Bladet, Dan Bjerregaard, siger til journalisten.dk, at Hassan har "chikaneret folk, han har truet folk, og han har skudt en mand i foden. Han har et voldsomt forbrug af narkotika, han flasher våben, og jeg mener, at man skal overveje det meget nøje, hvis man gerne vil bidrage til det liv." Og det mener Bjerregaard, medierne gør ved at lade Hassan fylde så meget, og at danskerne gør, hvis de køber hans "banale børnerim". At medier beskæftiger sig med værk nummer to fra en skribent, hvis første bog for seks år siden solgte over 100.000, er kun naturligt. Så lader man sig nok let rive med, men det er altså ikke i sig selv en adgangsbillet til omtale og hyldest, at man er af anden etnisk afstamning, opvokset i en ghetto, notorisk voldsforbryder og indsat på retspsykiatrisk afdeling. Produktet må være det afgørende. Der er kun én konklusion: Danskerne må vurdere, om det er stor kunst eller ubehjælpsomt ævl, så vi slutter med endnu et citat fra den nye "karakterfulde og kanongode bog": "JEG HAR HAFT SKUDSIKKER VEST PÅ UNDER JAKKEN/SIDEN ÅR 2013/TRO MIG JEG ER TRÆT AF DEN/DENS LUGT ER BLEVET LED SOM OKSESVED/OG JEG ER BLEVET EN JAGET GED". Versalerne er forfatterens valg.

Annonce