Annonce
Danmark

Forskellen på et godt og et rigtig godt valg hedder Søren Gade

Thomas Funding Foto: Michael Nørgaard
Venstre festede hele natten efter søndagens valgsejr til Europa-Parlamentet. Sejren kan ikke tilskrives en mand alene, men Søren Gades kandidatur var med til at løfte partiet og gjorde en reel forskel.

Søndag nat tikkede der en besked ind på min telefon. En venstrekilde fra det jyske var i den anden ende.

- Sørens stemmetal i Vestjylland er ekstremt. Han sprænger alt, skrev kilden der havde talt med flere af Venstres stemmetællere på de lokale valgsteder.

Og det viste sig at holde stik. 201.626 danskere – heraf mange vestjyder – satte kryds ud for Søren Gades navn søndag og gjorde ham derved til et af valgets absolutte topscorere. Uden disse stemmer havde Venstre "kun" kunnet fejre et godt valg. I stedet blev det et historisk godt valg.

Gades personlige valg sprængte Venstres liste. Egentlig var den tidligere forsvarsminister kun opstillet som nummer fire, men han endte med at blive valgt som nummer to. Kun lige overgået af partiets spidskandidat, Morten Løkkegaard.

Konkurrencen mellem Løkkegaard og Gade har været interessant at følge, fordi de repræsenterer to forskellige tilgange til europapolitikken.

Hvor Morten Løkkegaard gik til valg på, at Venstre skulle være det mest pro-europæiske parti i Danmark, var Søren Gade noget mere afmålt i sin begejstring for unionen.

Den 56-årige midtjyde gik så langt, at han her i avisen kritiserede partiets spidskandidat for en ”lidt lalleglad tilgang til EU”.

Mange i Venstre frygtede, at valgkampen kunne udvikle sig til en regulær krig mellem Løkkegaard og Gade, men uenighederne blev kontrolleret, og Venstre endte med at drage nytte af mangfoldigheden.

Løkkegaard kunne således gå efter de meget EU-begejstrede stemmer, og Gade kunne koncentrere sig om at samle de mange EU-skeptiske vælgere op i de jyske landområder. Mange af sidstnævnte stemte ved det seneste valg på Dansk Folkepartis Morten Messerschmidt, men da han ikke genopstillede, var hans rekordmange personlige stemmer i spil.

I Venstre er glæden over valgresultatet selvsagt stor, og partimedlemmerne virker genopladede. De trængte i den grad til noget at glæde sig over. Drømmen er, at partiet nu kan ride videre på bølgen til Folketingsvalget om otte dage, men det er et tveægget sværd.

EU-valget viste, at Venstre har et potentiale på i hvert fald 23,5 procent af vælgerne. Noget over de 17 til 18 procent partiet ligger til i meningsmålingerne til folketingsvalget lige nu. Man må derfor spørge sig selv, hvorfor partiet ikke ligger bedre? Hvorfor ser Venstre ikke ud til at indfri potentialet?

Her peger pilen ifølge flere venstrekilder på formanden Lars Løkke Rasmussen. Mange ser stadig statsministeren som den væsentligste årsag til, at partiet ikke er vokset siden sidste folketingsvalg. Sagerne om 1.-klasses rejser og partibetalt undertøj er ikke glemt.

Men lige nu er humøret altså godt. Men folk er ikke jubelidioter. De håber, at Venstre kan gå frem ved det kommende folketingsvalg, men der er ikke mange, der tror på, at det grundlæggende kommer til at ændre noget for blå blok.

Det kan således godt være, at Venstre går frem, men Dansk Folkeparti virker til gengæld til at være ude i en regulær nedsmeltning. Hvad Løkke vinder på gyngerne, taber han på karrusellerne.

Det mest sandsynlige scenarie er således stadig, at blå blok taber valget, og at Mette Frederiksen bliver statsminister. I det tilfælde er Lars Løkke Rasmussen efter alt at dømme færdig.

Søren Gades gode personlige valg har derfor også fået spekulationerne til at køre i Venstre. Kan det bringe den tidligere forsvarsminister tilbage i kampen om, hvem der skal være formand for Venstre efter Lars Løkke Rasmussen?

Det er nok tvivlsomt. Gade har været ude af det spil i noget tid nu, og han ligner ikke en, der prøver at bringe sig i spil. Det vil i den sammenhæng også være meget svært at forestille sig, at Venstre skulle vælge en formand, der ikke sidder i Folketinget.

Men én ting er sikkert. Søren Gade taler med fornyet styrke i partiet efter EU-valget. Han var i farezonen for internt i Venstre at blive stemplet som en bitter sur mand, fordi han ad flere omgange har undsagt partilinjen. Med 200.000 stemmer i ryggen kan han ikke ignoreres.

Det bliver med andre ord ikke ligegyldigt, hvem han vælger at pege på som Løkkes efterfølger, hvornår den tid så end måtte komme.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Terror skal bekæmpes uden tøven

Takket være en dygtig indsats fra Politiets Efterretningstjeneste (PET) og syv af landets politikredse kan Danmark meget vel være sluppet for ét eller flere terrorangreb. Ved en koordineret aktion onsdag blev flere end 20 adresser over hele landet ransaget og omkring 20 personer anholdt. Ifølge det oplyste fik politiet fat i alle de personer, der var mistænkt, og der menes derfor i denne sag ikke at være flere potentielle terrorister på fri fod. De anholdte vil blive fremstillet ved grundlovsforhør, flere af dem sigtet efter straffelovens såkaldte terrorparagraf. Det er sparsomt med oplysninger i sagen, men ifølge politiet har flere af de anholdte haft "militant, islamistisk motiv" til den planlagte terrorhandling, som vi indtil videre ikke ved noget om. Sagen vidner om den dødsens alvorlige situation, vi som land befinder os i. Der findes iblandt os mennesker, der drevet af islamisk fundamentalisme vil os det ondt, som ingen midler skyer og hvis mål er at skabe skræk og rædsel ved så dødelig terror som muligt. Det er hinsides vores fatteevne, hvorfor de er i besiddelse af så indædt had til de frie samfund, hvis beskyttelse de nyder godt af hver dag, men det er de. Det er ubegribeligt, hvorfor de overhovedet lever i vores vestlige demokratier, men det gør de. Desværre. Det må vi indrette os efter og droppe enhver naiv forestilling om andet, end at vi har været under angreb, at vi er under angreb og at vi kommer under angreb. Mindst én gang tidligere har dansk politi afværget et større terrorangreb, da fire mand i 2010 blev anholdt for at planlægge et attentat mod JP/Politikens Hus i København. I 2015 blev der gennemført to terrorangreb i København på Krudttønden og mod en jødisk synagoge. Her blev to mennesker dræbt. Vi har allerede tilladt mere overvågning og registrering i samfundet, men vi bryder os ikke om at ofre vores frihed på terrorens alter. Lige i dag må vi glæde os over, at der med dygtigt politiarbejde formentlig blev afværget et grusomt terrorangreb.

Kolding

Efter krisemøde: Nyt forlig og fremtidens Kolding Havn ventes klar inden jul

Annonce