Annonce
Udland

Forsker: 20 grader på Antarktis bør udløse bekymring

Staff/Reuters
Istabet på Antarktis er tredoblet, og øgede temperaturer tegner dystert billede for fremtiden, mener forsker.

Der er god grund til at være bekymret over de hastigt stigende temperaturer, der de seneste årtier har præget Antarktis.

Annonce

Det vurderer Sebastian Mernild, der er professor i klimaforandringer og glaciologi samt administrerende direktør ved Nansen Senteret i Bergen.

- Nogle af de steder, hvor vi ser de hastigste temperaturstigninger er på Antarktis, så der er grund til at være bekymret for den udvikling, vi ser, siger han.

Meldingen kommer, efter at der for første gang er blevet målt over 20 graders varme på Antarktis. Det skete, da brasilianske forskere på øen Seymor Island søndag målte 20,75 grader.

Og de hastigt stigende temperaturer er for længst begyndt at få store konsekvenser for isen.

- Fra starten af 1990'erne er istabet blevet tredoblet på Antarktis. Det vil sige, at Antarktis nu bidrager med 220 gigaton is til verdenshavene hvert år, siger Sebatian Mernild.

- Og hvis vi kigger fremad, og temperaturen fortsætter med at stige, så vil vi forventeligt se stigende istab over tid og dermed også et stigende isbidrag fra Antarktis til det globale havniveau.

Forskning fra University of New South Wales viser, at store dele af Vestantarktis har været smeltet før. Det skete under Eem-tiden for godt 100.000 år siden.

Dengang betød afsmeltningen, at det globale havniveau steg med omkring tre meter.

Ifølge Sebastian Mernild er der fortsat lange udsigter til den slags katastrofale stigninger i havniveauet. Han understreger dog, at udviklingen tilsyneladende er løbet løbsk.

- Vi er nu der, hvor de temperaturstigninger, vi ser på Jorden, foregår op til ti gange hurtigere end noget, vi har set de seneste 22.000 år.

- Så vi lever i en tid, hvor de menneskeskabte klimaforandringer er ret så markante i et længere perspektiv.

Sebastian Mernild er hovedforfatter til den næste store klimarapport fra FN's klimapanel, IPCC, der udkommer i løbet af 2021.

Han mener kun, der er én vej til at bremse udviklingen.

- Vi kan kun stoppe det i det omfang, at vi får bugt med de menneskeskabte udledninger af drivhusgasser til atmosfæren og dermed får minimeret koncentrationen af CO2, som på intet tidspunkt i løbet af de seneste tre millioner år har været så højt, som det er nu.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kolding

Se billeder og video fra luften: Kolonihaver totalt oversvømmet

Leder For abonnenter

Forløb om udligning er uskønt

Selvom Danmark er et lille land, er der betydelig forskel på de økonomiske vilkår i de enkelte lokalområder. Derfor er det sund fornuft med kommunal udligning, så borgerne kan få i hvert fald nogenlunde ens levevilkår, uanset om de bor i et velhaverområde nord for København eller i en kommune, der for eksempel er udfordret af mange ældre, plejekrævende borgere og lave husstandsindkomster. Ordninger af denne karakter vil nødvendigvis skabe splid. Nogle kommuner vil føle, de skal aflevere for meget, mens andre oplever at modtage for lidt. Men for at acceptere ordningen er det i det mindste nødvendigt, at man lokalt kan forstå den. Her er det tilsyneladende gået helt galt med regeringens udspil til en udligningsreform. Flere borgmestre erkender, at de ganske enkelt ikke begriber resultaterne, selv om regeringen lidt efter lidt er rykket ud med flere detaljer og regnestykker. De frustrerede borgmestre får opbakning fra professor i økonomistyring ved Aalborg Universitet Per Nikolaj Bukh, der kalder forløbet rodet og kaotisk. Bedre bliver det ikke af, at der undervejs havde sneget sig en regnefejl på 200 millioner kroner ind i udspillet. Fejlen er erkendt, undskyldt og rettet. Men ellers mener Socialdemokratiets finansordfører, Christian Rabjerg Madsen, at alt er i bedste orden. Processen har været som ved foregående udligningsreformer, og ingen tal bliver holdt hemmelige. Per Nikolaj Bukh mener til gengæld, at informationerne er kommet for langsomt og kun afleveret under pres. Han foreslår derfor, at den store reform bliver sat på pause. Ligefrem at standse et så omfattende projekt midt under forhandlingerne er nok at gå en kende for vidt. Men det ville klæde regeringen at erkende, at håndteringen har været uskøn, hvilket da også har fået De Konservative og Liberal Alliance til at forlade forhandlingsbordet på grund af manglende informationer, mens Venstre kun tøvende mødte op – ligeledes fordi partiet, følte de på forhånd vidste for lidt.

Kolding

Se læsernes vilde billeder af oversvømmelserne: Her plejer folk at gå og cykle

Kolding

Efter oversvømmelser: Central gade midt i Kolding åbner igen

Annonce