Annonce
Indland

Forsker: DF's krav om grænsekontrol udfordrer Schengen

Claus Fisker/Ritzau Scanpix
Hvis en ny regering skal sikre sig DF's mandater, skal den forpligte sig på grænsekontrol i sin levetid.

Det kan få stor betydning for Danmarks rolle i EU, hvis Dansk Folkepartis ønske om at indføre mere permanent grænsekontrol bliver en realitet.

Sådan et tiltag kan føre til, at Danmark kan vinke farvel til Schengen.

Det vurderer Rebecca Adler-Nissen, professor ved Institut for Statskundskab på Københavns Universitet og forsker i EU.

- Indfører man grænsekontrol på permanent basis i en længere selvbestemt periode, som ikke relaterer sig til Schengens undtagelsesbestemmelser, har man reelt sagt, at man ikke længere vil være en del af Schengen og den frie bevægelighed for personer.

- Først vil man formentlig få en udtalelse fra EU-Kommissionen, for det vil hverken EU-Kommissionen eller de andre EU-lande være med til, siger hun.

Men ifølge forskeren vil det i sidste ende betyde, at Danmark må sige farvel til Schengen-samarbejdet, hvis man ikke vil følge reglerne.

Hun tilføjer, at EU i øjeblikket forsøger at revidere Schengen-reglerne og ser på en præcisering af, hvornår lande må indføre midlertidig grænsekontrol.

DF afviser at lægge mandater til en ny regering, medmindre den lover at holde grænsekontrollen på mindst nuværende niveau i hele regeringsperioden.

I et interview med avisen Danmark vil DF-formand Kristian Thulesen Dahl ikke kalde kravet "ultimativt". Han siger dog, at DF næsten skal miste hele sin vælgeropbakning, hvis kravet ikke skal være ufravigeligt.

Schengen-regler gør det muligt at indføre midlertidigt grænsekontrol i helt særlige situationer.

Det kan være efter et terrorangreb, en stor fodboldkamp eller en situation som den i 2015, hvor der kom mange flygtninge og migranter til Europa.

- Det har Danmark og en række lande gjort siden 2016. Men det er for en bestemt periode, som er godkendt af EU-Kommissionen og de andre lande.

- I det her tilfælde vil der være tale om, at Danmark vil indføre sin egen periode, hvor man vil have grænsekontrol. Det vil være i strid med Schengen, siger Rebecca Adler-Nissen.

Den danske regering har tidligere sammen med en række lande fået godkendt grænsekontrol af seks måneders varighed ad flere omgange.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Varde

Det nye Blochsgaard er indviet

Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Esbjerg

Bramming samler ind til Knæk Cancer

Annonce