Annonce
Varde

Forsker: Fiskedød i Filsø skyldes et dræningsproblem - næppe landbruget

Mindst 2,5 tons gedder er døde efter tre dages iltsvind i Filsø Søndersø. Foto: Theis Kragh

Fiskedøden i Filsø skyldes en kombination af, hvordan der bliver drænet i området, og så den tørre sommer med stille vejr. Det drænede vand kommer fra hele oplandet og ikke kun landbrugsarealer, fortæller forsker.

Filsø: Socialdemokratiet vil have mindre landbrug ved Filsø. SF vil have mindre udledning af kvælstof fra landbruget. Danmarks Naturfredningsforening vil have mindre forurening fra landbruget.

Det er tre reaktioner på fiskedøden i Filsø. Men forskeren, der har analyseret fiskedøden, har en overraskende melding til de, der har givet landbrugets udledning af næringsstoffer en del af skylden for iltsvindet i Filsø:

- Jeg kan ikke frikende de 27 sommerhuse, der ligger i området. Jeg kan heller ikke frikende alle vejene. Jeg kan heller ikke frikende landmændene. For det har vi faktisk ikke målt på. Men vi kan vise, at det her er noget, der naturligt vil forekomme, og det ville også forekomme, hvis det hele var dækket af skov, for det er samme type kulstof, der kommer ud. En diskussion om næringsstoffer er en helt anden diskussion, for det er ikke det, der har forårsaget iltsvindet i det her tilfælde. Næringsstoffer og udledning af næringsstoffer har ikke noget med den her diskussion af gøre, siger Theis Kragh, der er lektor på Ferskvandsbiologisk Laboratorium på Københavns Universitet.

Annonce

Iltsvind i Filsø

Fredag blev det meldt ud, at 80 tons fisk er døde i Filsø Søndersø efter tre dages iltsvind.Theis Kragh fortæller, at de 80 tons er et konservativt estimat.

Forskerne har udregnet antallet af fisk per hektar på forskellig vis. Ifølge det mest konservative estimat skulle der være 1150 gedder i søen, og der blev fundet 1204 døde gedder. Ifølge dette estimat må der i alt være mindst 80 tons fisk, der er døde på grund af iltsvind.

Siden lørdag har flere politikere og naturfredningsfolk udpeget landbruget som den store synder i forhold til iltsvindet.

Problemet er humus - ikke kvælstof

Næringsstoffer fra landbruget er eksempelvis kvælstof, som ifølge Theis Kragh tidligere har været årsag til iltsvind i blandt andet åer. Men i Filsø har han påvist, at det er humus-stoffer, der er årsagen til iltsvindet. Humus er de organiske stoffer, der giver jordbunden sin mørke farve, og det er der meget af i en skovbund, ligesom det også kan være udledt fra hedearealerne omkring Filsø.

Theis Kragh fortæller, at det er humus-stoffer fra grøfter og drænrør, der hurtigt er blevet ledt ind i søen efter et regnskyl, der er årsagen til fiskedøden, men han kan ikke påvise, fra hvilke dele af oplandet der er kommet flest af disse stoffer. Dermed aner han ikke, om der er kommer mere eller mindre af de organiske stoffer fra landbrugsarealernes drænrør i forhold til vejgrøfterne eksempelvis.

Problemet er dræningen

Der er altså ikke noget, der kan få forskeren til at konkludere, at fiskedøden i Filsø har noget med landbruget at gøre.

Til gengæld er han sikker på, at den måde, vi dræner på, er det store problem. Det vil give store iltsvind, hvis der kommet et regnskyl i tørkeperioder uden blæst.

- Det er en sammenhæng af uheldige ting og en forsmag på fremtidens klima, siger Theis Kragh.

- Hvis vi helt vil undgå, at det her sker igen, så er vi nødt til at forholde os til det. Vi har ikke mulighed for at ændre på vejret lige nu - det virker ikke til næste år, det vi kan gøre - men vi har mulighed for at ændre på den måde, vi dræner på.

Løsninger uden problemer

Grundlæggende foreslår han at dræne på en måde, så regnvandet langsommere bliver ledt fra jordene omkring Filsø ud i søen. Han fortæller, at der er flere af løsningerne, der kan udføres uden de helt store omkostninger.

Når det gælder landbruget, kan det muligvis være en fordel med en dræningsmetode, hvor jorden forbliver fugtig i længere tid, mener han.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Det handler om et ordentligt arbejdsmiljø

Når jeg som medlem af økonomiudvalget har valgt offentligt at gå i rette med Mogens Rerups adfærd, er det for at beskytte vores medarbejdere mod psykisk dårligt arbejdsmiljø og for at tydeliggøre over for medarbejdere, at de har retten til at sige fra over for enhver adfærd, der kritiserer og krænker. Denne sag handler om at sikre et ordentligt arbejdsmiljø bag det arbejde, der sker i forvaltningerne. HK og Dansk Socialrådgiverforening har henvendt sig til Haderslev Kommune og er medunderskriver af brevet, idet begge fagforeninger har udtrykt bekymring for deres medlemmers ve og vel. Desværre har konflikterne stået på i årevis og er kørt i hårdknude, og der er tale om et langvarigt pres på en personalegruppe og af medarbejdere og ledere, der fortsat kan se, at de bliver hængt ud med navns nævnelse til social udskamning på sociale medier. Partsrepræsentanters rolle er at føre sag på borgeres vegne og at varetage borgerens interesser. Det kræver et samarbejde for at få et ofte kompliceret sagsforhold til at gå op, som de fleste har en gensidig interesse i. Kommunen kan afvise en person som partsrepræsentant, hvilket sker i så sjældne tilfælde, at jeg ikke i andre situationer har hørt om dette i Haderslev Kommune. Det sker kun, hvis partsrepræsentanten tilsidesætter borgerens egne interesser i sagen, eller hvis vedkommende optræder truende eller voldeligt over for myndighedspersoner. Brevet til de kommunalt ansatte er det politiske budskab om, at vi tager arbejdsmiljøet seriøst. I brevet er der samtidig en opfordring om at styrke dialogen på arbejdspladsen, så ingen medarbejder skal føle sig alene i konfliktfulde situationer.

Esbjerg

Brev sendt til to ministre: Esbjerg Kommune beder staten om hjælp til oversvømmelser

Annonce