Annonce
Indland

Forsker frygter social opdeling med flere i privatskoler

Det er bekymrende, at flere forældre vælger at sende deres børn i fri- og privatskoler frem for i folkeskole. Det mener folkeskoleforsker Andreas Rasch-Christensen.

Flere gode historier om folkeskolen kan få flere til at vælge den til, mener folkeskoleekspert.

Det er stærkt bekymrende, at der sker en stigning i antallet af forældre, der vælger at sende deres børn i fri- eller privatskole frem for i folkeskole.

Det mener Andreas Rasch-Christensen, som er folkeskoleforsker ved professionshøjskolen VIA University College.

Han frygter, at det ender med en social opdeling, hvor de ressourcestærke børn sendes i fri- og privatskoler, mens de ressourcesvage forældres børn bliver i folkeskolerne.

- Det er hverken godt for de ressourcestærke børn eller de ressourcesvage. Der skal være det rette miks.

- Når du er sammen med nogen, der måske ikke er, præcis som du selv er, så udvikler du også nogle gode og givende relationer, siger han.

Ifølge Andreas Rasch-Christensen fravælger flere forældre folkeskolen, fordi de har et indtryk af, at folkeskolen er for kaotisk.

- Vi ved fra privatskolerne, at forældrene søger tryggere miljøer med færre elever og flere lærere per elev. Derfor fravælger de kategorisk folkeskolen fra begyndelsen, uden først at give den en chance, siger han.

Han kan godt forstå forældrenes rationale, men han er ikke sikker på, at det altid er lykken med færre elever i en klasse.

- En dygtig lærer kan sagtens udvikle et godt socialt fællesskab med 28 elever i klassen, og der kan jo også være kæmpe problemer i en klasse med 15 elever, siger han.

Ifølge forskeren kan folkeskolens blakkede ry vendes ved at gøre mere ud af at fortælle de gode historier om folkeskolen.

- Der er skabt et billede af en folkeskole, hvor alt er kaos, det vælter ind med børn med diagnoser, og lærerne går ned med stress.

- Der er også udfordringer nogle steder, men der er rigtig mange skoler, som klarer det rigtig godt. Det hører vi bare aldrig om, siger han.

Fra skoleåret 2010/2011 til 2015/2016 er antallet af elever i de frie grundskoler steget med 18 procent. I samme periode er antallet af elever i folkeskolen faldet med fire procent.

Dermed går der nu 111.878 elever i friskole eller privatskole, mens antallet af elever i folkeskolen er 537.097.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Sydjylland

134 klager på fem måneder: Tolkefirma har spændt ben for politiet i Syd- og Sønderjylland

Leder For abonnenter

Danmark skal hænge sammen

Kan man forestille sig en situation, hvor det offentlige dropper investeringen i vejnettet i dele af landet, så borgerne selv må i gang med asfalteringen? Nej selvsagt ikke. Men faktisk er det nogenlunde en parallel beslutning, vores regering har truffet ved at ikke at afsætte midler til bredbåndspuljen i sit udspil til finanslov. Danmark er på vej til at blive næsten 100 procent digitaliseret. Det rummer mange fordele. Både i dialogen med myndighederne og i privatlivet kan det meste hurtigt og bekvemt ordnes via nettet, der samtidig giver adgang til et uendeligt univers af information og underholdning. Forudsætningen for at være en del af det moderne Danmark er hurtigt, stabilt internet. Imidlertid er det fortsat steder i landet, hvor borgerne ikke har denne mulighed. Hermed er de berørte koblet af en central del af infrastrukturen. Konsekvenserne er logiske. Unge familier vælger landet fra, hvis der ikke er net af tilstrækkelig kvalitet. Man skubber således yderligere på den affolkning, der allerede er sat ind af andre årsager. Kreditinstitutternes uvilje til at yde lån til boligkøb i den knap så tæt befolkede del af landet er i forvejen et problem. Men er der heller ikke netforbindelser af en antagelig kvalitet kan boliger på landet blive usælgelige. Samtidig er det svært at drive virksomhed uden bredbånd. Både det lille mekanikerværksted i landsbyen og den moderne landmand er afhængig af computeren. Ansvaret for netforbindelser kan man ligeså lidt som byggeri af veje eller broer pålægge den enkelte. Et eksempel fra Fyn viser således, at det kan koste privatpersoner op til godt 270.000 kroner at få etableret en individuel forbindelse med fibernet. Naturligvis skal staten være sparsommelig. Men en pulje på 100 millioner kroner er ingen kæmpepost på statens samlede udgifter, der i 2018 var på næsten 700 milliarder kroner. For borgerne kan hurtig adgang til nettet til gengæld gøre en verden til forskel. Danmark skal hænge sammen.

Annonce