Annonce
forside

Forsker Hanne Bertram er rykket op i eliten

Hanne Christine Bertram er nået langt inden for forskningen i metabolomics, som er en metode, der viser, hvordan kroppen optager protein fra mælk og kød, og det har hun netop fået årets eliteforskerpris for, så hun kan fordybe sig yderligere i okse- og svinekødets omsættelighed. Foto: Hans Chr. Gabelgaard

41-årige Hanne Bertram har lige modtaget EliteForsk prisen på en mio. kr. for sin indsats inden for metabolomics, som viser, hvordan kroppen optager mælke- og kødproteiner.

Gråsten: 41-årige Hanne Christine Bertram er et roligt og velafbalanceret menneske, der ikke er til de store armbevægelser, men da hun fik at vide, hun blev tildelt årets eliteforskerpris, strålede hun som en sol. Det var kronen på mange års forskningsindsats og en anerkendelse af hendes arbejde.

- Jeg var overrasket, og jeg blev glad, fortæller Hanne Bertram.

Hun arbejder med metoden metabolomics og bruger den til at undersøge, hvordan kroppen optager mælke- og kødprotein. Det har vist sig, eksempelvis mus tager mindre på af valleprotein i sammenligning med det andet mælkeprotein kasein. Det rummer nye muligheder for eksempelvis osteproduktionen, der udskiller masser af valle, som dermed får ny værdi som fødevareressource, mens det tidligere har været betragtet som et affaldsprodukt.

Den slags nye landevindinger bringer en forsker langt frem på banen. Hanne Bertram er ikke kommet sovende til successen. Hun er opvokset i Snogbæk ved Vester Sottrup og har gået på amtsgymnastiet i Sønderborg. Hun studerede på Landbohøjskolen i København og lavede speciale ved Danmarks Jordbrugsforskning i Foulum, hvorfra hun også tog sin ph.d. Siden 2008 har hun forsket i Årslev ved Odense på Institut for Fødevarer, der hører ind under Aarhus Universitet.

Annonce

Jeg tror, de fleste ville blive overraskede over, hvor meget tid, forskere bruger på at søge eksterne midler. Der er stor konkurrence, og studerende kaldet postdocs kommer kun videre, hvis de går ud og finder midler til det. Jeg kan godt have medlidenhed med dem,

forsker og professor Hanne Christine Bertram

Hanne Christine Bertram stammer fra Snogbæk ved Vester Sottrup og bor i dag med mand Peter og de to sønner Morgan og Philip på en landejendom ved Sønderborgs kommunegrænse mod Felsted. Hun er forsker og professor ved Institut for Fødevarer i Årslev ved Odense. Hun har inden for fødevare- og erneringsforskningen udviklet metorden metabolomics, der går ud på, at man ved at analysere indholdet af forskellige molekyler i eksempelvis urin- og blodprøver kan finde ud af, hvordan kroppen reagerer på indtag af specifikke fødevarer. Det giver indblik i, hvad det betyder for kroppens sundhed, og det går Hanne Christine Bertram meget op i. Viden om let optagelige proteiner bruges blandt andet i fremstilling af energibarer til sportsudøvere.

Dedikeret

Hanne Bertram er meget fokuseret på de ting, der optager hende og betegner sig selv som nørdet og introvert. Hun bor med mand og to sønner på landet mellem Gråsten og Felsted.

- Min mand har sohold med smågrise, så jeg har en vis forbindelse til kødproduktionen, selv om vi arbejder ud fra forskellige aspekter, hvor han er primær producent, og jeg forsker i fødevarer, fortræller professoren, der er glad for den gode balance mellem det jordnære praktiske derhjemme og det videnskabelige arbejde.

Hendes metode er internationalt anerkendt. Det gør hende stolt, når der i videnskabelige skrifter bliver refereret til hendes arbejde og resultater som noget, man ikke sætter spørgsmålstegn ved.

- Jeg tror, de fleste ville blive overraskede over, hvor meget tid, forskere bruger på at søge eksterne midler. Der er stor konkurrence, og unge forskere kaldet postdocs kommer kun videre, hvis de går ud og finder midler til det. Jeg kan godt have medlidenhed med dem, siger Hanne Bertram, der selv er mere privilegeret som anerkendt forsker, men alligevel bruger megen tid på at formidle sit arbejde udadtil.

Hun får meget ros for sit samarbejde med industrien og er stolt af det gode danske ry inden for fødevareproduktion. Forskning og industriel fødevareproduktion er forenelige størrelser, men hun understreger, man som forsker skal kunne arbejde ud fra langsigtede og videnskabelige perspektiver og ikke løse konkrete problemer. Eliteforskningsprisen går til at fortsætte løbebanen, og det har hun tænkt sig at gøre.

- Jeg har sat mit præg på forskningen i, hvordan kroppen omsætter næringsstoffer, og jeg har ikke tænkt mig at lave noget retningsskifte, men i stedet med min analysemetode styrke forskningen i energi fra mælkeprotein til kødproteinprodukter. Jeg trives godt med det, jeg gør. Jeg er glad for samarbejdet med mine studerende og det forskerteam, jeg har omkring mig. En større bevilling ville give frihed til at forske lidt mere intensivt, så jeg ikke hele tiden skal tænke på projektansøgninger, men i stedet kunne fokusere rigtig meget på forskningen, er den prisvindende professors fremtidsønske.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Varde

Det nye Blochsgaard er indviet

Annonce