Annonce
Danmark

Forsker: Klimalov er ambitiøs men efterlader nogle spørgsmål

Thomas Sjørup/Ritzau Scanpix
Klimaloven efterlader Danmark med en stor opgave, siger forsker, som håber, at andre lande vil følge trop.

Det er i høj grad en ambitiøs klimalov, som et flertal på Christiansborg fredag er nået til enighed om.

Men der er stadig en række ting, der mangler at komme svar på - eksempelvis hvordan loven helt konkret vil reducere den danske udledning af drivhusgasser.

Sådan lyder det fra Sebastian Mernild, klimaforsker og direktør for det norske klimaforskningscenter Nansen Centeret, om klimaloven, der har et mål om at reducere CO2-udslippet med 70 procent frem mod 2030.

- Vi har jo haft en forventning om, at vores politikere ville gå efter 70 procent ved lov.

- Men man skal også huske på, at en ting er lovgivning, og noget andet er, hvordan den udmøntes. Og der mangler vi stadig at få svar på nogle ting, siger Sebastian Mernild.

Nogle af de andre spørgsmål, som forskeren savner svar på, er, hvor hurtigt man vil sænke CO2-udslippet, og hvor pengene til det skal komme fra.

Flere af spørgsmålene kommer der måske svar på til næste år.

I februar fremsættes den i Folketinget, hvor den formelt skal vedtages. Det bliver fulgt op af en klimahandlingsplan med konkrete klimatiltag i foråret.

- Det er en stor opgave, vi står over for. Og det bliver spændende og interessant at se, hvordan man vil reducere udledningen så meget.

- Der er ingen tvivl om, at en reduktion på 70 procent er en stor mundfuld at leve op til, og derfor tror jeg også, vi er mange, der er spændte på at se, hvordan det skal ske, siger Sebastian Mernild.

Flere politikere, herunder klimaminister Dan Jørgensen (S), har kaldt klimaloven for en af verdens mest ambitiøse.

Umiddelbart ser Danmark med klimaloven også ud til at være med i det absolutte førerfelt i forhold til klimaambitioner, lyder det fra klimaforskeren.

- Men det, som Danmark bør gøre nu, er at lægge et internationalt pres i forhold til at få flere med på vognen.

- Det er kun blevet mere aktuelt de seneste uger, hvor videnskabelige rapporter har vist, at kineserne og inderne har udledt mere CO2 over tid, men også at der er større gab, mellem det vi udleder og burde udlede, for at imødegå Paris-aftalen, siger Sebastian Mernild.

I Paris-aftalen fra 2015 blev det aftalt at holde de globale temperaturstigninger under 2 grader - i forhold til før industrialiseringen tog fart i 1800-tallet - og stræbe efter 1,5 grader.

Men som det ser ud nu, går udviklingen mod, at temperaturen vil være steget tre grader i 2100.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Erhverv

Flytter produktionen til Polen: Danfoss lukker fabrik i Kolding og nedlægger 335 stillinger

Leder For abonnenter

JV mener: Uvenlig behandling af tyskere skal stoppe

Det er en gevinst for den danske del af grænselandet, når tyskere og andre EU-borgere beslutter sig for at købe et hus i Sønderjylland. Sidste år solgte EDC i Rødekro og Nybolig i Padborg i alt 55 huse til udenlandske EU-borgere, hvoraf langt de fleste var tyskere. Det er med til at skabe udvikling i en landsdel, der ellers i mange områder kæmper med faldende befolkningstal. Derfor er det meget bekymrende, at både advokater og ejendomsmæglere i Sønderjylland oplever, at servicen over for de udenlandske huskøbere er blevet forringet i en grad, så det kan risikere at få mulige tilflyttere til at opgive deres forehavende. Den oplevede forringelse er sket i forbindelse med, at den statslige Styrelse for International Rekruttering og Integration siden 1. april har overtaget opgaven med at udstede EU-opholdsbevis til de udlændinge, som vil flytte til Danmark, fordi de er ved at købe et hus i Danmark. Forinden var det Statsforvaltningen, der stod for opgaven. Dengang var oplevelsen hos advokater og mæglere, at udlændingene fra andre EU-lande, inden de flyttede hertil, kunne få det opholdsbevis, der er betingelsen for at kunne gennemføre huskøbet. Men det er ulovligt at gøre det på den måde, mener den statslige styrelse. Den kræver, at udlændingene har bopæl her i landet først, og dermed skal de leje en bolig, før de kan købe én. Udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) bør i en fart finde ud af, om det virkelig kan passe, at det pludselig skal være så besværligt for en EU-borger at købe et dansk hus. Selv om hans styrelse benægter, at der er lavet om på praksis, er der en række kilder, som har fortalt JydskeVestkysten, at behandlingen af sagerne foregik meget smidigere, da det var Statsforvaltningens opgave. Det må kunne lade sig gøre at genskabe den situation, så Danmark igen kan blive opfattet som et venligt værtsland for EU-medborgere, som kan forsørge sig selv og som har lyst til at købe et hus i vores land.

Annonce
var adsmtag = adsmtag || {}; adsmtag.cmd = adsmtag.cmd || [];