Annonce
Danmark

Forsker mener, vi alle burde få gulerødder på recept: Forebygger cancer og diabetes

Lige i det her tilfælde er det så smukt, at det ikke er et dyrt medikament, der kan være det, der helbreder. Det er faktisk gulerødder, siger Eva Arnspang Christensen, der forsker i, hvordan man kan forebygge folkesygdommen diabetes. Pressefoto: SDU
Umiddelbart har gulerødder og diabetes ikke specielt meget med hinanden at gøre, men det er der, har SDU-forsker fundet ud af. Den orange rodfrugt kan forebygge både kræft og diabetes.

Står det til forsker og ph.d. i biofysik ved SDU, Eva Arnspang Christensen, bør vi alle sammen få gulerødder på recept. Der er nemlig store fordele at hente, når det kommer til cancer. Og nu har forskeren fundet ud af, at der også er en sammenhæng mellem den orange rodfrugt og diabetes.

For at forstå, hvordan det hænger sammen, skal vi dog starte et andet sted. Omdrejningspunktet for forskningen er stoffet falcarindiol, som findes naturligt i gulerødder og i øvrigt i mange andre rodfrugter.

Eva Arnspang Christensen har i et forskningsforsøg fundet ud af, at når netop falcarindiol blev givet til en gruppe rotter, udviklede de mellem 40 og 80 procent færre såkaldte polypper. Polypper er forstadiet til tarmkræft.

Annonce
Gulerødder er gode til at forebygge både cancer og diabetes, og fynsk forsker skal arbejde videre med projekt, der skal skaffe mere viden om forholdet mellem diabetes og gulerødder. Men det er en god idé at skylle dem først. Foto: Morten Dueholm/Ritzau Scanpix

- Den gruppe af rotterne, der havde fået det her stof blandet i deres foder, fik markant færre polypper, så det havde simpelthen en reverserende (omvendt, modsat, red.) effekt, forklarer hun.

Det er påviseligt, siger forskeren, at et relativt stort dagligt indtag af gulerødder har en forebyggende effekt på cancer.


Den der med, at 300 gram gulerødder om dagen holder doktoren væk, den holder.

Eva Arnspang Christensen


- Den der med, at 300 gram gulerødder om dagen holder doktoren væk, den holder, siger Eva Arnspang Christensen.

Helbredende gulerødder

Det er forskerens hypotese, at 200-300 gram gulerødder om dagen foruden kræftlægen også kan holde diabeteslægen på behørig afstand.

Et af de gener, falcarindiol har en effekt på, er et gen, der har en effekt på både cancer og diabetes.

- Når man kigger på det på celleniveau, kan vi se, at der inde i cellen er små kugleformede lagre, hvor fedtstoffer lagres. Og når vi tilsatte falcarindiol, havde det en effekt på mængden af de her lagre, forklarer forskeren og fortsætter:

- Det er mega godt. For det er ikke et indicie. Det er et konkret, lille bevis på, at det er en rigtig god idé, at jeg begynder at forske i netop diabetes og falcarindiol.

Annonce

Flere og flere vil få diabetes 2

Og det kan der være noget om. Cirka en kvart million danskere har type 2 diabetes, og tallet er stadigt stigende. Fremskrivningsberegninger fra Statens Institut for Folkesundhed viser, at antallet af type 2 diabetikere i 2030 vil være 430.000. Det er derfor yderst relevant at finde midler, der kan forebygge folkesygdommen.

- Samfundsmæssigt er det jo vigtigt, at vi bliver ved med at lede efter gode behandlingsformer. Det koster samfundet rigtig mange penge at behandle syge mennesker, og lige i det her tilfælde er det så smukt, at det ikke er et dyrt medikament, der kan være det, der helbreder. Det er faktisk gulerødder.

Eva Arnspang Christensen er i fuld gang med at søge penge til projektet, der skal undersøge præcist, hvor stor den forebyggende effekt er af at spise en stor mængde gulerødder dagligt. Hjemme hos forskeren selv er der dog ingen slinger i valsen – her står den dagligt på 200 gram gulerødder.

Foruden Eva Arnspang Christensen er Lars Porskær Christensen og Rime El Houri fra SDU samt Morten Kobek Larsen fra OUH Svendborg involveret i forskningsprojektet.

Annonce
Annonce
Varde

Farvel til kæmpe-sommerhuse og mini-hoteller: Tre nye lokalplaner for Blåvand skal bane vej for kvalitets-turisme

Haderslev For abonnenter

Rystet vidne til vanvidskørsel: – Det overlever jeg ikke

Alarm 112

Drama da bil kørte i lystbådehavnen: To unge gutter reddede ældre mand fra druknedøden

Billund

Kommunen indfører whistleblower-ordning: Ansatte skal kunne sladre anonymt

Billund For abonnenter

For otte år siden kunne han ikke et ord dansk. Nu stiler han efter at blive forsker i Danmark

Danmark

Tirsdagens coronatal: 155 nye smittede - 15 færre indlagte

Danmark

Mænd går ikke selv til læge - men de vil gerne indkaldes: Manglende lægebesøg koster tusindvis af liv

Esbjerg

Et af landets største entreprenørfirmaer overtager NemByg fra Esbjerg

Kultur

Barchef lovede gratis omgang for hvert mål: Måtte forære over 1000 fadøl til euforiske fans

Aabenraa For abonnenter

Historisk badehotel: Nu er nye forpagtere klar

Team Esbjerg For abonnenter

Kommentar: Team Esbjerg er 99 procent sikker på deltagelse i Champions League

Vejen

En læser får svar: Kunne man med fordel have gjort bybussen gratis?

Annonce