Annonce
Indland

Forsker: Nære data kan give bedre sundhedsbehandling

Elijah Nouvelage/Ritzau Scanpix
Det er både meget at vinde og tabe, hvis sundhedsvæsenet får adgang til borgeres smartphone, vurderer forsker.

Det vil betyde enormt meget for det danske sundhedsvæsen, hvis det får adgang til de oplysninger, som borgerne samler om sig selv via teknologi.

Danske Regioner og Dansk Industri er gået sammen om at iværksætte en række initiativer for at udnytte den nyeste teknologi i sundhedsvæsenet.

De vil blandt andet undersøge mulighederne for, at såkaldt brugeropsamlet data kan blive brugt til bedre sundhedsløsninger.

Men der er store risici ved at få adgang til borgernes personlige statistikbanker som en smartphone.

Det vurderer Thomas Ploug, der forsker i dataetik ved Aalborgs Universitet.

- Der er ingen tvivl om, at det positive potentiale er meget stort. Vi kan opnå store fremskridt i behandlingen på baggrund af sådan nogle data.

- Men der er en række bekymringer, som man skal tage hånd om, og dem skal man tage alvorligt, siger han.

Udstyr som en smartphone eller særlige ure kan opsamle data om muskler, fedtprocent, søvn, hjerterytme, puls, blodtryk og meget mere.

Den viden vil give helt nye muligheder for at forebygge, behandle og skabe ny detaljeret viden om borgerne, vurderer regionerne.

Det er der ingen tvivl om, lyder det fra forskeren.

- Der er stort potentiale for at opdage årsager til sygdomme. Det kan give bedre diagnoser og bedre behandling.

- Men det er meget følsomme oplysninger, der siger en helt masse om os og skal beskyttes rigtig, rigtig godt, siger Thomas Ploug.

Ifølge forskeren vil andre aktører som arbejdsgivere og forsikringsselskaber også være interesserede i de personlige data.

- Man skal sikre, at de bliver brugt til de rigtige formål, siger han.

Men ud over den statistiske guldgrube, der gemmer sig i teknologien, kan man også forestille sig at bruge det direkte i behandlingen.

Det risikerer ifølge forskeren at medføre en skævvridning, da det ikke er alle, der har råd til teknologierne eller kan finde ud af at bruge dem.

- De vil som udgangspunkt være dårligere stillet. Dem skal vi gøre noget for, så det ikke giver anledning til ulighed i sundhedsvæsenet, siger Ploug.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce