Annonce
Udland

Forsker: Nobel-modtagere åbnede for nyt liv i universet

Simon Dawson/Reuters
Schweiziske forskere tog første skridt til at finde ud af, om vi er alene i universet, siger lektor.

Omkring 24 år efter at de to forskere Michel Mayor og Didier Queloz fandt den første planet uden for vores solsystem, får de Nobelprisen i fysik.

Det er i den grad fortjent, vurderer Christoffer Karoff, der er lektor ved Institut For Geoscience ved Aarhus Universitet.

- Det var det første skridt på vejen til at finde ud af, om vi er alene her i universet, siger han.

- I dag ved vi, at går vi ud og ser en tilfældig stjerne i vores galakse, Mælkevejen, er det sandsynligt, at der findes en eller flere planeter omkring.

Det er et resultat af deres forskning fra 1995, påpeger Karoff.

Mayor og Queloz fandt en exoplanet midt i Mælkevejen. Planeten var en gasfyldt bold på størrelse med Jupiter, den største planet i vores solsystem.

- De har banet vej for, at vi nu er klar over, at planetsystemer som solsystemet er almindelige i vores galakse, siger han.

- De har fundet ud af, at betingelserne for at finde liv andre steder i universet i høj grad er til stede. Så må næste skridt være, om vi så også finder det.

Siden 1995 er der fundet flere end 4000 exoplaneter, der er planeter, der kredser om andre stjerner end Solen.

Men Michel Mayor og Didier Queloz fra henholdsvis universitet i Geneve og Cambridge i England er ikke de eneste, der får Nobelprisen i fysik i år.

Også den canadisk-amerikanske forsker James Peebles bliver tirsdag hædret med den prestigefulde pris sammen med de schweiziske forskere.

Siden 1960'erne har han arbejdet med de teoretiske rammer, der i dag er afgørende for vores forståelse for universet.

Peebles har været meget vedholdende, påpeger Michael Linden-Vørnle, der er astrofysiker og chefkonsulent ved DTU Space.

- Han har været en af de centrale personer i at udvikle en teoretisk ramme til at forstå, hvordan universet har udviklet sig, siden det blev dannet for mange år siden i Big Bang, siger han.

James Peebles er tilknyttet universitetet Princeton i USA.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Tunnel bliver en klar gevinst

Tysklands rigsrevision, Bundesrechnungshof, har kørt tunnellen under Femern Bælt gennem et regneark og fundet ud af, at den faste forbindelse ikke nødvendigvis kan betale sig set fra den tyske side af grænsen. Revisionen har kalkuleret, at det vil koste omregnet godt 26 milliarder kroner at gennemføre den nødvendige udbygning af veje og jernbaner. Den udgift står muligvis ikke mål med gevinsterne fra en fast forbindelse, mener man. Dette har skabt fornyet røre om projektet blandt tyske politikere. Her har De Grønne hele tiden været skeptiske og kræver nu, at planen tages op til fornyet overvejelse. Set med danske briller minder det om den debat, der udspandt sig før byggeriet af Storebæltsbroen. Den var helt overflødig, det var så hyggeligt at drikke dårlig kaffe på DSB’s færger, og brobyggeriet kunne ødelægge vandmiljøet, lød nogle af argumenterne dengang. I dag ville næppe nogen undvære broen, der ikke kun fysisk, men også mentalt har bundet Danmark meget bedre sammen. År for år sætter trafikken rekord, og investeringen på over 26 milliarder frem mod åbningen i 1998 bliver derfor tilbagebetalt noget hurtigere end de 37 år, der oprindelig blev budgetteret med. Ganske det samme vil formentlig ske for tunellen under Femern Bælt. Naturligvis skal den slags megaprojekter gennemtænkes grundigt. Alle aspekter i forbindelse med såvel økonomi som økologi må tages i betragtning. Ikke desto mindre er der ikke nogen grund til dommedagsscenarier, viser erfaringerne fra Storebælt. Naturligvis er det en indlysende fordel for såvel Danmark som de øvrige, nordiske land, at der bliver nemmere fysisk adgang til det vigtige, tyske eksportmarked. Derfor er Danmark også villig til at finansiere tunnelbyggeriet. Men det handler ikke kun om penge. Vi har meget tilfælles med vores tyske nabo og kan inspirere hinanden til gensidig gavn. Det ved vi i det dansk-tyske grænseland. Samme oplevelse fortjener det grænseland, hvor indbyggerne indtil videre er adskilt af vand.

Annonce