Annonce
Indland

Forsker opfordrer til politisk is i maven før Pisa-afsløring

Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix
Resultatet af Pisa-undersøgelsen offentliggøres tirsdag. Forskningschef forventer ingen markante udsving.

Tirsdag er det igen tid til at gøre status på danske elevers evner til at læse og regne, når resultatet af den internationale Pisa-undersøgelse bliver offentliggjort.

Sidste Pisa-undersøgelse fra 2016 viste, at danske elever var blevet fagligt dygtigere, og især inden for matematik var der markant fremgang at spore.

Skulle det ikke se lige så positivt ud i den nye test, så bør det ikke føre til dybe panderynker og politiske snuptagsløsninger.

Det mener Andreas Rasch-Christensen, der er forskningschef på professionshøjskolen VIA University College.

- Pisa-undersøgelsen er tidligere blevet tillagt for stor betydning. Politikere har indimellem lagt resultatet på bordet og sagt, at sådan ser den danske skole ud, og så har man gjort dette og hint.

- Det er en forkert brug af testen. Der skal man have mere is i maven og sige ok, hvad peger resultaterne på og være opmærksom på bevægelser, som kan være signifikante, siger han.

Andreas Rasch-Christensen forventer dog ikke, at danske elevers faglige færdigheder er blevet markant ringere eller bedre de seneste tre år.

- Min forventning er, at vi vil se en relativ stabil faglig udvikling uden de helt store udsving for de danske elever, siger han.

Pisa-undersøgelsen tager temperaturen på 15-16-åriges færdigheder inden for blandt andet læsning, matematik og naturfag.

Undersøgelsen er gennemført hvert tredje år siden 2000.

Ifølge Andreas Rasch-Christensen er Pisa-undersøgelsen et godt redskab til at måle elevernes udvikling.

- Det er interessant at se, hvordan danske elever udvikler sig over tid. Man skal bare være helt skarp på, hvad det er for nogle områder, som Pisa måler på, siger han.

- Det er ikke en test i paratviden. Det er også forståelse og evnen til at bruge viden til konkrete opgaveløsninger, der måles.

Dermed mener Andreas Rasch-Christensen, at man også fra politisk side skal passe på med at måle Danmark i forhold til andre lande. I stedet skal Pisa-undersøgelsen bruges til at se, om danske elevers faglige evner bevæger sig den rette vej.

- Man har fra politisk side tidligere sagt, at Pisa tegnede det fulde billede af elevernes faglige udvikling, og det gør den jo ikke, siger han og tilføjer:

- Det er godt, at vi har Pisa-undersøgelsen, men man skal bruge den med forbehold.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Erhverv For abonnenter

Ansatte er dybt skuffede over lukning af Danfoss-fabrik: Jeg troede fandeme, det var løgn

Leder For abonnenter

JV mener: Uvenlig behandling af tyskere skal stoppe

Det er en gevinst for den danske del af grænselandet, når tyskere og andre EU-borgere beslutter sig for at købe et hus i Sønderjylland. Sidste år solgte EDC i Rødekro og Nybolig i Padborg i alt 55 huse til udenlandske EU-borgere, hvoraf langt de fleste var tyskere. Det er med til at skabe udvikling i en landsdel, der ellers i mange områder kæmper med faldende befolkningstal. Derfor er det meget bekymrende, at både advokater og ejendomsmæglere i Sønderjylland oplever, at servicen over for de udenlandske huskøbere er blevet forringet i en grad, så det kan risikere at få mulige tilflyttere til at opgive deres forehavende. Den oplevede forringelse er sket i forbindelse med, at den statslige Styrelse for International Rekruttering og Integration siden 1. april har overtaget opgaven med at udstede EU-opholdsbevis til de udlændinge, som vil flytte til Danmark, fordi de er ved at købe et hus i Danmark. Forinden var det Statsforvaltningen, der stod for opgaven. Dengang var oplevelsen hos advokater og mæglere, at udlændingene fra andre EU-lande, inden de flyttede hertil, kunne få det opholdsbevis, der er betingelsen for at kunne gennemføre huskøbet. Men det er ulovligt at gøre det på den måde, mener den statslige styrelse. Den kræver, at udlændingene har bopæl her i landet først, og dermed skal de leje en bolig, før de kan købe én. Udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) bør i en fart finde ud af, om det virkelig kan passe, at det pludselig skal være så besværligt for en EU-borger at købe et dansk hus. Selv om hans styrelse benægter, at der er lavet om på praksis, er der en række kilder, som har fortalt JydskeVestkysten, at behandlingen af sagerne foregik meget smidigere, da det var Statsforvaltningens opgave. Det må kunne lade sig gøre at genskabe den situation, så Danmark igen kan blive opfattet som et venligt værtsland for EU-medborgere, som kan forsørge sig selv og som har lyst til at købe et hus i vores land.

EfB

EfB lejer svensk forsvarsspiller i Malmö

Annonce
var adsmtag = adsmtag || {}; adsmtag.cmd = adsmtag.cmd || [];