Annonce
Udland

Forsker: Syrien-offensiv risikerer at sende flygtninge til EU

Aris Messinis/Ritzau Scanpix
Syriske flygtninge i Tyrkiet er bange, fordi de ikke ved, hvor de skal hen, siger forsker.

Tyrkiets militære offensiv i det nordlige Syrien kan få flere til at tage den farefulde færd over Middelhavet for at søge asyl i Europa.

Det vurderer Martin Lemberg-Pedersen, der forsker i flygtninge og migration ved Aalborg Universitet.

- Det risikerer at påvirke i flere retninger, vurderer han.

Præsident Recep Tayyip Erdogan gik onsdag i gang med at angribe kurdiske militser, der har kontrol over Nordsyrien.

Han vil oprette en sikkerhedszone i området, hvor han vil huse op mod to millioner syriske flygtninge, der lige nu befinder sig i Tyrkiet.

Det har været på tale i et stykke tid, påpeger Martin Lemberg-Pedersen, der i forbindelse med et forskningsprojekt har talt med syriske flygtninge i Tyrkiet.

- De er bange, fordi de ikke ved, hvor de kommer hen. Flere af dem har levet flere år i Tyrkiet og har familie og et liv der, siger han.

- Erdogan tager ikke de syriske flygtninge i betragtning og tager heller ikke det i betragtning, at der rent faktisk bor mennesker i området i forvejen.

Det er en konfliktzone, tilføjer forskeren.

Ifølge ham risikerer angrebet at skabe nye flygtninge og få nuværende flygtninge til at søge sikkerhed andre steder.

Den nordlige del af Syrien er kontrolleret af den kurdiske YPG-millets, der af Tyrkiet bliver opfattet som en trussel.

De selv samme kurdere har længe været en tæt allieret i USA's kamp mod bevægelsen Islamisk Stat.

Efter flygtningekrisen i 2015 lavede EU en aftale med Tyrkiet, der skulle dæmme op for flygtningestrømmen over Middelhavet.

Det har Erdogan brugt aktivt i sin strategi, hvor han ad flere omgange har truet med at lade flygtningene rejse mod Europa.

I september ankom der 10.258 flygtninge og migranter til de græske øer. Det er det højeste månedlige tal siden 2016.

Det skyldes, at tyrkerne efter sigende er begyndt at lempe på sine forpligtelser, vurderer Martin Lemberg-Pedersen.

- Det kan betyde, at man som syrisk flygtning har mere lyst til at tage turen til Grækenland, siger forskeren.

Officielt har Tyrkiet taget imod omkring 3,5 millioner syriske flygtninge.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Kan vi i det mindste få ærlig kommunikation?

Det lover simpelt hen ikke godt for regeringens troværdighed. I ni ministerier har man skiftet kommunikationschef efter valget. I syv tilfælde er der blevet ansat en kommunikationschef, der træder ind ad døren med et cv præget af tætte personlige eller politiske relationer til den socialdemokratiske minister, der netop har sat sig til rette i ministerkontoret. Der er tale om tidligere personlige rådgivere, valgkoordinatorer og politisk frivillige i valgkampe. Det er dog et tilfælde, insisterer regeringen. Et helt ufatteligt tilfælde, fristes man til at tilføje. Alt er gået rigtigt til. De bedste er valgt, i hvert eneste tilfælde. Og ministrene har overhovedet ikke blandet sig. Hedder det sig. I Danmark er embedsmandskorpset ikke politisk udpegede. Der er godt nok en tendens til, at politikere omgiver sig med flere og flere rådgivere, men kommunikationschefer i ministerier er ikke rådgivere. De er embedsmænd, de arbejder for staten og dermed for borgerne. De får løn af statskassen. De er ikke socialdemokrater eller noget andet - de er upolitiske. Det er derfor, at ansættelserne af de syv kommunikationschefer stikker sådan ud. Det er derfor oppositionen - ført an af Ole Birk Olesen, Liberal Alliance, i en stadig mere og mere kontant retorik insisterer på at få svar fra ministrene på spørgsmålet: Er alt gået rigtigt til? Man forstår den stigende irritation, som bortforklaringerne fortsætter. Det er en dybt beklagelig udvikling. Det er muligt, at politikere har brug for mere og mere politisk rådgivning, og derfor har behov for politiske rådgivere. I så fald er det rådgivere, de skal ansætte, og det skal selvfølgelig ske transparent for alverden. Stå ved det, tag det efterfølgende politiske slagsmål i Folketinget, for ærligt talt vil det være en kamp, der er til at klare. Uanset hvad der siges lige nu på tværs af folketingssalen, vil den næste regering formentlig ansætte endnu flere politiske rådgivere, end denne har gjort. Sådan er trenden. Men vær dog ærlig. Drop skuespillet. Hellere politisk udvalgte kommunikationschefer end fordækte udnævnelser, der skaber tvivl om afsenderen på de budskaber, som vil komme ud af samtlige ministerier de kommende år.

Annonce