Annonce
Indland

Forskere: Derfor kan fakta ikke overbevise vaccinemodstandere

Vaccineskeptikere demonstrerer foran Kongressen i delstaten Washington for at udtrykke deres vrede over obligatoriske vaccinationsprogrammer. Over de seneste 20 år er vaccineskeptikerne blevet mere velorganiserede, men i virkeligheden er de klassiske konspirationsteoretikere som de, der mener, at det i virkeligheden er 1000 jødiske familier, der styrer hele verden, vurderer professor David Budtz Pedersen fra Institut for Kommunikation og Psykologi ved Aalborg Universitet. Arkivfoto: Lindsey Wasson/Reuters
Vaccinemodstandere har været der siden vaccinens begyndelse, og trods omfattende forskning er det ikke lykkes at udrydde modstanden. Ifølge forskere er vaccinemodstanderne ofte faktaresistente og præget af følelser samtidig med, at de overvurderer deres egen viden og mangler tillid til sundhedsmyndighederne.

For blot 16 år siden døde 750.000 mennesker på verdensplan årligt af mæslinger. I dag er antallet faldet voldsomt, og dermed kan inddæmningen af mæslinger tilskrives endnu en af vaccinationshistoriens succeser. Alligevel trues udryddelsen af mæslinger af vaccinemodstandere, der i disse år ser ud til at vokse i antal globalt set, advarer WHO.

Herhjemme har vi en epidemi af mæslinger, som indtil videre har smittet fem voksne og et spædbarn. Men på trods af epidemien, kan det blive svært at overbevise vaccineskeptikerne om fordelene ved en vaccine, vurderer to forskere, avisen Danmark har talt med.

- Jo mere vi modbeviser dem, jo mere resistente bliver de. Det er lidt deprimerende, når vi påstår, vi lever i et oplyst demokrati, hvor man skulle tro, at folk er villige til at lade sig informere af videnskabelige indsigter, siger professor David Budtz Pedersen fra Institut for Kommunikation og Psykologi ved Aalborg Universitet.

Annonce

Mæslinger i Danmark

I år 2000 døde 750.000 mennesker på verdensplan årligt af mæslinger, som var den femte hyppigste årsag til død hos børnunder fem år. I 2016 var vi nede på 90.000 dødsfald som følge af sygdommen. Faldet skyldes omfattende vaccionationsprogrammer verden over.

I Danmark har vi i øjeblikket en epidemi af mæslinger. Når mæslinger kan sprede sig i Danmark skyldes det, at vi endnu ikke har opnået flokimmunitet overfor sygdommen, fordi andelen der bliver vaccineret mod mæslinger er for lav.

Det betyder, at de der ikke er vaccineret, fordi de er for små eller ikke kan tåle vaccinen, ikke er beskyttet af gruppen som er vaccineret. Derfor har blandt andre Mitzi Krabbe Hou opfordret danske forældre til at tage ansvar og vaccinere deres børn, så hendes søn ikke risikerer at blive smittet og dø af sygdommen, han ikke kan vaccineres imod på grund af en immundefekt.

Alle, der endnu ikke er beskyttet mod mæslinger, kan få en gratis vaccination hos lægen.

Vaccinemodstandere er blevet velorganiserede

Forskernes vurdering understøttes af, at myten om, at mæslingevaccinen kan give autisme fortsat florerer på de sociale medier, selvom den er blevet aflivet to gange i Danmark senest med et stort studie, der har fulgt over 600.000 børn. Samtidig skriver vaccinemodstandere i lukkede facebookgrupper, at mæslingevaccinen kan give kræft. En påstand der ligesom påstanden om autisme er blevet modbevist af videnskaben.

Vaccineskeptikere er de sidste 20 år blevet utroligt velorganiserede verden over på internettet. Det betyder, at flere danskere end tidligere kan komme til at stifte bekendskab med vaccinemodstandernes kritik

- Meget af det er relativt professionelt skruet sammen og kan virke ret overbevisende, hvis man ikke er trænet i stoffet eller er læge. Den almindelige borger får hurtigt indtryk af, at der er noget, som taler for og imod vacciner, og at der er gode argumenter på begge sider. Det kan være svært at gennemskue, at evidensen er så entydig mod vaccineskeptikerne, som den faktisk er, siger Frej Klem Thomsen, der har forsket i vaccineskepsis.

- Styret af følelser

Men hvorfor ændrer vaccinemodstandere ikke holdning, når forskning gang på gang modbeviser deres påstande?

- Menneskelig tænkning er i høj grad styret af vores følelser. Når en læge stikker en stor væmmelig sprøjte ind i dit grædende barn, eller du læser en dramatisk historie om en som er blevet syg af en vaccine, så sætter det sig meget stærkt i din bevidsthed. Der kan det let få en langt stærkere effekt på din tænkning, end en tør, abstrakt undersøgelse af danske registre, der viser, der ikke er bestemte risici forbundet med vaccinen, siger Frej Klem Thomsen.

Derudover har vaccinemodstanderne en tendens til kun at optage viden, der understøtter deres synspunkter, og forsøge at modbevise viden, der ikke gør, vurderer forskerne. Modstanden mod vacciner er blevet en del af deres identitet. Det er ifølge David Budtz Pedersen også årsagen til, at modstanden mod vacciner ikke ser ud til at mindskes på trods af, at flere og flere videnskablige undersøgelser modbeviser vaccinemodstanderne.

- Ny viden kan få den modsatte effekt hos vaccinemodstandere ved at få dem til at lukke sig endnu mere om deres verdenssyn, fordi de føler sig presset, når medierne går ud og skriver, de tager fejl. Det kan få dem til tabe ansigt, siger David Budtz Pedersen.

Tillidskrisen

En anden del af forklaringen kan være den såkaldte "Dunning-Kruger-effekt", vurderer Frej Klem Thomsen.

- Personer som ved en lille smule om et givent emne har ofte en tendens til at overvurdere deres indsigt rigtig voldsomt. Det ser vi også på det her område. Nogle af de, som bruger noget tid på at læse, hvad de kan finde på Google, ender med at tro de kan lave lige så gode vurderinger som forskerne, siger han.

Men ifølge David Budtz Pedersen kan strømninger i samfundet også påvirke vaccinemodstanden. Han mener, at vaccinemodstanderne er et af mange eksempler på, at vi har en tillidskrise i Danmark. Det understøttes af målinger, der blandt andet viser, at tilliden til politikere er på et historisk lavt niveau.

- Der er ikke længere samme tillid til autoriteter. Vi har en befolkningsgruppe, som er skeptisk overfor, om staten vil dem det godt. Denne gruppe udvikler et syn på verden, som falder fuldstændig udenfor etableret sagkundskab. Vi får de her Facebookgrupper, hvor folk udvikler konspirationsteorier. Var amerikanerne nogensinde på månen, eller var målelandingen fingeret i et filmstudie? Er forskningen betalt af medicinalindustrien for at manipulere befolkningens sundhed? Vaccineskepticisme minder om andre konspirationsteorier og ideen om, at helt andre kræfter styrer verden, siger han.

- Jo mere vi modbeviser dem, jo mere resistente bliver de. Det er lidt deprimerende, når vi påstår, vi lever i et oplyst demokrati, hvor man skulle tro, at folk er villige til at lade sig informere af videnskabelige indsigter, siger professor David Budtz Pedersen fra Institut for Kommunikation og Psykologi ved Aalborg Universitet. Arkivfoto: Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix

- Vi må også kigge indad

Professor David Budtz Pedersen vurderer også, at den accelererende udvikling mod kunstig intelligens og nye gennemgribende teknologier kan medvirke til modstanden mod vacciner.

- Mange borgere er hæftet af kapløbet og kan ikke overskue udviklingen. I takt med at kompleksiteten i samfundet stiger, spørger man i stedet sig selv, hvordan føles det her? Hvordan ser det ud i forhold til den opfattelse, jeg har af verden? Hvis den siger, det er godt at være veganer og ikke give sine børn mælk mod Sundhedsstyrelsens anbefalinger, eller at medicinalindustrien er ond, så er det det følelsesmæssige kompas, man bruger, siger han.

David Budtz Pedersen mener alligevel, der kan være en mulighed for at overbevise vaccinemodstanderne på langt sigt.

- Vi må også kigge indad som forskere, og sundhedsmyndighederne må begynde at formidle på en mere inddragende måde. Vi skal tage det alvorligt, at folk har brug for værdibaserede fortællinger om, hvorfor vaccinationsprogrammet er gavnligt. De skal vide, hvad der sker, hvis de ikke vaccinerer, og hvorfor flokimmuniteten er afgørende, siger professoren.

Annonce
Forsiden netop nu
Vejen

Frivillige planter sponsorskov

Leder For abonnenter

Ordnet Brexit er langtfra sikret

Torsdag var der grund til at drage et lettelsens suk, da den britiske premierminister Boris Johnson på Twitter meddelte, at der var forhandlet en aftale på plads om Brexit. Det er godt nyt ikke blot for Storbritannien, men også for alle os andre. EU-Kommissionens formand, Jean-Claude Juncker, bekræfter, at parterne er blevet enige om en aftale, han betegner som retfærdig og balanceret aftale for EU og for Storbritannien. Naturligvis er det grundlæggende trist, at briterne nu er på vej ud af det europæiske fællesskab. Om det på sigt vil være en fordel for nationen kan der også sættes et stort spørgsmålstegn ved. Det sagt er der dog grund til at glæde sig, fordi skilsmissen nu forhåbentlig kan gennemføres i mindelighed. Det modsatte kunne have medført omfattende kaos med nye handelsbarrierer i Europa. Markedet reagerede da også prompte på meldingen, der fik kursen på det britiske pund til at stige. Dog er det forhastet allerede nu at glæde sig over udsigten til et ordnet Brexit. Om britisk politik kan man kun forudsige, at den er uforudsigelig. Johnsons forgænger som premierminister, Theresa May, fik jo ligeledes forhandlet sig til rette med EU for blot efterfølgende at blive ydmyget i det hjemlige parlament. Man kan frygte, at det scenarie gentager sig. Den britiske regerings nordirske støtteparti har allerede vendt tommelen ned for aftalen. Hos de øvrige partier er velviljen over for Boris Johnson samtidig uhyre begrænset. Måske kan lysten til at smække premierministeren en politisk lussing vise sig større end den sunde fornuft, som en aftale ville være udtryk for. Den danske regering har nærlæst aftalen. Efter det forklarede statsminister Mette Frederiksen, at hun er villig til at strække sig meget langt for at få tingene på plads. Man kan kun håbe, at samme besindighed vil indfinde sig i parlamentet i Westminster Palace. Sikkert er det imidlertid ikke. Så nok er EU og Storbritannien nået et nødvendigt skridt videre. Men i mål er vi ikke.

Annonce