Annonce
Udland

Forskere: Nyt virus fra Kina smitter mellem mennesker

Str/Ritzau Scanpix
WHO holder hastemøde om det nye coronavirus for at drøfte, om der er tale om international sundhedskrise.

Det nye coronavirus, der er opdaget i Kina, smitter mellem mennesker. Det bekræfter kinesiske forskere ved landets nationale sundhedskommission.

Tre kinesere er døde, og 218 andre har fået lungebetændelse af det hidtil ukendte virus, som første gang blev opdaget i millionbyen Wuhan i den centrale del af Kina.

Der er også konstateret smittetilfælde i Thailand, Japan og Sydkorea.

I Kina er sundhedsansatte blandt de smittede, oplyser Zhong Nanshan, der er leder af landets sundhedskommission, ifølge nyhedsbureauet dpa.

Det nye virus har fået stor opmærksomhed, fordi det nye coronavirus minder om virusset sars, som i 2002 og 2003 kostede næsten 650 personer livet i Kina og i Hongkong.

Myndighederne frygter, at et større udbrud kan komme i forbindelse med det kinesiske nytår, der begynder senere på ugen. Her ventes millioner af mennesker at rejse, og det øger smitterisikoen.

Verdenssundhedsorganisationen WHO har indkaldt til hastemøde onsdag på grund af udbruddet af coronavirus.

WHO oplyser ifølge nyhedsbureauerne dpa og Reuters, at man på mødet vil drøfte, om det nye virus udgør en international sundhedskrise.

Hvis WHO erklærer en sundhedskrise af international betydning, kan det medføre øget internationalt samarbejde og finansiering af en indsats mod smitten.

Der kan komme en opdateret anbefaling fra WHO efter mødet, skriver dpa.

Både WHO og kinesiske forskere arbejder ihærdigt med at finde ud af, hvor virusset har sit udspring. Mistanken er foreløbig faldet på et skaldyrsmarked i byen Wuhan.

Folk kan imidlertid også blive smittet uden at have besøgt Wuhan, siger Zhong Nanshan.

- På nuværende tidspunkt kan vi svare bekræftende på, at der finder smitte sted mellem mennesker, siger han til tv-stationen CCTV.

Også WHO har tidligere sagt, at det er sandsynligt, at virusset stammer fra dyr, men at der kan være "en begrænset smitte mellem mennesker ved tæt kontakt".

I Hongkong siger sundhedsmyndigheder, at passagerer fra den region, hvor Wuhan ligger, vil blive screenet ved ankomsten til lufthavnen.

Også nogle lufthavne i USA og Thailand er begyndt at screene passagerer fra den kinesiske provins, hvor udbruddet begyndte.

/ritzau/AFP

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder

JV mener: Der bliver brug for hjælpepakker sommeren over

Meget tyder på, at vi nu er vidne til det største og mest voldsomme tilbageslag, der nogensinde er registreret i USA. Det skrev Dansk Erhvervs cheføkonom, Tore Stramer, i en økonomisk kommentar, organisationen med hovedsæde i den gamle Børsen-bygning i København sendte ud torsdag eftermiddag. Lige ovre på den anden side af gaden ligger Finansministeriet, hvor det torsdag formiddag på et pressemøde blev slået fast, at andet kvartal i år ser ud til at blive det sorteste kapitel i dansk økonomis historie. Til sammen tegner det et dystert billede, der gør det nødvendigt, at vi i et helt usædvanlig grad står sammen om at redde, hvad reddes kan i dansk erhvervsliv. De meget omfattende hjælpepakker rækker formentlig ikke. Derfor er det fornuftigt, at den socialdemokratiske regering torsdag indledte politiske forhandlinger om et såkaldt serviceeftersyn af hjælpepakkerne. Finansminister Nicolai Wammen sagde efter pressemødet, at han kunne forestille sig en forlængelse af hjælpepakkerne til 9. juli. Men det er ikke usandsynligt, at det ikke engang er lang tid nok, hvis ikke for mange ellers sunde virksomheder dør af pengemangel. Det er desværre realistisk, at hjælpepakkerne helt eller delvist skal vare sommeren over for at få den ønskede effekt. Blandt de mange årsager er den hurtigt voksende krise i USA og den meget langsomme genåbning af Danmark. USA er vores største eksportmarked, som op imod 900.000 danske job er direkte eller indirekte afhængige af, så den amerikanske nedtur kan ramme danske virksomheder meget hårdt. Dertil kommer, at regeringen valgte den dyreste løsning, da første fase af genåbningen blev meddelt i mandags. Eksperter præsenterede regeringen for tre mulige modeller for en genåbning. Den valgte model vil ifølge tænketanken Kraka koste et månedligt tab på 14 milliarder kroner, mens mellemløsningen ville have været fem milliarder kroner billigere uden, at den nødvendigvis havde kostet flere menneskeliv.

Annonce