Annonce
Indland

Forskere påviser fodboldtrænings effekt for prostatapatienter

Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Fodboldtræning forebygger mange hospitalsindlæggelser for mænd med prostatakræft, viser dansk forskning.

Motionsfodbold for mænd med prostatakræft kan mere end at skabe godt fællesskab og give patienter et afbræk fra sygdommen.

Træning en eller to gange om ugen har også en klinisk betydning for patienterne, og det kan forebygge mange hospitalsindlæggelser.

Det slår en gruppe forskere fra Universitetshospitalernes Center for Sundhedsfaglig Forskning ved Rigshospitalet fast i et nyt forskningsprojekt.

Resultaterne er netop blevet publiceret i det anerkendte videnskabelige tidsskrift Plos Medicine.

- Mænd, der spiller fodbold, har signifikant færre indlæggelser. De har bedre mentalt helbred, og de har stærkere knogler end de mænd, vi har sammenlignet med i projektet, siger Ph.d., fysioterapeut og hovedforfatter på projektet Eik Dybboe Bjerre.

Forskerne har fulgt 214 mænd med prostatakræft i et år. Den ene halvdel har trænet fodbold en eller to gange om ugen. En anden sammenlignelig kontrolgruppe har levet på normal vis med den motion, hver enkelt selv har prioriteret.

Efter et års opfølgning viste det sig, at der i kontrolgruppen på 105 personer var 33 hospitalsindlæggelser. I gruppen med 109 mænd, der har dyrket fodbold, var der 20 indlæggelser.

Det er ikke angivet i projektet, hvad der har ført til indlæggelserne.

Ifølge Eik Dybboe Bjerre er det første gang, at forskere har påvist en så klar effekt af et socialt motionsinitiativ.

- Vi ved, at fodbold kan være en god motionsform, fordi der er mange højintense løb, og fordi det kan være med til at styrke knogler og muskulatur, siger han.

- Men vi har aldrig tidligere kunnet dokumentere, at motionsfodbold også har en klinisk betydning for, hvor ofte de har behov for at blive set på et hospital.

Deltagerne i projektet var i gennemsnit 68 år.

Ifølge Eik Dybboe Bjerre dyrkede mændene i kontrolgruppen også en del motion, og det gør ifølge forskeren resultatet af projektet endnu mere opsigtsvækkende.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Tunnel bliver en klar gevinst

Tysklands rigsrevision, Bundesrechnungshof, har kørt tunnellen under Femern Bælt gennem et regneark og fundet ud af, at den faste forbindelse ikke nødvendigvis kan betale sig set fra den tyske side af grænsen. Revisionen har kalkuleret, at det vil koste omregnet godt 26 milliarder kroner at gennemføre den nødvendige udbygning af veje og jernbaner. Den udgift står muligvis ikke mål med gevinsterne fra en fast forbindelse, mener man. Dette har skabt fornyet røre om projektet blandt tyske politikere. Her har De Grønne hele tiden været skeptiske og kræver nu, at planen tages op til fornyet overvejelse. Set med danske briller minder det om den debat, der udspandt sig før byggeriet af Storebæltsbroen. Den var helt overflødig, det var så hyggeligt at drikke dårlig kaffe på DSB’s færger, og brobyggeriet kunne ødelægge vandmiljøet, lød nogle af argumenterne dengang. I dag ville næppe nogen undvære broen, der ikke kun fysisk, men også mentalt har bundet Danmark meget bedre sammen. År for år sætter trafikken rekord, og investeringen på over 26 milliarder frem mod åbningen i 1998 bliver derfor tilbagebetalt noget hurtigere end de 37 år, der oprindelig blev budgetteret med. Ganske det samme vil formentlig ske for tunellen under Femern Bælt. Naturligvis skal den slags megaprojekter gennemtænkes grundigt. Alle aspekter i forbindelse med såvel økonomi som økologi må tages i betragtning. Ikke desto mindre er der ikke nogen grund til dommedagsscenarier, viser erfaringerne fra Storebælt. Naturligvis er det en indlysende fordel for såvel Danmark som de øvrige, nordiske land, at der bliver nemmere fysisk adgang til det vigtige, tyske eksportmarked. Derfor er Danmark også villig til at finansiere tunnelbyggeriet. Men det handler ikke kun om penge. Vi har meget tilfælles med vores tyske nabo og kan inspirere hinanden til gensidig gavn. Det ved vi i det dansk-tyske grænseland. Samme oplevelse fortjener det grænseland, hvor indbyggerne indtil videre er adskilt af vand.

Annonce