Annonce
Indland

Forskeren Henrik Topsøe er død - 74 år

Niels Ahlmann Olesen/Ritzau Scanpix
Dagen før han skulle være fyldt 75 er forskeren og erhvervsmanden Henrik Topsøe død efter længere tids sygdom.

Videnskabsmanden Henrik Topsøe er fredag sovet ind dagen før sin 75-årsfødselsdag, oplyser familievirksomheden Haldor Topsøe på vegne af familien til flere medier herunder B.T. og Finans.

Henrik Topsøe var søn af Haldor Topsøe. Han har haft forskellige poster i virksomheden, men han er bedst kendt for sit videnskabelige arbejde.

Han er ph.d. fra Stanford University og adjungeret professor ved Danmarks Tekniske Universitet, ligesom han har været medforfatter på mere end 200 videnskabelige artikler.

Dermed oparbejdede han en enorm viden om firmaets kerneområde, katalyse, som går ud på at optimere kemiske processer.

Som ansat i firmaet siden 1974 var det oplagt, at han overtog pladsen som formand for selskabets bestyrelse i 2013, da hans far gik bort. Han trak sig dog efter tre år, da han fik konstateret kræft.

Henrik Topsøe har været en sjælden gæst i rampelyset, selv om virksomhedens størrelse og succes ellers godt kunne have retfærdiggjort en større tilstedeværelse i pressen.

På samme måde gik han også stille med dørene, når det gælder sit og familiens velgørenhedsarbejde for gadebørn i blandt andet Rusland, Indien og Bangladesh.

Henrik Topsøe var gift med Nan-Yu Topsøe, der er amerikansk statsborger med kinesiske aner, og som han mødte, mens han studerede på Stanford University. Sammen har de en datter, og parret har også fået et barnebarn.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Dronningens jernnæve

Der er nærmest altid uro i det engelske kongehus, og den seneste tid har uroen haft den iltre prins Harry som omdrejningspunkt. Prins Harry er bror til prins William, der en dag bliver konge, og yngste søn af prins Charles og prinsesse Diana, og sammen med sin kone, den borgerligt og amerikansk fødte hertuginde Meghan, ønsker han at trække sig som såkaldt seniormedlem af kongefamilien. Det er blandt andet ønsket om mere privatliv, der har bragt det unge ægtepar på disse tanker. Den engelske dronning Elisabeth har reageret ved at efterkomme parrets ønske, men samtidig også frataget dem retten til at kalde sig "kongelige højheder", frataget dem retten til at modtage apanage ligesom de to skal tilbagebetale cirka 20 millioner kroner for den nylige renovering af deres residens Frogmore Cottage. Der er langt fra det engelske til det danske kongehus, men dronning Elisabeths beslutning virker klog. Selv om man som kongelig er født ind i en særlig skæbne, er der historisk flere eksempler på, at medlemmer af forskellige kongehuse har frasagt sig disse nedarvede privilegier. I England synes dronningens holdning klar: Hvis du ikke vil arbejde som kongelig, får du heller ikke løn som kongelig. Dette spørgsmål kommer vi uden tvivl også til at diskutere inden længe her i Danmark, idet der i kongehuset lige nu er usædvanligt mange børn. En del af disse vil formentlig heller ikke som voksne kunne fylde en tilværelse ud inden for kongehuset, og derfor vil den til den tid siddende regent i samråd med regering og Folketing skulle træffe beslutninger i samme boldgade som dronning Elisabeths. Et kongehus med nedarvede privilegier er egentlig som konstruktion en anakronisme, men da eksempelvis det danske kongehus nyder massiv folkelig opbakning, er det i praksis en ganske demokratisk indretning. Imidlertid hviler en del af populariteten utvivlsomt på en bred accept af forholdet mellem aflønning og indsats, og her er det klart, at medlemmer af kongehuset for at få apanage skal arbejde for pengene.

Vejen

Færre vinterudgifter i Vejen Kommune

Annonce
var adsmtag = adsmtag || {}; adsmtag.cmd = adsmtag.cmd || [];