Annonce
Trekantområdet

Forslag: De hjemløse brandbiler bør stå i Spinderihallerne

En brandbil fra 1939 og en hestetrukket brandslukningsvogn fra 1913, som begge har virket i Vejle, er i øjeblikket udstillet på Brandbilmuseet i Oksbøl. Men museet lukker til september, og Vejle Kommune har ingen plan for, hvad der skal ske med køretøjerne. Foto: Jacob Schultz
En lokalhistoriker og et tidligere medlem af Beredskabskommissionen i Vejle Kommune mener begge, at der skal tages hånd om Vejles gamle brandbiler, og at de bør udstilles i Spinderihallerne.

Vejle: En hestetrukket sprøjte fra 1913 og en automobilsprøjte fra 1939 har i en lang årrække været en del af udstillingen på Panser- og Brandbilmuseet i Oksbøl, selvom begge køretøjer i sin tid tjente i Vejle.

Her var de med til at slukke byens brande, når Vejle Brandvæsen rykkede ud. Men om historierne om deres mange bedrifter fortsat skal fortælles, står i øjeblikket hen i det uvisse.

Museet i Oksbøl lukker per 1. september, og Vejle Kommune, som ejer køretøjerne, har ikke taget stilling til, hvad man vil stille op med de gamle maskiner.

Annonce

Det bekræftede formanden for kultur- og idrætsudvalget i Vejle Kommune, Dan Arnløv Jørgensen (K), for nylig til avisen. Han sagde desuden, at køretøjerne i hvert fald ikke passer ind i VejleMuseernes portefølje, som det ser ud på nuværende tidspunkt.

De skal i Spinderihallerne

Vejle Brandvæsens pensionistklub vil gøre sit til, at de gamle køretøjer ikke bare skal gemmes væk i en aflåst bygning, når brandbilerne forhåbentlig bliver hentet hjem fra Oksbøl, og den holdning møder nu opbakning fra flere sider.

Blandt andet fra lokalhistoriker Vigand Rasmussen.

- Selvfølgelig skal VejleMuseerne tage de to brandbiler hjem. De kan snildt stilles ud i den åbne del af Spinderihallerne bag skærme af plexiglas, og så kan de være en del af en permanent udstilling om store brande i Vejle gennem tiderne, mener lokalhistorikeren.


Med den kommunekasse vi har, kan der ikke være noget problem at ofre det, det koster at opbevare og vedligeholde køretøjerne.

Anders Sørensen, tidligere medlem af Beredskabskommissionen i Vejle


Han bakkes op af Anders Sørensen, som frem til 2015 sad i Beredskabskommissionen i Vejle Kommune for Socialdemokratiet.

Annonce

Der skete ikke mere

- Allerede dengang, da vi var begyndt at arbejde på en sammenlægning af beredskaberne i Trekantområdet, mindede jeg om, at vi i Vejle Kommune skulle tænke på de gamle køretøjer, husker Anders Sørensen, som nu med ærgrelse kan konstatere, at der efter hans afgang fra kommissionen ikke blev gjort mere ved den sag.

- De køretøjer er en del af Vejles historie, som man i øjeblikket har en tendens til bare at rive ned. Men køretøjerne bør bevares, og vi skal finde et sted, de kan være. Det kan ikke være så svært, siger Anders Sørensen og peger også på Spinderihallerne.

- Det er et fantastisk sted, og man kan helt sikkert trække de pensionerede brandmænd ind som frivillige, så de kan passe køretøjerne. Det er jo dem , der har forstand på det, slår Anders Sørensen fast.

Han synes samtidig, at Vejle Kommune bør blive bedre til at bruge de gamle køretøjer, så de bliver mere synlige i bybilledet og kan være med til at fortælle Vejles historie på en anderledes måde.

- De skal vises frem, som noget vi er stolte af, og de skal tænkes ind ved festlige lejligheder, når der skal foregå noget i byen, siger han og tilføjer:

- Med den kommunekasse vi har, kan der ikke være noget problem at ofre det, det koster at opbevare og vedligeholde køretøjerne, og jeg tror, at de frivillige brandfolk samtidig vil sætte en ære i at være med til at få det til at hænge sammen.

Annonce

Altid nysgerrig

Chefen for Spinderihallerne, Anne Schødts, som tiltrådte chefjobbet i januar i år, fortæller, at hun ikke tidligere har hørt om de hjemløse brandkøretøjer.

Hun er ikke helt afvisende for, at der kunne findes en plads til køretøjerne i Spinderihallerne.

- Vi har vores kulturmuseum i Spinderihallerne, som det i givet fald først skulle drøftes med.  men jeg ville modtage en henvendelse med nysgerrighed, siger hun.

Samtidig understreger Anne Schødts, at Spinderihallernes udstillinger skal passe ind i Vestby-fortællingen, som man her har fokus på.

- Jeg har jo heller ingen ide om, hvad sådanne køretøjer fylder, og vi kan hurtigt fylde hele huset, hvis der for eksempel er Upcomers-marked. Så alt, hvad vi har af inventar, skal være mobilt.

Annonce
Danmark For abonnenter

Plejekrævende kvinde efter måneders konflikt om videoovervågning af hjemmehjælpere: Jeg har ikke haft det bedre, end siden de private hjælpere kom

Danmark

Søndagens coronatal: Tre døde med Covid-19 det seneste døgn

Annonce
Annonce
Annonce
Erhverv

Gangene er proppet til med varer: Virksomhed er nødsaget til at udvide med to kæmpe lagerhaller for at følge med efterspørgslen

Varde For abonnenter

Københavnerdrengen bad selv om at komme på børnehjem og fandt livet, lyset og kærligheden i Vestjylland

Erhverv

Mange nye virksomheder søger sammen i lokalt netværk: - Vi sætter en ære i at være størst

Sønderjyske Fodbold For abonnenter

Vanvittige scener i tillægstiden: Sejren var både smuk, grim, vild, overbevisende og heldig

Sønderjyske Fodbold

SønderjyskE-cheftræner har fået et luksusproblem: - De ser ud, som om de har spillet sammen i et år

Sydjylland For abonnenter

Rikke er mor til et handicappet barn - og der er mange bekymringer: At søge hjælp kan være opslidende

Kolding For abonnenter

Pernille har været ramt af alvorlig sygdom og bekymringer i flere år: - Mit fleksjob gør, at jeg ikke har alt for ondt af mig selv

Sønderjyske Fodbold

Genlæs livebloggen: SønderjyskE snuppede sejren til sidst

Sport

Mindeord: Chris Anker Sørensen glemte aldrig sine rødder, og var ganske enkelt bare et ordentligt menneske

Aabenraa For abonnenter

770.000 kroner fra stor vækstpulje går til Aabenraa: Ni projekter får penge

Sønderjyske Fodbold For abonnenter

Karakterbogen: Et klippeforsvar og en offensiv åbenbaring

Livsstil

Vin fra Spaniens høje helvede: Kom med til masterclass med Jonas Tofterup fra Esbjerg, Danmarks eneste Master og Wine

Annonce