Annonce
Esbjerg

Forslag fra magtfuld organisation kan forhindre lukning af Esbjergværket

Wind Denmark kræver at Esbjerg og resten af Danmark skal opvarmes af grøn strøm. Dermed kommer den indflydelsesrige organisation Esbjerg og Varde kommuner til undsætning i fjernvarmestriden med Ørsted og Energistyrelsen. Arkivfoto
Wind Denmark mener, at kommende investeringer i varmesektoren skal ske med udgangspunkt i et elektrificeringskrav, så uhensigtsmæssige investeringer i biomasse undgås. Det er vand på Esbjerg og Varde kommuners mølle i den verserende sag om lukningen af Esbjergværket.

Esbjerg: En række forslag og ønsker, som den indflydelsesrige brancheorganisation Wind Denmark, tidligere Vindmølleindustrien, mandag præsenterede for klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen (S) giver nu medvind til Esbjerg, Varde og Fanø kommuner i deres verserede fjernvarmestrid med Energistyrelsen og ejeren af Esbjergværket, Ørsted.

Kernen i sagen er, at Ørsted har meddelt sine aktionærer, at man vil stoppe al brug af kul med udgangen af 2022, og dermed skal Esbjergværket lukke. Ørsted foreslog et stort biomasseværk, men det ville Din Forsyning - og dermed Esbjerg og Varde kommuner, idet de to ejer Din Forsyning – ikke være med til. I stedet ønsker kommunerne mere tid til at få det rette alternativ i form af en fremtidssikret, økonomisk og miljømæssigt bæredygtig løsning på plads.

Din Forsyning og borgmestrene argumenterer for, at det tidligst kan lade sig gøre at have en ny varmeforsyningskilde klar med udgangen af 1. kvartal 2024 og beder altså om fem kvartaler ekstra, men det afviser Ørsted at acceptere. Og hos Energistyrelsen ser det ud til, at Ørsted får sin vilje, hvilket har fået borgmestrene fra de tre kommuner til at forsøge at mobilisere en lang række folketingspolitikere, inden den endelige afgørelse træffes.

I en pressemeddelelse påpeger Wind Denmark, at hvis hele Danmark i fremtiden skal køre på grøn strøm, så bør så kommende investeringer i varmesektoren ske med udgangspunkt i et elektrificeringskrav, så uhensigtsmæssige investeringer i biomasse undgås.

Annonce

Wind Denmarks forslag

Wind Denmark foreslår, at der stilles krav om elektrificering af varmesektoren. 2018-energiaftalens beslutning om at produktionsbindingerne gradvist skal ophæves peger i den rigtige retning, men skal ske hurtigere og kan ikke stå alene.

Der er behov for to yderligere tiltag:

1) Produktionsbindingerne bør ophæves for alle fjernvarmeområder for at understøtte den grønne omstilling af energisystemerne. Ændringen bør gennemføres snarest for at give de kommuner, som lige nu er ved at træffe beslutninger om nyinvesteringer i den fremtidige varmeforsyning, mulighed for at investere i f.eks. varme-pumper.

2) Der bør indføres et elektrificeringskrav parallelt med ophævelsen af produktions-bindingerne, som skal forhindre uhensigtsmæssige investeringer i biomassebaserede varmeløsninger og sikre at mest muligt af varmeforsyningen elektrificeres hver gang der foretages en ny investeringsbeslutning.

Undgå for alt i verden

Brancheorganisationen oplyser samtidig, at en omlægning til biomasse ved Esbjergværket vil være en stor fejltagelse:

- Folketingets partier signalerer med energiaftalen fra 2018 klart, at man ønsker at fremme varepumper som led i omstilling til et grønt fleksibelt og integreret energi-system. Så må man naturligvis også tage ansvar for at regler og rammer sikrer, at det rent faktisk sker, når der træffes investeringsbeslutninger, som rækker årtier frem. I tilfældet med Esbjergværket, venter denne investeringsbeslutning snart, og her skal vi for alt i verden undgå, at varmeforsyningen i Danmarks femtestørste by binder sig til en biomassebaseret løsning, som afkobler frem for opkobler Esbjerg til det integrerede grønne energisystem, siger Martin Risum Bøndergaard, politisk chef i Wind Denmark.

Han fremhæver også, at hvis klimamålene skal nås på en smart måde, er der ikke plads til flere nyinvesteringer i biomasse i varmeforsyningen. I stedet skal der investeres i varmepumpebaserede løsninger, hvor varmen laves af strøm, der i stigende omfang vil være grøn og komme fra vind og sol.

- I Wind Denmark foreslår vi, at der stilles krav om elektrificering af varmesektoren. Det betyder, at grøn el defineres som en klar førsteprioritet foran grågrøn biomasse, hver gang der foretages nye investeringer i den danske varmesektor. Der bør laves en ny varmelov, der fastsætter hvor stor en andel af varmebehovet, der som minimum kræves elektrificeret ved nyinvesteringer, siger Martin Risum Bøndergaard.

Wind Denmark tæller blandt medlemmerne magtfulde som Siemens Games, MHI Vestas og endda Ørsted selv.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Debat om ulighed er forvrøvlet

Socialdemokratiet er optaget af ulighed. Men fokus på ulighed er jo også nærmest en del af selve det socialdemokratiske dna. Underligt er det til gengæld, at partiet er mere optaget af de rigeste i stedet for dem, der er mindst privilegerede. Ikke desto mindre har den socialdemokratiske finansordfører Christian Rabjerg Madsen blikket fast rettet mod de mest velbjærgede danskere. Han mener sammenhængskraften er truet, fordi de største indkomster og formuer er blevet øget markant i de forløbne 25 år. Det er med forlov en forkert tilgang. Vi er alle sammen blevet meget rigere i det sidste kvarte århundrede. Det gælder de mest velhavende, gennemsnitsdanskeren, men også dem i den nederste del af samfundspyramiden. Når de bedst stillede har fået mest, skyldes det flere forhold. Et af dem er stigende aktiekurser, hvilket indlysende nok kommer virksomhedsejere og besiddere af store aktieposter til gode. Men det gavner også de rigtig mange gennemsnitsborgere, der efterhånden har store pensionsformuer. En anden forklaring på den øgede ulighed er de unges uddannelsesmønster. 74 procent af en ungdomsårgang søger mod de gymnasiale uddannelser. I 1995 var det kun godt 60 procent. Hermed får betydeligt flere også en senere debut på arbejdsmarkedet, og i en økonomisk model tilhører studerende på SU nu en gang gruppen af relativt fattige. Alt dette ændrer intet ved, at de rigeste danskere har oplevet størst økonomisk fremgang. Men det er reelt ikke et problem, når hele samfundet som sådan også får øget velstand. Ulighed er først en trussel, når de mindst heldige synker ned i elendighed. Men vi har en velfærdsmodel, stort set alle bakker op om. Samtidig har vi et reguleret, velfungerende arbejdsmarked uden working poor – altså mennesker der er fattige trods arbejde, som det kendes i Storbritannien, USA , men også i Tyskland. Det er sand sammenhængskraft, og den helt enestående samfundsmodel må man ikke sætte spørgsmålstegn ved med vilde påstande om ulighed.

JV Podcast

JV Podcast: Danfoss-fyringer, rekord-opkøb og en enkelt københavner-chef huserer på Als

Annonce