Annonce
Billund

Sydvestjysk Sygehus vil flytte afdelinger rundt: Grindsted mister 24 sengepladser

Grindsted sygehus står til at miste 35-40 arbejdsplaser, når en hel sengeafdeling per 1. april flyttes til Esbjerg. Til gengæld får Grindsted en arbejdsmedicinsk afdeling med 17 medarbejdere samt et daghospitalt med et indtil videre ukendt antal medarbejdere. Arkivfoto: Lars Fahrendorff.
Grindsted Sygehus skal ifølge nyt forslag afgive medicinsk sengeafsnit, men til gengæld få arbejdsmedicinsk afdeling og et nyt daghospital. Formålet er at fremtidssikre sygehuset, siger direktør. Politikerne skal debattere sagen den kommende tid.
Annonce

Grindsted: Fra 1. april kan man som for eksempel hjertepatient ikke længere blive indlagt på Grindsted Sygehus. I hvert fald, hvis det står til et forslag fra direktionen på Sydvestjysk Sygehus, som sygehuset i Grindsted hører under.

Tre store forandringer er nemlig på vej på sygehuset: Medicinsk sengeafsnit med 35-40 medarbejdere skal flyttes til Esbjerg. Arbejdsmedicinsk afdeling fra Esbjerg med 17 medarbejdere skal flytte til Grindsted. Endelig skal Grindsted have et daghospital.

Det er i meget korte træk det forslag, som medarbejderne i Grindsted og Esbjerg i løbet af fredagen blev orienteret om, og som politikerne i regionens sundhedsudvalg skal debattere på onsdag.

"Den fremtidige profil for Grindsted Sygehus", hedder forslaget

- Det er vigtigt at sige, at vi ser Grindsted Sygehus som en meget vigtig del af vores sygehus, Sydvestjysk Sygehus, som vi slet ikke kan undvære. Men vi mener, vi er nødt til at lave om for at fremtidssikre sygehuset, siger Per Busk, administrerende direktør.

Han afviser, at ændringsforslaget er et spareforslag.

- Vi sparer omkring fire millioner kroner på det lægelige beredskab, men vi forventer at skulle bygge om og renovere for omkring 25 millioner kroner. Så det her sker af faglige årsager, understreger han.

Grindsted Sygehus

Grindsted Sygehus har i dag:

Neurorehabilitering for patienter, der har pådraget sig en hjerneskade.

Medicinsk, organkirurgisk, ortopædkirurgisk og plastikkirurgisk ambulatorium, hvor man behandler patienter med for eksempel hjerte-lungesygdomme og diabetes, behandling af knæ og hofter.

Organ- samt ortopædædkirurgi, det vil sige mave-tarm operationer samt knæ- og hofteoperationer.

Skadeklinik, som behandler mindre skader.

Røntgen, blodprøvetagning, fysioterapi, jordemoderkonsultation og vagtlægekonsultation.

Friklinikken, som er en offentlig, selvstændig institution under Region Syddanmark og fungerer som en buffer i forhold til ventelisterne.

Grindsted Sygehus har i dag cirka 300 medarbejdere.

Medicinsk sengeafsnit med 24 senge, som foreslås flyttet til Esbjerg.

Nye funktioner ifølge forslaget:

Arbejdsmedicinsk Afdeling, som afklarer, om patientens sygdom har med arbejdsmiljøet (fx. stress) at gøre.

Daghospital, primært for borgere i lokalområdet.

Annonce

Fagligt forsvarligt

Medicinsk sengeafsnit består af 24 senge. 35-40 sygeplejersker, sosu-assistenter og andre passer for eksempel hjertepatienter, som er i medicinsk behandling, efter at de er blevet indskrevet og undersøgt af en læge i Esbjerg og herefter overført til Grindsted. I løbet af et normalt år overføres cirka 1200 patienter til Grindsted, og omkring 200 af dem føres tilbage til Esbjerg, fordi de simpelthen er for syge.

Per Busk mener, at det ikke på sigt er forsvarligt at opretholde en afdeling på den måde.

- Vi har et meget dygtigt personale på Grindsted Sygehus, men udfordringen er, at afdelingen ikke har et ret stort støtteapparat til at hjælpe sig i forhold til de syge patienter herude. Patienterne er lige så syge som dem i Esbjerg, hvor man har anæstesilæger på vagt, og hvor man har en intensivafdeling, hvor man kan lægge patienterne over, hvis der tilstøder et eller andet. Det har vi ikke her i Grindsted - som det eneste sted i Region Syddanmark, forklarer han.

Annonce

Ikke nok lokale brugere

Desuden viser Region Syddanmarks egen analyse, at sengeafdelingen ikke er blevet det lokale tilbud, som man oprindeligt forestillede sig: Mindre end en femtedel (16 procent) af patienterne kommer fra Billund Kommune og omkring halvdelen fra Esbjerg Kommune.

- Det er en overraskende kendsgerning, at afsnittet har udviklet sig til ikke længere at være en lokal afdeling, og det er baggrunden for, at vi synes, at det nu er tid til at flytte afdelingen, siger Per Busk.

Alle medarbejdere i Grindsted får tilbud om at følge med til Esbjerg. Det samme gælder de medarbejdere, der står til at skulle flytte arbejdssted til Grindsted.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce