Annonce
Haderslev

Forslag: Haderslev skal igen have en stadsarkitekt

Mikkel Thohøj Martinusen fra Tegnestuen Mejeriet ønsker, at Haderslev Kommune ansætter en stadsarkitekt. Det vil være være med til at danne et mere kvalificeret grundlag for beslutninger og også skabe sammenhæng mellem strategier og konkrete projekter, mener han. Foto: Jacob Schultz
En stadsarkitekt kan klæde politikerne på, så det ikke ender i diffuse smag- eller behag-beslutninger i sager vedrørende byudvikling. En stadsarkitekt vil desuden kunne være med til at skabe mere varierede byggegrunde, mener arkitekt Mikkel Thohøj Martinusen.

Haderslev: Vejer hensynet til developernes interesser tungere end spørgsmål omkring kulturmiljø og den arkitektoniske byudvikling? Og kan vi få en byudvikling, der baserer sig på mere end blot markedsanalyser og demografiske fremskrivninger. De spørgsmål stiller arkitekt Mikkel Thohøj Martinussen i anledning af arkitekturens dag i en kronik i dagens avis. Heri slår han også til lyd for, at Haderslev Kommune snarest bør få en stadsarkitekt igen.

- En stadsarkitekt, som Haderslev i øvrigt tidligere har haft, har pondus og vil være et godt redskab til at tydeliggøre og varetage kommunens arkitekturpolitik og kvalificere og hjælpe vores politikere, som selvfølgelig fortsat skal tage de endelige beslutninger, understreger Mikkel Thohøj Martinusen.

Annonce

Baggrund

Syv danske kommuner har en stadsarkitekt. Det drejer sig om Aalborg, Aarhus, Frederiksberg, Kolding, København, Rødovre og Vejle.

Haderslev Byråd vedtog 26. januar 2016 kommunens første arkitekturstrategi. Målet var at sætte fokus på kvaliteten af de fysiske omgivelser, som et vigtigt element i at udvikle en attraktiv og konkurrencedygtig kommune. Strategien handler om arkitektur i bred forstand, fra trapper og belægninger over bygninger til parker, veje og landskaber i hele Haderslev Kommune.

Der findes på nuværende tidspunkt en strategi for årene 2016-2018.

Smag eller behag

Det er blandt andet den voldsomme, og ifølge Mikkel Thohøj Martinusen polariserede debat, der fulgte i kølvandet på ansøgningen om at nedrive Aastrupvej 11 tidligere i år, samt projektet på Haderslev Havn, hvor private investorer i samarbejde med et boligselskab blandt andet vil bygge et 11 etagers højhus i op til 40 meters højde, der har fået ham til tasterne.

- I de to projekter kunne alle implicerede have været godt tjent med en klar holdning til kulturmiljøer og bevaringsværdier, inden projekterne kom for langt. Jeg mener kort sagt, at nogle spørgsmål bør fanges i et arkitektfagligt baseret filter hos kommunen, inden det sendes i høring, lyder det fra Haderslev-arkitekten.

- Tendensen er, at politikerne gerne vil involvere sig. Men da ingen kan vide alt om byplanlægning, arkitektur og kulturmiljøer, stille det derfor også større krav til det beslutningsgrundlag, som de skal arbejde med. Ellers risikerer det at ende med, at faglighed bliver udskiftet med et diffust smag eller behag - eller groft sagt, at det er folk i venteværelset i stedet for lægen, der stiller diagnosen.

Mikkel Thohøj Martinusen peger på den helt anderledes mere positive modtagelse, som både Jomfrusti-projektet i sin tid fik, og senest arbejdet med bymidte-strategien, som sidste vinter og forår fik mange borgere til at engagere sig og bidrage med input. I begge tilfælde var der kvalificerede fagfolk involveret.

Positiv effekt

Forslaget om at genindføre stadsarkitekten bliver hilst velkommen af formanden for foreningen By & Land Haderslev, Helge Jacobsen:

- En stadsarkitekt har i mange år været savnet. Tidens tegn er desværre, at fagfolk bliver skåret væk og erstattet med alt muligt. Det er muligt, at de er dygtige, men de har ikke den samme faglighed. Hvis man får en stadsarkitekt i Haderslev, vil man kunne give både arkitektur og byplanlægning et løft, også æstetisk, siger Helge Jacobsen.

Mikkel Thohøj Martinusen er enig:

- Den positive effekt kunne værre, at kommunen ville tilbyde et bredere udbud af grunde end blot til etplans typehuse, som vi har kendt dem gemme de sidste 50 år. Man kunne forestille sig, at udbuddet af byggegrunde også kom til at omfatte andre boformer, placeringer og friheder, eller med temaer som bæredygtighed, økologi, flergenerationersboliger og så videre. Eller at vigtige kulturmiljøer blev identificeret og sikret med bevarende lokalplaner.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kolding

Vej spærret: Store mængder regn giver problemer i Kolding

Leder For abonnenter

Hvad bilder ministeriet sig ind?

I 2014 besluttede et flertal i Folketinget, at man ville have 14 års dansk indsats i Afghanistan undersøgt med særlig vægt på det civilt-militære samarbejde. Forsvarsakademiet, Dansk Institut for Internationale Studier samt et konsulentfirma skulle står for opgaven, men nu viser aktindsigter til Berlingske, at man i Forsvarsministeriet langt hen ad vejen ikke var tilfreds med især en række kritiske passager i udkastet til den endelig rapport. 14 kritiske passager er enten blevet fjernet eller ændret, således at slutresultatet tegner et mere rosenrødt billede af den danske indsats i Afghanistan, end det oprindeligt var tiltænkt, inden Forsvarsministeriet kom med forslag til, hvor man skulle have slettelakken frem. Nu bliver der i denne verden helt generelt lavet alt for mange rapporter, men denne havde dog det ædle formål at orientere Folketinget om, hvad der var gået godt og skidt. En rimelig idé, skulle man synes, al den stund, at danske soldater sendes ud i livsfarlige missioner, ligesom det danske samfund bruger milliarder af kroner på disse opgaver. Men Forsvarsministeriet syntes åbenbart ikke, at det var nødvendigt for vores folkevalgte eksempelvis at få at vide, at et fælles sekretariat mellem Forsvarsministeriet og Udenrigsministeriet ikke fungerede. Ej heller skulle det frem, at velkendte indretninger som offentlige udbud, der på vores breddegrader er med til at forhindre korruption, faktisk gjorde det modsatte i Afghanistan. Folketinget er altså blevet forholdt væsentliger oplysninger, og det er en skandale, også selv om ministeriet meddeler, at man jo bare kom med forslag til, hvad der skulle ændres eller slettes. Den har man hørt før, og den bliver ikke mere sand af at blive gentaget. Denne sag vidner om, at Forsvarsministeriet og nogle ansatte der har haft mere travlt med at pleje eget ry og karrierer end at oplyse Folketinget sandfærdigt om, hvad der er foregået i Afghanistan. Det er ikke bare uhæderligt, det er at sætte sig over landets øverste parlamentariske forsamling.

Esbjerg

Video: Molboarbejde med massive vandmasser: Bilka-kryds oversvømmet da store regnmængder blev pumpet i ring

Annonce