Annonce
Sønderborg

Forslag om at få Augustenborg på verdensarvslisten er et flyverskjul

Annonce

Læserbrev: Det lyder som en vældig idé at få Augustenborg på UNESCOs verdensarvsliste. En idé fremsat af Aase Nygaard, Fælleslisten, men - nå ja - jeg har måske arbejdet for mange år i det offentlige, for i mine øre lyder det mere som om, Aase Nygaard har fået den brillante idé for at fjerne opmærksomheden fra en total fadæse. Nemlig flytningen af Nordborg Sangforenings mindesten for genforeningen.

Stenen er - som bekendt - købt, betalt, opsat og vedligeholdt af Nordborg Sangforening. Om der har været et skift i ejerskabet af den jord, sten var placeret på, er egentlig ligegyldigt, men at fjerne en fredet sten uden dialog med de retmæssige ejere, er tæt på tyveri. Især når udvalgsformanden gik til valg på mere dialog med borgerne.

Det ville klæde Teknisk Forvaltning og Aase Nygaard at indrømme og undskylde fadæsen. En dialog om genplacering med de relevante parter kunne højne Aase Nygaards troværdighed i stedet for at gå i flyverskjul med forslaget om, at Augustenborg er et emne til UNESCOs Verdensarv - formentlig i håb om, at det vil overskygge sagen om den flyttede mindesten.

Den form for overspring fortjener hverken sangforeningen eller deres mindesten. Utilfredsheden i Nordborg er fuldt forståelig.

Og her må jeg sige undskyld til Augustenborg. Det er en utrolig sød by. Hertugby - javel, men den har ikke helt de samme kvaliteter som f.eks. Christiansfeld – der allerede er på UNESCOs liste.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
CORONAVIRUS

Live: USA's topekspert tror på effektiv vaccine mod corona i december

Esbjerg

Coronaen lagde dæmper på Knæk Cancer i Esbjerg:: Færre mødte op på Tobakken til Tænd Et Lys-ceremonien

Annonce