Annonce
Billund

Forslag om fripladser: Alle børn skal kunne gå til klaver eller fodbold

Det skal ikke være ens forældres pengepung, der afgør, om et barn kan gå til klaver eller fodbold. Billund Kommune skal diskutere et forslag om økonomisk friplads til hele kultur- og fritidsområdet. Arkivfoto: Kim Rune
Når politikerne skal prioritere pengene til næste års budget, skal de blandt andet diskutere en økonomisk fripladsordning. Den skal gælde hele kultur- og fritidsområdet.

Billund Kommune: Et relativt billigt forslag med en muligvis stor effekt: Unge- og kulturudvalget ønsker, at alle børn skal have mulighed for at være med i kultur- og idrætslivet og sender nu et forslag om økonomisk friplads til budgetforhandlingerne. Udgiften er beskedne 200.000 kroner.

- Så kan vi få projektet sat i gang og finde ud af, hvor stort behovet er. På sportsområdet er der fritidspas, men der er ikke rigtig tradition for fripladser på kulturområdet, siger udvalgsformand Stephanie Storbank (V), der blandt andet er inspireret af udvalgets studietur til irske Galway.

- Her har man gode erfaringer med at bruge kulturelle tilbud som en løftestang.

Fra både kulturskolen og Billund Idrætsforening lyder det, at ideen om fripladser er rigtig god.

Annonce

Fritid for alle

"Økonomisk fripladsordning for kultur- og fritidsområdet – Fritid for alle!" er et forslag til budgetforhandlingerne.

Formålet er at udvikle et unikt koncept for økonomisk fripladsordning inden for kultur- og fritidsområdet i Billund Kommune.

Fripladsordningen skal gøre det muligt for alle kommunens børn og unge at deltage i tilbud inden for kultur- og fritidsområdet.

Opbakningen til ideen

Kulturskolen har ikke de store erfaringer med at tilbyde et barn en friplads.

- Det fungerer som en fra gang til gang-ordning sammen med socialafdelingen, så noget mere formaliseret ville være fint. Det er et stort ønske hos os, siger Per Weile Bak, leder af Billund Kultur.

Mads Bay, formand for Billund Idrætsforening, kalder forslaget for "en rigtig god idé":

- Det, som idræt og kultur kan, er at samle folk om noget, de kan lide. Det er godt, at vi som samfund kan hjælpe dem, der har behov for at komme ud og være med i noget. Jeg mener helt klart, at der er brug for det og synes, det er en rigtig god idé, siger han.

Mads Bay har ikke overblik over hvor mange fripladser, idrætsforeningen tilbyder i dag.

- Det er ikke ret mange, men det giver nogle en chance for at være med, som de ellers ikke ville få, siger han.

Plads til alle

Allerede i dag kan børn og unge få friplads gennem Red Barnet-projektet "Plads til alle". Der er også flygtningeorganisationer, der yder tilskud, men ordningerne fungere i dag ad hoc. Der er ikke noget samlet.

- Forslaget går på at udvikle Billund Kommunes eget koncert for fripladsordning og arbejde videre med erfaringerne fra "Plads til alle", siger Rasmuss Kaufmann, kultur- og fritidschef.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce